B-sag: Høringssvar om vejgenopretninger i Indre By i 2025
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger forperson Bent Lohmann til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om vejgenopretning i 2025, jf. løsningsafsnittet nedenfor.
- at Indre By Lokaludvalg i lokaludvalgsmødet den 15. august 2024 beslutter, hvad det skal foreslå Teknik- og Miljøforvaltningen at tage med i vejgenopretningsprogrammet for 2026.
Problemstilling
I et møde den 23. maj 2024 orienterede Teknik- og Miljøforvaltningen lokaludvalget om vejgenopretning 1:1 og om muligheden for byrumsforbedrende tiltag i forbindelse med vejgenopretning.
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyste, at man i 2025 har følgende vejgenopretningsprojekter i Indre By Lokaludvalgs område:
- Bernstorffsgade mellem Tietgensgade og Kalvebod Brygge.
- Trondhjemsgade
- Kristianiagade mellem Oslo Plads og Bergensgade
- Store Kongensgade mellem Øster Voldgade og Esplanaden.
Se Teknik- og Miljøforvaltningens præsentation i bilaget.
Lokaludvalget har mulighed for at kommentere på projekterne.
Løsning
Forperson Bent Lohmann foreslår, at lokaludvalget bemyndiger ham til at skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen,
- at eventuelle brosten under asfalt skal bevares
- at lokaludvalget mener, at plantning af træer og busker bør prioriteres, når der skal besluttes til byrumsforbedrende tiltag
- at afskærmningen af vejarbejderne skal være pæne
- at afskærmningen af vejarbejderne skal være og sikre for alle trafikarter
- at kommunikationen til borgerne skal være grundig og ske i god tid inden, vejarbejderne sættes i gang. Der skal et særligt fokus på kommunikationen til beboerne og de lokale erhverv i såvel gaden, som skal genoprettes, som i kvarteret, hvor gaden ligger.
- at man bør holde et eller flere vejmøder om projektet i Trondhjemsgade
- at der bør opsættes ladestandere i Trondhjemsgade
- at den kommende cykelsti i Store Kongensgade mellem Øster Voldgade og Esplanaden bør være bredere, særligt ved svingbanen mod Grønningen.
- at vejgenopretningen i Bernstorffsgade gør omfatte Tietgensgade-krydset.
Ovennævnte forslag og ønsker blev nævnt i mødet med Teknik- og Miljøforvaltningen den 23. maj 2024.
Vejgenopretning i 2026
Teknik- og Miljøforvaltningens vejgenopretningsprogram er datadrevet og automatiseret.
Bent Lohmann foreslår, at lokaludvalgsmedlemmerne undersøger hvilke gader i deres kvarter, der bør genoprettes. Lokaludvalgsmedlemmerne har god føling med hvilke gader, der umiddelbart set trænger til et kvalitetsløft.
I mødet den 15. august 2024 beslutter lokaludvalget, hvad det skal foreslå Teknik- og Miljøforvaltningen at tage med i vejgenopretningsprogrammet for 2026.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor og bilaget.
Beslutning
- Lokaludvalget bemyndigede forperson Bent Lohmann til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om vejgenopretning i 2025, jf. løsningsafsnittet ovenfor.
- Lokaludvalget beslutter i lokaludvalgsmødet den 15. august 2024, hvad det skal foreslå Teknik- og Miljøforvaltningen at tage med i vejgenopretningsprogrammet for 2026.