Borgerpanelundersøgelse som forberedelse af temadag om trafik
Indre By Lokaludvalg skal beslutte at udsende et spørgeskema om transportbehov til Indre By Borgerpanel. Resultaterne af undersøgelsen indgår i forberedelsen af lokaludvalgets temadag om trafik.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter at udsende spørgeskemaet om transportbehov, som Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus har udarbejdet, til Indre By Borgerpanel.
Problemstilling
Fra referatet af lokaludvalgets møde den 14. januar 2021:
"1. Lokaludvalget drøftede, om det skal være vært for en temadag om trafik. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Der sker ændringer i trafikforholdene i Indre By. Fx. lukkes Vester Voldgade permanent.
Det taler for, at lokaludvalget afholder en temadag om trafik. - Trafik bør ikke ses som en fast størrelse. Trafikmængden skal ned.
- Der skal fokus på hvilken trafik, Indre By har brug for.
- Blandt oplægsholderne på en temadag om trafik bør der være repræsentanter for
erhvervslivet, repræsentanter for delebilerne og repræsentanter for beboere i Indre By.
2. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at være vært for en temadag om trafik med Indre Bys borgere og erhvervsdrivende som målgruppe.
3. Lokaludvalget udpegede Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus til at skrive et oplæg om
temadagen om trafik, som lokaludvalget tager stilling til i sit møde den 11. februar 2021."
Løsning
Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus har udarbejdet et spørgeskema til Indre By Borgerpanel. Resultaterne af undersøgelsen skal bruges til at forberede temadagen om trafik.
Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter at udsende spørgeskemaet til Indre By Borgerpanel.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Spørgeskemaet udsendes hurtigst muligt.
Temadagen om trafik afholdes i foråret 2021.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede planen om en temadag om trafik samt udkastet til spørgeskemaet om transportbehov, som Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus har udarbejdet. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Spørgeskemaet skal tage højde for, at nogle beboere har el-bil og el-cykel.
- Spørgeskemaet er uklart.
- En repræsentant for bilejerne bør inviteres til at holde oplæg på temadagen om trafik.
- KBH – Commerce & Culture vil spørge deres medlemmer om deres trafikvaner.
- KBH – Commerce & Culture har fokus på tilgængelighed for kunderne til deres medlemmers butikker, herunder parkeringsmulighed.
- Beboerne skal have mulighed for at få håndværkere på besøg.
- Spørgeskemaet indeholder ledende spørgsmål.
- Indre By Borgerpanel har kun beboere som medlemmer, ikke lokale erhvervsdrivende og heller ikke pendlere. Derfor vil det være godt at bede arbejdspladser som Nationalmuseet og DAC om at få deres medarbejdere til at besvare spørgeskemaet. Medarbejderne i butikker, som er medlem af KBH – Commerce & Culture, bør også få det til besvarelse.
- Lokaludvalget kan oprette et eksternt borgerpanel.
- Lokaludvalget besluttede at drøfte temadag om trafik i sit møde den 11. marts 2021.