Mødedato: 12.10.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67
B-sag: Skurbyen på Gammel Strand
Se alle bilag
Til top
Indre By Lokaludvalg skal bemyndige forperson Bent Lohmann til at spørge Teknik- og Miljøudvalget om, hvor længe den midlertidige skurby skal stå på Gammel Strand.
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger forperson Bent Lohmann til at spørge Teknik- og Miljøudvalget om, hvor længe den midlertidige skurby skal stå på Gammel Strand, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Mads Aarup: "Kan lokaludvalget henvende sig til Teknik- og Miljøforvaltningen med henblik på at få svar på, hvor længe den midlertidige skurby på Gammel Strand skal stå?"
Mads Aarup henviser til notatet fra Teknik- og Miljøforvaltningen, der ses i bilaget.
Løsning
Det foreslås, at lokaludvalget bemyndiger forperson Bent Lohmann til at spørge Teknik- og Miljøudvalget om, hvor længe den midlertidige skurby skal stå på Gammel Strand,
- idet han henviser til notatet fra Teknik- og Miljøforvaltningen, der ses i bilaget
- idet han vil fremhæve, at skurbyen har stået på Gammel Strand, siden pladsen blev omlagt
- i det han vil foreslå, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter et forbud mod at placere byggeskure og -containere mv. på Gammel Strand. Forslaget begrundes med, at københavnerne endnu ikke har kunnet nyde den nye plads.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget bemyndigede forperson Bent Lohmann til at spørge Teknik- og Miljøudvalget om, hvor længe den midlertidige skurby skal stå på Gammel Strand, jf. løsningsafsnittet.