Medlemsforslag om Stokhusbroen
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, om at det skal stå for borgerdialog om ønsket om at få Stokhusbroen genopført
I givet fald:
- at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til at planlægge og gennemføre borgerdialogen sammen med sekretariatet.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 25.000 kr. til borgerdialogen. pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Problemstilling
Medlemsforslag
"Jeg har to punkter til næste møde, evt. til juni. Det er begge punkter, som har været oppe på Byudv.møder, og omkring Stokhusbroen mener jeg , at der er bred enighed om at denne bro skal genskabes.
(...)
Det andet punkt er Stokhusbroen. Her får I alle filerne. Der er altså kun filer om dette emne, inkl. min projektbeskrivelse.
(...)
Mit forslag er nemlig, at lokaludvalget bevilger penge til at få dette projekt, eller aktion kan man også kalde det, op at stå. Jeg rækker i projektet ud til kirken, der jo mere eller mindre stoppede det forrige projekt. Dels forestiller jeg mig at bruge pladsen, dels håber jeg på præst og menighedsråds opbakning."
Byudviklingsgruppens drøftelse
7/ Stokhusbroen
Formål: Vi er længe blevet lovet at der ville komme en Stokhusbro. Hvordan kan vi skabe opmærksomhed på sagen og arbejde for at den vil blive etableret?
Det vil give mening at holde et arrangement, f.eks. på Skt Pauls Plads, som kan skabe opmærksomhed på at der ikke er en Stokhusbro.
Vi kan invitere spejdere, studerende fra en politeknisk anstalt og beboere/brugere, der ønsker en Stokhusbro.
Vi vil tage dette punkt op på et kommende lokaludvalgsmøde, da et offentligt udendørs arrangement, vil koste penge.
Løsning
I Indre By Bydelsplan udtrykkes der ønske om, at Stokhusbroen genopføres.
Det foreslås, at lokaludvalget drøfter, om det skal stå for borgerdialog om forslaget om at genopføre Stokhusbroen. I givet fald skal lokaludvalget udpege tovholdere til at stå for borgerdialogen sammen med sekretariatet. Desuden skal lokaludvalget afsætte penge til borgerdialogen, fx. 25.000 kr., hvis Sankt Pauls Plads er rammen for borgerdialogen jf. ovenfor.
Økonomi
Hvis lokaludvalget beslutter at stå for borgerdialog på Sankt Pauls Plads om ønsket om at få genopført Stokhusbroen, foreslås det, at lokaludvalget afsætter en ramme på 25.000 kr. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Videre proces
Afhænger af beslutningen.
Beslutning
- Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget beder Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og BaneDanmark om en status på ønsket om at få Stokhusbroen genopført.