Årsberetning for Københavns Scenekunstudvalg 2023
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at udvalget godkender årsberetning for 2023
Problemstilling
Det fremgår af kommissorium for Københavns Scenekunstudvalg, at udvalget skal aflægge beretning om udvalgets virke til Borgerrepræsentation senest den 1. juni det følgende år.
Løsning
I årsberetningen for Københavns Scenekunstudvalg for 2023 (bilag 1) kan findes en opgørelse over udvalgets puljer og samtlige tilsagn meddelt på udvalgets møder i 2023.
For udvalgets disponible midler, har udvalget i 2023 tildelt bevillinger for i alt 1.816.000 kr. af budget 2023 og 1.150.000 kr. af budget 2024.
For puljen til gratis børneteater og teater målrettet mangfoldighed, har udvalget i 2023 tildelt bevillinger for 318.000 kr. for budget 2023 og 210.000 kr. for budget 2024.
For puljen til teater på pleje- og aktivitetscentre, har udvalget i 2013 tildelt bevillinger for 407.500 kr. for budget 2023 og 325.500 kr. for budget 2024.
Oversigt over ansøgninger og tilsagn kan ses i bilag 2-8.
I gennemgangen af ansøgninger og tilsagn kan også findes en periodisk og geografisk oversigt, samt fordeling af ansøgninger og tilsagn på genrekategorier og bevillinger givet til teatre under små storbyteatre-ordningen.
I årsberetning kan også ses en gennemgang af udvalgets aktiviteter og drøftelser, herunder afholdelse af temadag med fokus på bl.a. bæredygtighedsindsatser for scenekunstområdet. Scenekunstudvalget har også givet høringssvar til udvælgelse af kriterier for udpegning af små storbyteatre 2025-2028.
Videre proces
Hvis udvalget godkender årsberetning for 2023, videresendes den til Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse, og herefter til Borgerrepræsentation til endelig godkendelse.
Beslutning
Udvalget fulgte indstillingen.