Mødedato: 13.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Evaluering af Arkitekturhovedstad 2023

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

Sagen var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 16. maj 2024, men blev ikke behandlet.  Der er efterfølgende tilføjet en bemærkning under "Problemstilling" om et svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen samt medlemsforslag fra Jep Loft og Michael Thorup.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg sender evalueringen af Arkitekturåret 2023, der ses i bilaget, til Teknik- og Miljøudvalget.
  2. at Indre By Lokaludvalg drøfter, om lokaludvalget synes, at det er rimeligt, at Københavns Kommune har brugt 6,5 mio.. kr. på aktiviteter i forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023, heraf 3,4 mio. kr.  til kommunikation, presse, signaturevents og borgerevents.
  3. at Indre By Lokaludvalg beslutter spørgsmål til de enkelte poster i regnskabet for  Arkitekturhovedstad 2023, som ses i bilaget.

Problemstilling

I mødet den 11. april 2024 drøftede lokaludvalget Teknik- og Miljøforvaltningens opsamling på arkitekturåret 2023, som ses i bilaget.

Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:

  • Hvem har fået noget ud af arkitekturåret?
  • Lokaludvalget kan evaluere arkitekturåret.
  • Folk vil have traditionelt byggeri. Mange arkitekter tegner noget virkelighedsfjernt.
  • Har arkitekturåret ført til vidensspredning til almindelige mennesker?
  • Det virker som om, at der et et skel mellem Teknik- og Miljøforvaltningens opsamling på arkitekturåret og beboernes oplevelse af arkitekturåret.
  • Har arkitekturåret sat sig varige spor? Hvad kan man se fra arkitekturåret nu?
  • Genanvendelse var et centralt tema i arkitekturåret, men hvordan indgår det i evalueringen?
  • Der har været holdt mange møder, men det var ikke involvering. Aktiviteterne var ukendt for de fleste.
  • Plasticpavillonen på Gl. Strand var et godt projekt.
  • Betonflåden ved BLOX, hvor folk bader, må godt blive der. Den var en positiv oplevelse.
  • Lokaludvalget kan komme med input til den nationale arkitekturpolitik og til Københavns arkitekturpolitik.
  • Den nye facade på postterminalen på Kalvebod Brygge er et godt eksempel på, hvordan man omformer en eksisterende bygning fremfor at rive den ned.
  • Gutenberghus bør få en ny facade. Det vil bl.a. kunne give Nina Bangs Plads et løft.

Lokaludvalget valgte lokaludvalgsmedlemmerne Jep Loft og Michael Thorup til at skrive et udkast til papir om arkitekturåret, som lokaludvalget kunne tage stilling til i et kommende lokaludvalgsmøde. SE udkastet i bilaget.

I bilaget ses også svar af 17. maj 2024 fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Jep Loft og Michael Thorup om budget for aktiviteter og regnskab i forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023.

Medlemsforslag fra Michael Thorup

"Jep Loft og undertegnede har fået indsigt i økonomi vedr. Arkitekturår 2023. Kommunen har brugt 6,6 Mio. Heraf  3,4 Mio til borgerinformation og presse.Jeg ønsker at udvalget drøfter, om vi synes, at det er et rimeligt beløb og om vi har spørgsmål til de enkelte poster."

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget sender evalueringen af Arkitekturåret 2023, der ses i bilaget, til Teknik- og Miljøudvalget.

Det forslås desuden, at lokaludvalget drøfter, om det synes, at det er rimeligt, at Københavns Kommune har brugt 6,5 mio.. kr. på aktiviteter i forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023, heraf 3,4 mio. kr.  til kommunikation, presse, signaturevents og borgerevents. Derudover foreslås det, at lokaludvalget beslutter spørgsmål til de enkelte poster i regnskabet for  Arkitekturhovedstad 2023, som ses i bilaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede evalueringen af Arkitekturåret 2023, der ses i bilaget. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
    • At kommunen har brugt 6,5 mio. kr. på aktiviteter i forbindelse med Arkitekturhovedstad 2023, er billigt.
    • Konklusionen i linje 3-5 på side 1 skal ikke med i evalueringen.
    • Kontakten til borgerne manglede.
    • Kommentarerne i linje 29-33 på side 1 om projekter i andre bydele skal ikke med i evalueringen.
    • Evalueringen skal ikke skyde på alle arkitekter. Lokaludvalget skal alliere sig med de fornuftige arkitekter.
    • Evalueringen skal fremhæve, at bæredygtighed skal integreres i arkitekturen.
    • Evalueringen skal fremhæve, at nyt byggeri skal passe til omgivelserne.

  2. Lokaludvalget udsatte sagen til et kommende møde, idet Michael Thorup og Jep Loft reviderer evalueringen i henhold til ovennævnte bemærkninger.
Til top