Årsberetning for Københavns Scenekunstudvalg 2022
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Scenekunstudvalget godkender årsberetning for 2022
Tidligere beslutninger
Punktet blev udskudt på mødet den 7. marts 2023, da mødet blev aflyst.
Problemstilling
Det fremgår af kommissoriet for Københavns Scenekunstudvalg, at udvalget skal aflægge årsberetning til Borgerrepræsentationen om udvalgets virke.
Scenekunstudvalget har yderligere på deres møde den 23. november 2022 anmodet forvaltningen om en kortlægning af ansøgninger og bevillinger fordelt på genrer, og en oversigt over ansøgninger og bevillinger til teatre under Små Storbyteatre-ordningen.
Løsning
I årsberetningen (bilag 1) kan findes en opgørelse over udvalgets puljer, og samtlige tilskud meddelt på Scenekunstudvalgets møder i 2022. I gennemgangen af ansøgninger og bevillinger kan findes en periodisk og geografisk oversigt, samt oversigt over genrerfordeling og ansøgninger og bevillinger til teatre under Små Storbyteatre-ordningen.
I beretningen findes også en gennemgang af udvalgets drøftelser, herunder udvalgets tilbagemelding til KFU vedr. ligestillingsindsatser på Scenekunstudvalgets område, samt et øget fokus på indhentning af data som grundlag for udvalgets virke.
Oversigter over udvalgets tilsagn kan ses i bilag 2-8.
Videre proces
Hvis udvalget godkender indstillingen, vil den videresendes til Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Scenekunstudvalget anmodede forvaltningen om et oplæg til udvidet genreinddeling til det kommende møde.