Forslag til ændrede retningslinjer for altaner

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg drøfter, hvad der skal med i et høringssvar fra lokaludvalget om forslag til ændrede retningslinjer for altaner.
2. at Indre By Lokaludvalg gennemfører en borgerpanelundersøgelse om forslag til ændrede retningslinjer for altaner. 
3. at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere, der i samarbejde med sekretariatet planlægger og gennemfører borgerpanelundersøgelsen.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 18. maj 2020, om de gældende retningslinjer for altaner fra 2017 er tilstrækkelige i forhold til at varetage Københavns arkitektoniske kulturarv og kvaliteter som byliv, gårdmiljøer og dagslys. På baggrund af drøftelsen har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et forslag til revision af retningslinjerne.

Borgerrepræsentationen besluttede den 8. oktober 2020 at sende forslaget til nye retningslinjer i interessenthøring blandt interesseorganisationer, lokaludvalg og repræsentanter for altanfirmaer.

Der er svarfrist den 16. december 2020.

Opsummering af notatet "Forslag for ændrede retningslinjer for altaner"

1. Generelt forbud mod altaner på bygninger fra før 1856

På bygninger bygget før 1856 tillades ikke etablering af nye altaner, hverken mod gaden eller gården.

Etageboliger bygget før 1856 ligger primært i Indre By og på Christianshavn med enkelte bygninger på Indre Vesterbro og Nørrebro. I kommunen er der ca. 4.000 lejligheder i 550 etagebygninger i 4-7 etager fra før 1856, heraf er ca 1.800 i fredede bygninger og en del vil være beskyttet af lokalplaner. 

Forventet effekt:

•  De ældste gade og gårdrum bevares i deres oprindelige udtryk.
• Ca. 1.000 - 2.000 lejligheder vil ikke kunne etablere altaner hverken mod gården eller gaden.

2. Altaner mod gaden

• Af hensyn til bygningskulturarven, anbefaler forvaltningen, at retningslinjerne
  ændres så der tillades færre og mindre altaner mod gaden, og at der
  stilles større krav til altaners placering og udformning.
• Af hensyn til gadebilledet anbefaler forvaltningen generelt, at man reducerer dybden af
  alle altaner mod gaden.

• Der skal ikke tillades huller i altanrankerne. Det betyder, at alle i en ejendom skal sige ja til altanprojekt, for at det kan realiseres. På gadefacader fra efter 1930 kan der tillades et enkelt hul i hver ranke af altaner.
• Større krav til altaners placering og udformning.

Forventet effekt af forvaltningens forslag til retningslinjer for altaner mod gaden:

• De foreslåede ændringer til retningslinjerne vil sikre et markant større hensyn
  til bygningskulturarven.
• Mange lejligheder vil fortsat have mulighed for at etablere altaner mod gaden.
• Forvaltningen vurderer, at de foreslåede retningslinjer vil betyde en markant
  reduktion i antallet .af nye altaner mod gaden særligt på ældre bygninger
  fra før 1920 (Ca. 85.000 lejligheder ud af 210.000).
• Større krav til udformning kan være fordyrende.
• Større krav om symmetri stiller større krav til enighed i foreningerne, og
  når færre lejligheder kan få altan, kan det blive sværere at få flertal for et altanprojekt
  i en ejendomsforening.
• Den samlede effekt afhænger af, hvorvidt der tilvejebringes yderligere
  hjemmel.
  
  

2.1. Forbud mod altaner mod gaden på bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 1-3

 Forvaltningen anbefaler, at bygninger med en SAVE-værdi på 1-3 friholdes for altaner mod gaden for at sikre gadefacaderne på de bygninger, der er vurderet at være arkitektonisk værdifulde, uanset hvornår de er bygget, og om de har mange eller få dekorationer.

Forventet effekt af retningslinjer 2.1.

• Gadefacader på bygninger, der er vurderet til at have en høj bevaringsværdighed,
  bevares i deres oprindelige udtryk uden altaner uanset hvornår de er bygget, og uanset om de har mange eller få dekorationer. 
• Ca. 10 - 30.000 lejligheder vil ikke længere kunne etablere altaner mod gaden.
  (Ca 50.000 lejligheder, dvs. 25% af alle lejligheder i byen, ligger i bygninger der har en SAVE-værdi på 1-3, men en del af disse lejligheder vil ikke kunne lave altaner mod gaden pga. andre retningslinjer eller eksisterende planmæssige forhold.)

2.2. Forbud mod altaner mod gaden på bygninger med mange dekorationer 

På facader med mange dekorationer tillades ikke nye altaner. Det er en konkret vurdering hvorvidt en facade har mange dekorationer. Facader med mere end 2 vandrette gesimser og facader, hvor hovedparten af vinduesåbningerne er omgivet af dekorative elementer, vil ofte blive betegnet som facader med mange dekorationer.

Effekt af retningslinje 2.2.

• En meget stor andel af de bygninger der opfattes som værdifulde i gadebilledet
  vil blive sikret imod arkitektoniske forringelser ved opsætning af altaner. 
• Der vil være en del overlap mellem bygninger i smalle gader, bygninger med mange dekorationer og bygninger med høj SAVE-værdi, hvilket gør det sværerere at estimere præcist, hvor mange lejligheder der påvirkes af denne retningslinje, men det vil skønsmæssigt dreje sig om ca. 4 - 12.000 lejligheder i bygninger opført mellem 1856 og 1920, der ikke længere vil kunne etablere altaner mod gaden. (Der er bygget ca. 80.000 lejligheder mellem 1856 og 1920, hvilket svarer til 40% af alle lejligheder i byen).

2.3. Forbud mod altaner på ældre bygninger i de smalleste gader

I gader smallere end 14 m tillades altaner ikke på bygninger fra før 1920.

En del gader i Indre By, Christianshavn og de indre dele af brokvartererne er smallere end 14 m. De fleste nye gader efter 1889 er bredere end 14 m. 

Effekt af retningslinje 2.3

• Oplevelsen af gaderummet og ældre facader i de smalleste gader bevares.
• Der vil være en del overlap mellem bygninger i smalle gader, bygningermed mange dekorationer og bygninger med høj SAVE-værdi, hvilket gørdet sværere at estimere præcist, hvor mange lejligheder, der påvirkes afdenne retningslinje, men det vil skønsmæssigt dreje sig om ca. 4 - 12.000lejligheder i bygninger opført mellem 1856 og 1920, der ikke længere vilkunne etablere altaner mod gaden. (Der er bygget ca. 80.000 lejligheder mellem 1856 og 1920, hvilket svarer til 40% af alle lejligheder i byen).

2.3.1. Alternativ supplerende retningslinje - Ingen altaner mod gaden på bygninger fra før 1920

På bygninger bygget før 1920 tillades ikke etablering af nye altaner mod gaden.

Hvis der ønskes et større hensyn til gadefacaderne på de ældre bygninger, end det hensyn retningslinje 2.1, 2.2 og 2.3 sikrer, kan det besluttes at supplere disse retningslinjer med et forbud mod altaner mod gaden på bygninger fra før 1920.

Forventet effekt af alternativ retningslinje 2.3.1.

• Gadefacader på bygninger der er bygget før altaner blev almindelige, bevares i deres oprindelige udtryk uden altaner. 
• Størstedelen af brokvartererne og Indre By vil blive friholdt fra nye altaner mod gaden. 
• Ca. 40% af alle lejligheder i byen er fra før 1920 og vil ikke længere have mulighed for at etablere altaner mod gaden. 
• Mange hjørnelejligheder kan ikke få altan, hvis de ikke kan etablere altan mod gaden.

2.4. Placering og udformning af altaner mod gaden på facader med færre dekorationer

Forvaltningen anbefaler,

• at der tillades altaner mod gaden på både nyere og ældre bygninger, der har enkle eller færre dekorationer. 
• at dybden på altaner mod gaden reduceres til maksimalt 90 cm af hensyn til oplevelsen af gaderummet og gadefacadernes arkitektur. Altaner der er dybere end 90 cm vil ofte opleves dominerende.

Forventet effekt af de foreslåede retningslinjer under 2.4:

Forvaltningen vurderer, at der på facader med enkle eller færre dekorationer ofte kan etableres altaner, på en måde der ikke væsentligt forringer bygningens originale arkitektoniske kvaliteter, også på ældre bygninger.

Altaner på facader med dekorationer skal udformes, dimensioneres og placeres under hensyntagen til facadens udformning. Det betyder, at ikke alle etager og ikke alle lejligheder kan få altaner.

3. Altaner mod gården

Forvaltningen anbefaler, på baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets ønske om et større hensyn til dagslys, friarealer og arkitektonisk kulturarv, at retningslinjerne ændres, så der stilles større krav til placering, udformning og størrelse på altaner mod gården.

Indbliksskærme tager lys og udsyn og kan ofte virke som et visuelt dominerende
facadeelement. Derfor anbefaler forvaltningen at forbyde fastmonterede
indbliksskærme af mat glas eller lignende.

Forventet effekt af forvaltningens forslag til retningslinjer for altaner mod gården:

• De foreslåede ændringer til retningslinjer for altaner mod gården vil sikre et markant større hensyn til bygningskulturarven, fælles friarealer og dagslys. 
• Krav om mindre altaner og forbud mod indbliksskærme vil betyde at en del små lejligheder i bygninger med trappetårne mod gaden, ikke længere vil kunne etablere altaner mod gården. 
• Altaner vil blive mindre og dermed også mindre brugbare. 
• Krav om mindre altaner vil formentlig betyde, at færre vil ansøge om at etablere altaner selvom det er muligt.

3.1. Størrelse af altaner mod gården

Forvaltningen anbefaler, at den nuværende praksis med at anvende standardstørrelser
fastholdes, men at størrelserne på altanerne gøres mindre, så der tages et større hensyn til dagslys.

Forventet effekt af forvaltningens forslag til størrelser af altaner mod gården

• Mindre dybe altaner vil generelt betyde, at den potentielle dagslysforringelse mod gården mindskes med 10-20 % i forhold til de nuværende retningslinjer.
• Kortere altaner, der dækker færre vinduer, vil betyde at den potentielle dagslysforringelse mod gården vil mindskes med 50% i de små lejligheder.

3.1.1. Altandybde mod gården
Forvaltningen anbefaler, at altaner mod gården gøres 20 cm mindre dybe i forhold til de nuværende retningslinjer.

Forventet effekt:

• Dagslysforringelse for underboen vil blive reduceret med 10-20 procentpoint. 
• Altaner mod gården vil blive mindre dybde og dermed også mindre anvendelige.

3.1.2. Altanlængde mod gården

Forventet effekt:

• I små og mellemstore lejligheder vil den potentielle dagslysforringelse fra en altan ovenover blive mindsket med op til 50%.
• Halvdelen af vinduerne i en lejlighed mod gården vil blive friholdt for væsentlige
  dagslysforringelser. 
• Færre lejligheder vil få lange altaner over flere vinduer med et stort anvendeligt
  opholdsareal. 
• Små lejligheder i bygninger med udvendige trappetårne (15 – 30.000 lejligheder) mod gården vil få sværere, ved at etablere opholdsaltaner og i nogle situationer, vil det ikke kunne lade sig gøre.

3.2. Placering og udformning af altaner mod gården

Forvaltningen anbefaler at altaner mod gården udformes, dimensioneres og placeres under hensyntagen til brugen og den samlede oplevelse af rummet. 

Forventet effekt af de foreslåede retningslinjer under 3.2:

Det betyder, at ikke alle lejligheder kan få altaner, og der vil blive stillet visse krav til udformning og systematik i opsætningen.

4. Altaner i stueetagen

Forvaltningen anbefaler, at forbyde opholdsaltaner i stueetagen (og i nogle tilfælde på 1. sal) der er tættere på terræn end 2,8 m.

Effekt af retningslinje 4. Altaner i stueetagen

• Opholdsarealer på terræn vil ikke blive påvirket negativt af lave altaner. 
• Trapper til terræn i en gård kan fungere som en levende semiprivat kantzone, der giver mere liv til gården og fungerer som privatlivs buffer til stuelejligheden. 
• Trapper til terræn mod gaden kan aktivere mindre brugte eksisterende friarealer og dermed give mere byliv og tryghed. 
• Skønsmæssigt 30 – 35.000 stuelejligheder vil ikke kunne etablere en opholdsaltan. 
• Skønsmæssigt 15 – 25.000 stuelejligheder vil ikke kunne etablere en trappe til terræn pga. de fysiske forhold.
• Skønsmæssigt 5 – 10.000 1. sals lejligheder har under 2,8 m til terræn og vil ikke kunne etablere en opholdsaltan. 
• Trapper til terræn kan opleves som en uhensigtsmæssig privatisering af fællesarealer.

5. Altaner i tagetagen

Forvaltningen anbefaler at altaner uden udkragning i tagetagen tillades både mod gaden og gården.

Forventet effekt af de foreslåede retningslinjer under 5:

En altan i tagetagen, der ikke bryder tagkanten og er etableret uden udkragning,
opleves oftest harmonisk selv på ældre gadefacader med mange dekorationer.

6. Supplerende altaner

På facader, hvor der er opsat altaner med hul i rankerne, anbefaler forvaltningen
at tillade udfyldning af hullerne, både mod gaden og mod gården.

Forventet effekt af retningslinjerne under 6:

Hvis der ikke tillades supplerende altaner på facader med eksisterende altaner,
med huller i rankerne, vil et eventuelt uharmonisk tilfældigt mønster
være fastlåst og lejligheder uden altaner vil ikke kunne få altaner mod
gaden.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter, hvad der skal med i et høringssvar fra lokaludvalget om forslagettil revision af retningslinjer for altaner.

Byudviklingsgruppens drøftelse

Byudviklingsgruppen drøftede sagen i sit møde den 29. oktober 2020. Fra referatet af mødet:

"Jep Loft:
Generel glæde over de nye retningslinjer, der, dersom de bliver vedtaget, vil indebære en betydelig indskrækning i retten til at etablere altaner samt udgøre en værdifuld beskyttelse af kulturarven. Retningslinjerne opererer med ejendomme i forskellige tidsperioder:

• Før 1856: Disse får mere end almindelig vanskeligt ved at få tilladelse
• Fra 1856-1920: Betydelig indskrænkning i mulighed for tilladelse navnlig mod gadeside
• Fra 1920-1950: Man forventer en reduktion på 10% til gårdside og 20% til gadeside
• 1950 og frem: Mindre ændringer fx smallere altaner (maksimalt 60 cm) mod gadeside
• Man skal etablere fyldte rankeri
• Forslag til høringssvar: Udtrykke glæde over forslag til retningslinjer og værdsætte at kommunen vil beskytte kulturarven.

Anton Skovle:
Retningslinjerne er glædelige, fordi mange altaner skæmmer smukke ejendomme, og en del altaner er så store at de indbyder til adfærd der støjer.

Sarah Toftkær:
Meget enig – dog med forbehold.

Susan Brinck:
Man skal indtænke hvilken kvalitativ gevinst en altan er for en lejlighed. Det må kunne lade sig gøre at åbne for altaner på en måde som respekterer eksisterende arkitektur: vandrette bånd, friser, søjler, pilastre m.m.

Ingolf Ibus:
Man må indtænke at altaner er en måde at skabe lys og luft i en ellers mørk lejlighed."

Borgerpanelundersøgelse

Formanden foreslår, at lokaludvalget gennemfører en borgerpanelundersøgelse om forslag til revision af retningslinjer for altaner i perioden 23.-30. november 2020.

Derudover foreslås det, at lokaludvalget udpeger tovholdere, som sammen med sekretariatet planlægger og gennemfører borgerpanelundersøgelsen. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Lokaludvalgets bemærkninger vil indgå i formandens overvejelser om, hvad han skal indstille til lokaludvalget at svare Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. forslaget om revision af retningslinjer for altaner. 

Lokaludvalget skal beslutte sit høringssvar i mødet den 10. december 2020.

1. Lokaludvalget tog til efterretning, at Gunna Starck havde sendt nedenstående bemærkninger til sekretariatet, der vil indgå i udkastet til høringssvar vedr. ændrede retningslinjer for altaner, som lokaludvalget skal tage stilling til i mødet den 10. december 2020:

"Fantastisk, at de tager fat i det. Håber, at de ikke ryster på hånden.

Visuelt kan det blive et stort fremskridt, da mange altaner er aldeles ufølsomt anbragt og er af tarvelig, billigste standard.

Socialt kan en begrænsning kalde på flere gårde, hvor man kan opholde sig. Børn har ikke megen glæde af altaner, men kan måske få sværere ved at hive de voksne ud i samfundet. Altaner gør, at folk trækker sig tilbage til den halvprivate sfære, hvilket understreges af, at man omtaler iindbliksgenerne ved skærmene.

Planmæssigt er altaner en faktuel udvidelse af bebyggelses%'en (ligesom tagterrasser og overdækkede gårde). nogle får måske mere lys af en altan, men det er på bekostning af nogle andres adgang til lys.

Næste skridt kan vi håbe kunne være
- blændede vinduer (ofte brugt til reklamer)
- nye vinduespartier helt løsrevet fra husets arkitektur
- enorme reklamer, der får huset til at "tippe"."

  Lokaludvalget tog til efterretning, at Steen Juhl Olesen ønsker en bemærkning med i udkastet til høringssvar vedr. ændrede retningslinjer for altaner, som lokaludvalget skal tage stilling til i mødet den 10. december 2020, om at forskellen mellem altaner og tagterrasser er blevet udvisket og at man i retningslinjerne derfor også bør tage stilling til tagterrasser.

2. Lokaludvalget besluttede at gennemføre en borgerpanelundersøgelse om forslag til ændrede retningslinjer for altaner. 

3. Lokaludvalget udpegede Bent Lohmann, Jens Erik Frandsen og Anton Skovle til at planlægge og gennemføre borgerpanelundersøgelsen sammen med sekretariatet.