Høring: KP24
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget godkender vedlagte høringssvar.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har den 22. august 2024 besluttet at sende Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad i 8 ugers offentlig høring.
Referat fra Borgerrepræsentationens behandling af sagen inklusiv godkendte ændringsforslag kan ses her.
Kommuneplanforslagets indhold
Forslag til Kommuneplan 2024 sætter rammerne og retningslinjerne for hovedstadens udvikling de næste 12 år og bygger videre på visionen fra Kommuneplanstrategi 2023 for Københavns fysiske udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” med særligt fokus på disse fem temaer:
- Hovedstadens byudvikling og mobilitet
- Boliger og sammenhængende by
- En by med erhverv og studiemiljø
- En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
- Udvikling med respekt for byens sjæl
Yderligere materiale om Forslag til Kommuneplan 2024 findes på kp24.kk.dk, hvor den digitale kommuneplan fremgår, herunder kortportalen med kort over kommuneplanerammer og retningslinjer. Kortportalen er opdateret med de, af Borgerrepræsentationen den 22. august 2024, godkendte ændringsforslag - se kortportalen her.
Se øvrigt høringsmateriale På Bliv Hørt Portalen her link
Kgs. Enghave Lokaludvalg holdt den 9. oktober et dialogmøde om forslaget til KP24 . Her deltog ca. 60 borgere i debat med politikere fra Borgerrepræsentationen og medlemmer af lokaludvalget om de forskellige temaer i Kommuneplanen. Input fra mødet har indgået i udarbejdelsen af lokaludvalgets høringssvar.
Høringssvaret er udarbejdet af lokaludvalgets arbejdsgrupper og sammenskrevet af Sekretariatet.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og godkender vedlagte forslag til høringssvar.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sekretariatet fremsender efter aftale høringssvaret til Økonomiforvaltningen den 25. oktober.
Efter høringen er afsluttet, forventes Kommuneplan 2024 fremlagt til endelig vedtagelse af Borgerrepræsentationen ultimo 2024.