Mødedato: 23.11.2005, kl. 15:30

Orientering om konsekvenser for København af udmøntningen af satspuljen 2006 på det sociale område, beskæftigelses- og integrationsområdet og narkotikaområdet samt ghettopuljen (Bilag)

Se alle bilag

Orientering om konsekvenser for København af udmøntningen af satspuljen 2006 på det sociale område, beskæftigelses- og integrationsområdet og narkotikaområdet samt ghettopuljen (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. november 2005

 

 

12.      Orientering om konsekvenser for København af udmøntningen af satspuljen 2006 på det sociale område, beskæftigelses- og integrationsområdet og narkotikaområdet samt ghettopuljen (Bilag)

 

FAU 643/2005  J.nr. 643/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen orienterer hermed Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om konsekvenserne for København af satspuljeaftalen for 2006-2009 på det sociale område og narkotikaområdet, beskæftigelses- og integrationsområder samt aftalen om en pulje på 600 mill. kr. i 2006 til en styrket indsats mod ghettoisering.

 

 

RESUME

Der er d. 27. oktober 2005 indgået aftale mellem partierne bag satspuljeforliget, om fordelingen af satspuljemidlerne for 2006-2009 på det sociale område og på narkotikaområdet.

Endvidere er der den 28. oktober 2005 udmeldt udmøntning af sats reguleringspuljen for bl.a. Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Derudover er der d. 4. november 2005 indgået aftale om en styrket indsats mod ghettoisering.

Forligene vil få konsekvenser for Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen orienterer derfor i det følgende herom, i det omfang det for nuværende er muligt.

Vedrørende de offentlige aktiviteter, som er prioriteret i satspuljeforliget på det sociale område, er det i de fleste tilfælde ikke klart konkretiseret, hvorledes midlerne skal fordeles, specielt om der er tale om ansøgningspuljer eller om det afsatte beløb fx skal anvendes til finansiering af lovforslag og således fordeles mellem kommuner og amtskommuner efter de gældende DUT-principper.

Undtaget herfra er puljemidlerne til udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen, samt til social aktivering, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forvejen har kendskab til aktiviteterne. Derfor er det her muligt at skønne over de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Derudover er det relevant at medtage det private forslag fra Fundamentet om "krisecenter for mænd", der også har fået finansiering for perioden 2006-2008 gennem satspuljeforliget på det sociale område.

Nedenfor er oplistet de kendte konsekvenser for København af forligene.

Satspuljeaftalen på det sociale område

 

Tabel 1 Oversigt over forventede midler på det sociale område

Mill. kr.

2006

2007

2008

2009

Udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen

1,8

6,3

6,3

6,3

Social aktivering

2,88

0

Krisecenter for mænd

5,5

3,5

3,5

0

 

Satspuljeaftalen på narkotikaområdet

I tabel 2 er derudover vist det samlede skøn over de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af satspuljeforliget for narkotikaområdet. Aftalen skønnes at medføre et samlet tilskud til Københavns Kommune på 4,04 mill. kr. i 2006 og fra 2007 et varigt tilskud på 5,3 mill. kr. årligt.

Tabel 2 Skøn over økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af Udmøntning af satspuljen 2006 på narkotikaområdet

Mill. kr.

2006

2007

2008

2009

Behandlingsgaranti for unge

0,95

0,71

0,71

0,71

Målrettet sundhedsfagligt tilbud

?

?

?

?

Metadoninjektion

1,25

1,25

1,25

1,25

Indsats mod hepatitis C

1,50

3,00

3,00

3,00

Gratis vaccination med hepatitis B

0,34

0,34

0,34

0,34

Initiativer i alt

4,04

5,30

5,30

5,30

 

 

 

Midler indenfor Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Der kan ikke for indeværende foretages vurdering af de økonomiske konsekvenser for København, idet en lang række af midlerne må antages at blive udbudt som ansøgningspuljer.

 

Pulje til styrket indsats mod ghettoisering

Der kan ikke for nuværende vurderes på de økonomiske konsekvenser for København af puljen på 600 mill. kr. til en styrket indsats mod ghettoisering, som indgår i aftalen om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering.

SAGSBESKRIVELSE

 

Der er d. 27. oktober 2005 indgået aftale mellem partierne bag satspuljeforliget, om fordelingen af satspuljemidlerne for 2006-2009 på det sociale område og på narkotikaområdet. Derudover er der d. 4. november 2005 indgået aftale om en styrket indsats mod ghettoisering. De tre forlig vil få konsekvenser for Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen orienterer derfor i det følgende herom, i det omfang det for nuværende er muligt.

1. Det sociale område

Socialministeriet har på sin hjemmeside offentliggjort "Indstilling om satspuljen på det sociale område 2006-2009" – 27. oktober 2005 samt "Oversigt over udmøntning af satspuljen på det sociale område 2006". Realiseringen forudsætter dog enighed om udmøntningen af den samlede satspulje.

Indstillingen om fordelingen af satspuljen på det sociale område beskriver overordnet, hvad forligspartierne er blevet enige om at anvende satspuljemidlerne til, herunder midler som er øremærket en række konkrete private aktiviteter. I tabel 3 gives en oversigt over fordelingen af puljemidler på det sociale område.

Tabel 3 Satspuljeaftalen 2006 - Puljemidler fordelt på hovedområder

Mill. kr.

2006

2007

2008

2009

Udsatte børn og unge

100,9

125,3

110,5

86,3

Handicappede

42,4

40,9

40,9

35,2

Ældre

172,8

190,7

196,8

28,4

Socialt udsatte

154,3

168,1

161,8

145,1

I alt

470,4

525,0

510,0

295,0

Omdisponeringer

17,9

-

-

-

Socialministeriets forhandlingsramme i alt

452,5

525,0

510,0

295,0

 

Over årene 2006-2009 afsættes i alt hhv. 452,5 mill. kr., 525 mill. kr., 510 mill. kr. og 295 mill. kr. Af disse er hhv. 66,8 mill. kr., 66,9 mill. kr. , 57,4 mill. kr. og 46,1 mill. kr. øremærket private forslag.

Vedrørende de offentlige aktiviteter, som er prioriteret i forliget, er det i de fleste tilfælde ikke klart konkretiseret, hvorledes midlerne skal fordeles, specielt om der er tale om ansøgningspuljer eller om det afsatte beløb fx skal anvendes til finansiering af lovforslag og således fordeles mellem kommuner og amtskommuner efter de gældende DUT-principper. Der må således efterfølgende forventes notater fra Socialministeriet, som mere detaljeret beskriver, hvorledes satspuljemidlerne vil blive udmøntet. Når disse foreligger, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen orientere om de økonomiske konsekvenser heraf.

Undtaget herfra er puljemidlerne til udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen, samt til social aktivering, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forvejen har kendskab til aktiviteterne, hvilket gør det muligt at skønne over de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Derudover er det relevant at medtage det private forslag fra Fundamentet om "krisecenter for mænd", der også har fået finansiering for perioden 2006-2008 gennem satspuljeforliget på det sociale område.

I det følgende redegøres for de enkelte indsatsområder.

1.1. Udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen til også at omfatte de sværest stillede hjemløse, samt alkohol- og stofmisbrugere

I 2006 anvendes 18,3 mill. kr. og fra 2007 65 mill. kr. årligt til dette formål. Det fremgår ikke direkte af teksten, men der har over en årrække været gennemført forskellige forsøgsprojekter for disse målgrupper med henblik på en eventuel ændring af loven om SKP-ordningen for psykisk syge til også at omfatte hjemløse og misbrugere.

Socialministeren har ved forskellige lejligheder oplyst, at der forhandledes om at finansiere denne lovændring over satspuljen. Derfor antages, at de omhandlede midler gives varigt og overføres til bloktilskudspuljen til fordeling efter de almindelige DUT-principper. Det antages derfor, at Københavns Kommune vil blive tildelt sin sædvanlige bloktilskudsandel på 9,7 pct. af det afsatte beløb, dvs. ca. 1,8 mill. kr. i 2006 og ca. 6,3 mill. kr. årligt fra 2007. Dette er ikke en fordel for Københavns Kommune idet København som storby har en langt større andel af hjemløse og misbrugere.

I den forbindelse skal endvidere erindres om, at der som led i satspuljeaftalen mellem Københavns Kommune og Socialministeriet siden november 2003 gives et varigt tilskud på 6,7 mill. kr. årligt til Københavns Kommune til drift af et korps af opsøgende gadeplansmedarbejdere/støtte- og kontaktpersoner til hjemløse m.fl. Projektet omfatter ansættelse af 1 støtte- og kontaktperson i hvert af lokal- og rådgivningscentrene. Med satspuljeaftalen for 2006 er der således udsigt til, at den eksisterende støtte- og kontaktpersonordning for socialt udsatte grupper næsten vil kunne fordobles.

1.2. Social aktivering

Med henblik på at styrke indsatsen for de svageste gruppers inddragelse i samfundet og arbejdsmarkedet er i årene 2006-2008 afsat en midlertidig pulje til social aktivering. Størstedelen af puljen – 32,5 mill. kr.  er afsat i 2006, mens der i 2007-2008 er afsat hhv. 2,0 mill. kr. og 7,4 mill. kr. De nærmere betingelser for fordeling af disse midler fremgår ikke af indstillingen. Der kan således ikke på det foreliggende grundlag skønnes over økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Imidlertid er Københavns Kommune af Socialministeriet blevet opfordret til at indgive en foreløbig ansøgning, som har udmøntet sig i en reservation på 2,88 mill. kr. over 3 år. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte d. 2. november i år, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sendte ansøgningen til Socialministeriet (FAU 577/2005). Beløbet forventes tildelt ved indsendelse af en samlet projektbeskrivelse til Socialministeriet. Der er tale om et metodeudviklingsprojekt, som forudsættes ikke at have økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune efter den tre-årige projektperiodes ophør.

1.3. Krisecenter for mænd

Der er desuden afsat 5,5 mill. kr. i 2006, 3,5 mill. kr. i 2007 og 3,5 mill. kr. i 2008 til Krisecenter for mænd i regi af Fundamentet. Der er ikke afsat midler for 2009. Midlerne er bevilget under rubrikken "private forslag". I den oprindelige ansøgning fra Fundamentet til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skønnedes krisecentret at kunne drives med et budget på ca. 3,5 mio. kr. årligt. Hertil kommer skønnede etableringsomkostninger/ombygning på ca. 2,0 mio. kr. Centeret har således et finansieringsbehov på 5,5 mio. kr. det første år og herefter 3,5 mio. kr. pr. år de følgende år. Dette beløb er dog afhængig af lejemålets muligheder og tilstand i forhold til brugen samt prisudvikling i øvrig. Krisecentret er således ufinansieret fra 2009.

For satspuljeaftalens øvrige initiativer er nedenfor kort skitseret indholdet af aftalen, idet der på det foreliggende grundlag ikke kan gives et skøn for de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil orientere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget herom, når uddybende beskrivelser foreligger.

 

1.4. Forstærket indsats for udsatte børn og unge

Til aktiviteter for børn og unge afsættes i årene 2006-2009 i alt hhv. 100,9 mill. kr., 125,3 mill. kr., 110,5 mill. kr. og 86,3 mill. kr., heraf midler øremærket til private forslag på 3-6 mill. kr. årligt.

I forligspartiernes indstilling er særligt fremhævet, at der over en 4-årig periode afsættes midler til bekæmpelse af den negative sociale arv samt til forebyggelse af kriminalitet blandt unge undere 15 år på i alt hhv. 60 mill. kr. og 40 mill. kr.

Forvaltningen finder det positivt, at der afsættes midler til en forstærket indsats for udsatte børn og unge samt en forstærket indsats i forhold til forebyggelse af kriminalitet blandt unge under 15 år. Der nævnes ikke konkrete initiativer, hvilket åbner op for, at det er muligt at tilrettelægge initiativer, der er tilpasset lokale forhold.

Endvidere afsættes til et to-årigt forsøgsprojekt med fritidspas til udsatte børn i alt 17,5 mill. kr.  Der er altså tale om en tidsbegrænset pulje. Forsøg med fritidspas anses som spændende, idet det er forvaltningens erfaring, at en styrket netværksdannelse kan styrke udsatte børns muligheder for positive oplevelser.

De nærmere betingelser for fordeling af disse midler fremgår ikke af indstillingen. Der kan således ikke på det foreliggende grundlag skønnes over økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

1.5. Vedrørende indsats for handicappede.

Til aktiviteter for handicappede afsættes i årene 2006-2009 i alt hhv. 42,4 mill. kr., 40,9 mill. kr., 40,9 mill. kr. og 35,2 mill. kr., heraf midler øremærket til private forslag på 7,5 – 11,1 mill. kr. årligt.

I forligspartiernes indstilling er særligt fremhævet, at der over en 4-årig periode afsættes midler til at skabe nye nemmere veje for handicappede, specielt med fokus på de handicappedes møde med den offentlige forvaltning. Der er altså tale om en tidsbegrænset pulje.

Fra 2007 afsættes desuden årligt 20 mill. kr. til at forbedre retssikkerheden for specielt handicappede. Kommunerne forpligtes til at tydeliggøre, hvilken indsats borgeren er berettiget til samt formålet med indsatsen.

De nærmere betingelser for fordeling af disse midler fremgår ikke af indstillingen. Der kan således ikke på det foreliggende grundlag skønnes over økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

1.6. Indsats overfor ældre

Eventuelle tilskud vil vedrøre Sundhedsforvaltningen og behandles derfor ikke her.

1.7. Udsatte og øvrige initiativer

Til aktiviteter for socialt udsatte og øvrige initiativer afsættes i årene 2006-2009 i alt hhv. 154,3 mill. kr., 168,1 mill. kr., 161,8 mill. kr. og 145,1 mill. kr., heraf midler øremærket til private forslag på hhv. 48,9 mill. kr., 51,2 mill. kr., 41,5 mill. kr. 34,7 mill. kr

I forligspartiernes indstilling er særligt fremhævet:

·        Indsats overfor udsatte grønlændere: At der afsættes i alt 20,7 mill. kr. i årene 2006-2009, og at man vil vende tilbage til emnet ved forhandlingerne om satspuljen for 2007. De nærmere betingelser for fordeling af disse midler fremgår ikke af indstillingen. Det er i oversigten anført, at der afsættes 2 mill. kr. til et døgnværested til grønlændere i København, men det fremgår ikke konkret, om der er tale om et tilskud til Københavns Kommune eller fx Kofoeds Skole. Der kan således ikke på det foreliggende grundlag skønnes over de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af de omhandlede initiativer.

·        Oplysnings- og debatkampagne om prostitution: At der i 2006 og 2007 afsættes i alt 3 mill. kr. til en kampagne målrettet skoler og ungdomsuddannelser. Disse midler har ikke relevans for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

·        Fokus på effekt: at der til udvikling af grundlag for systematisk vurdering af effekten af satspuljebevillinger afsættes 1 mill. kr. De nærmere betingelser for fordeling af disse midler fremgår ikke af indstillingen. Det begrænsede puljebeløb taget i betragtning, formodes aktiviteten ikke at få direkte økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

2. Narkotikaområdet

København har en stor andel af landets stofafhængige og det er derfor positivt for kommunens borgere, at der i udmøntningen af satspuljen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område for 2006-2009 sættes særligt fokus på de stofafhængige. Denne del af aftalen om fordelingen af satspuljen er, til forskel fra aftalen på det sociale område, konkret udmøntet.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at forliget har følgende konsekvenser for Københavns Kommune:

 

 

 

 

 

Tabel 4 Skøn over økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af Udmøntning af satspuljen 2006 på narkotikaområdet

Mill. kr.

2006

2007

2008

2009

Behandlingsgaranti for unge

0,95

0,71

0,71

0,71

Målrettet sundhedsfagligt tilbud

?

?

?

?

Metadoninjektion

1,25

1,25

1,25

1,25

Indsats mod hepatitis C

1,50

3,00

3,00

3,00

Gratis vaccination med hepatitis B

0,34

0,34

0,34

0,34

Initiativer i alt

4,04

5,30

5,30

5,30

 

2.1. Behandlingsgaranti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgens institutioner

Forliget indebærer, at behandlingsgarantien for stofmisbrugere i fængslerne skal styrkes, så den generelle behandlingsgaranti for stofmisbrugere også kommer til at omfatte indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Der afsættes i alt 102,4 mill. kr. i årene 2007-2009. De forskellige initiativer i aftalen vil betyde forbedringer på forskellig vis i forskellige fængsler rundt omkring i landet.

Da københavnere ikke udelukkende afsoner i fængsler i hovedstadsområdet, vil initiativerne også komme københavnske stofafhængige til gode.

Aftalens konkrete initiativer vurderes at få en positiv betydning for de indsatte stofafhængige, som hidtil ikke har kunnet fortsætte den behandling de evt. har fulgt forud for afsoning. Beslutningen om, at der indgås kontrakt med de amtskommunale behandlingscentre om at forestå individuel behandling af metadonbrugere i alle fængsler, vil betyde, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og Københavns Kommune om de fælles klienter styrkes. Brugerne af Københavns Kommunes behandlingstilbud for stofafhængige vil således opleve en større kontinuitet i behandlingen, uanset at de, ofte pga. stofafhængigheden, indsættes i et fængsel.

Det vurderes ligeledes at være en fordel for brugerne, at de nu vil kunne tilbydes forbehandling og metadonbehandling mens de er varetægtsfængslede og afventer en evt. dom. Det vurderes desuden som positivt, at aftalen sætter fokus på beskæftigelse af stofafhængige under afsoning, behandling af hashmisbrugere og kvindelige stofafhængige. Da stofafhængige udgør en stor andel af de indsatte i landets fængsler, er det positivt, at der sættes fokus på at styrke rehabiliteringen under afsoning.

Initiativet vedrører stofmisbrugere indsat i Kriminalforsorgens institutioner, og vedrører derfor ikke direkte Københavns Kommune.

2.2. Garanti for social behandling af unge under 18 år med alvorlige stofmisbrugsproblemer

Det er aftalt at afsætte i alt 28 mill. kr. i årene 2007-2009 til en garanti for social behandling af unge under 18 år med alvorlige stofmisbrugsproblemer. Til finansiering af det allerede vedtagne lovforslag, afsættes 9,8 mill. kr. i 2006 og i hvert af de efterfølgende 3 år 7,4 mill. kr. Det anføres, at initiativet forudsætter et permanent træk på satspuljen, hvilket i det konkrete tilfælde betyder, at midlerne i henhold til principperne for DUT-kompensation for konsekvenser af lovforslag mv. overføres til bloktilskudspuljen.

Københavns Kommune kan således påregne sig sin sædvanlige andel af bloktilskudspuljen, dvs. ca. 9,7 pct.  Københavns kommune forventes derfor at modtage hhv. 0,95 mill. kr. i 2006 og 0,71 mill. kr. i de efterfølgende år. Dette er ikke en fordel for Københavns Kommune idet København som storby har en langt større andel af målgruppen.

2.3. Indførelse af et målrettet sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere

Med direkte afsæt i det sundhedsprojekt, der har været gennemført i Københavns Kommune fra 2001-2004, er der afsat i alt 28 mill. kr. i årene 2007-2009 til en pulje, hvorfra relevante større kommuner kan søge om støtte til dækning af halvdelen af udgifterne til indførelse af et målrettet sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere.

Det er positivt, at man tager afsæt i Københavns Kommunes gode erfaringer med en kombination af den sundhedsfaglige og den socialfaglige indsats over for særligt hårdt belastede stofafhængige. Det er yderst vigtigt at inddrage alle de relevante parter, herunder egen læge, i arbejdet med at styrke livskvaliteten, gennem en øget helhedsorienteret sundhedsindsats, for de hårdt belastede stofafhængige, der ofte lider af alvorlige følgesygdomme som HIV, leverbetændelse og andre infektioner.

Der oprettes en ansøgningspulje på 4,6 mill. kr. i 2006 og 7,8 mill. kr. i årene 2007-2009 til oprettelse af et sundhedsfagligt tilbud.  Tilskud fra puljen kan søges af større kommuner, herunder Københavns Kommune. Tilskud er begrænset til de omhandlede 4 år, og der forudsættes 50 pct. kommunal medfinansiering i projektperioden og efterfølgende fuld kommunal finansiering.

Budgetaftalen for 2005 afsatte midler til forankring af "Sundhedsprojektet", som ligger til grund for beslutningen om at afsætte den omhandlede ansøgningspulje. Hvis Københavns Kommune ikke havde været så hurtig til at forankre Sundhedsprojektet i det nuværende "Sundhedsteam", ville kommunen have haft mulighed for at ansøge om et 4-årigt "startilskud".

Det fremgår ikke direkte af forligsaftalen, men det må formodes, at princippet om tilvækstgaranti også gælder i dette tilfælde, således at Københavns Kommune ikke med tilbagevirkende kraft kan ansøge om tilskud. Imidlertid foreslås, at der underhånden rettes henvendelse til ministeriet herom.

2.4. Indførelse af metadoninjektion som behandlingsmulighed

Injektion af metadon som behandlingsmulighed har været forsøgt i projektform i en årrække i København (på Ambulatoriet Stæren). Der er foretaget en evaluering af projektet, så implementering af behandlingsmetoden foregår på et dokumenteret grundlag.

Det er således gennem projektet erfaret, at:

·        Der er en høj grad af brugertilfredshed ved at deltage i projektet – og for øvrige brugere ved alene at have muligheden for injektion. Brugernes adfærd bliver ikke stigmatiseret og moralsk vurderet, når injektion er integreret i den sundhedsfaglige behandling.

·        Injektionen er integreret i en sundhedspædagogisk indsats – hvilket er forudsætningen for at definere projektet som behandling. Den sundhedsfaglige indsats retter sig mod umiddelbar mindskelse af risikoadfærd i forbindelse med injektion (renholdelse m.m.) og risikoadfærd på længere sigt (deling af kanyler, urent vand m.m.).

·        Endelig er det erfaret, at brugerne mister interessen for at injicere og at injektionen af heroin sideløbende aftager. Den sundhedsfaglige kontekst gør, at spændingen ved injektion aftager. Tilbudet er således ikke et tilløbsstykke.

Konsekvensen af at gøre metadoninjektion til en egentlig behandlingsmulighed vil derfor være: Øget brugertilfredshed blandt misbrugerne i det københavnske behandlingssystem, mindsket risikoadfærd med færre fysiske skader til følge og mindsket indtagelse af heroin for de omfattede brugere. Endelig vil behandlingen også give erfaringer til brug for eventuel senere oprettelse af sundhedsrum og / eller heroinforsøg.

Til finansiering af indførelse af metadoninjektion som behandlingsmulighed i amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner, afsættes varigt 5 mill. kr. årligt. Midlerne fordeles efter beskatningsgrundlag, idet dog Københavns Kommune forlods tilgodeses af de samlede midler svarende til det faktisk udgiftsbehov, fx fastsat efter andelen af stofmisbrugere indskrevet i behandling.

Skønsmæssigt vil dette betyde, at Københavns Kommune vil blive tildelt ca. 25 pct. af de afsatte midler, dvs. et varigt tilskud på ca. 1,25 mill. kr. årligt. Budgetaftalen for 2005 afsatte 1,075 mill. kr. til forankring af "Injektionsprojektet", som ligger til grund for beslutningen om at afsætte denne pulje. Dvs. at Københavns Kommune via puljen forventes at få dækket sine faktiske udgifter til denne aktivitet.

2.5. Øget ind sats rettet specielt mod hepatitis C blandt stofmisbrugere

Hepatitis C er en voldsom belastning både for den sygdomsramte og for sundhedssystemet. For den smittede udvikler Hepatitis C sig således for ca. 80 pct. af tilfældene til en kronisk sygdom – leverbetændelse og evt. leverkræft – med deraf følgende forringelse af livskvalitet. En effektiv forebyggelse af Hepatitis C vil give væsentligt øget livskvalitet til de mennesker, som ellers ville være blevet smittet.

Forebyggelsen af Hepatitis C er kompliceret, da det ikke er muligt at vaccinere mod denne form for Hepatitis. Det kræver derfor udvikling af specifikke forebyggelses- og sundhedspædagogiske indsatser. En øget indsats rettet mod specielt Hepatitis C, vil gøre det muligt at tilvejebringe viden, udvikle metoder og drage erfaringer, således at effektiv forebyggelse bliver en mulighed. En vellykket indsats vil på sigt mindske skader i form af leverbetændelse og leverkræft og mindske udgifterne forbundet med disse sygdomme.

Til finansiering af en øget indsats mod hepatitis C afsættes 6 mill. kr. i 2006 og fra 2007 varigt 12 mill. kr. årligt. Midlerne fordeles efter beskatningsgrundlag, idet dog Københavns Kommune forlods tilgodeses af de samlede midler svarende til det faktisk udgiftsbehov, fx fastsat efter andelen af stofmisbrugere indskrevet i behandling.

Skønsmæssigt vil dette betyde, at Københavns Kommune vil blive tildelt ca. 25 pct. af de afsatte midler, dvs. et tilskud på ca. 1,5 mill. kr. i 2006 og fra 2007 et varigt tilskud på ca. 3 mill. kr. årligt.

2.6. Udvidet tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B

Det vil være en fordel for især beboerne på Indre Vesterbro, at Sundhedsstyrelsen nu også kan anbefale vaccination mod hepatitis B for børn, som færdes i boligområder med tilfælde af kendt hepatitis B-infektion.

Til finansiering af et udvidet tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B for udvalgte befolkningsgrupper (børn, pårørende mm) afsættes fra 2006 varigt 3,5 mill. kr. Midlerne fordeles efter principperne for DUT-kompensation og overføres til den amtskommunale bloktilskudspulje. Københavns Kommune kan således påregne sig sin sædvanlige andel af bloktilskudspuljen, dvs. ca. 9,7 pct.  Københavns kommune forventes således at modtage hhv. 0,34 mill. kr. årligt fra 2006. Dette er ikke en fordel for Københavns Kommune idet København som storby har en langt større andel af målgruppen.

2.7. Vesterbro-pulje

Det sender et vigtigt signal til beboerne på Indre Vesterbro, at der oprettes en Vesterbro-pulje, der giver de lokale kræfter mulighed for at igangsætte initiativer, der kan forbedre forholdene for både stofafhængige og beboere på Vesterbro.

Gener omkring henkastede kanyler og sprøjter, natlig støj mv. kan betyde en modstand mod de hårdt belastede stofafhængige, der opholder sig i bydelen, om end de ressourcestærke beboere allerede nu udviser en stor interesse for at forbedre forholdene for alle parter. Det vurderes, at etableringen af en Vesterbro-pulje kan medvirke til, at beboerne får ressourcer til en endnu større solidaritet med de stofafhængige, der lever i gaderne på Indre Vesterbro.

Det er dog af afgørende betydning, at indsatsen sker helhedsorienteret og koordineret med kommunens øvrige tiltag i lokalområdet. Opmærksomheden henledes derfor på forligets afsluttende bemærkninger om kommunens inddragelse i vurdering af ansøgninger til puljen.

Københavns kommune, som sådan, må anses for ikke at tilhøre kredsen af ansøgerne.

3. Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

På Beskæftigelsesministeriets områder er der afsat midler til en række beskæftigelsesfremmende initiativer, fordelt med:

·        Svage grupper:                                                          82,8 mill. kr.

·        Arbejdsmiljø:                                                             20,0 mill. kr.

·        Ældre og seniorer:                                                       7,7 mill. kr.

·        Handicappede:                                                            9,6 mill. kr.

·        Sygefravær (opfølgningsindsats):                                   6,0 mill. kr.

En del af midlerne er disponeret på forhånd til eksisterende projekter/tilbud, men det må forventes, at ikke mindst midlerne til svage grupper og sygefravær vil give anledning til udmelding af ansøgningspuljer i 2006.

Ikke mindst midler til styrelsen af indsatsen for svage grupper og metodeudvikling af opfølgningsindsats overfor sygemeldte borgere, må vurderes at have interesse for udviklingen af Københavns Kommunes metoder i arbejdet til gavn for ledige og sygemeldte borgere.

På Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations områder er der afsat midler til:

·        Venskabsfamilier og lektiehjælp:                                 19,0 mill. kr.

·&nb sp;       Forebyggelse af kriminalitet i ghettoområder:              10,0 mill. kr.

·        Et mangfoldigt arbejdsmarked:                                   11,0 mill. kr.

·        Den frivillige integrationsindsats:                                    5,0 mill. kr.

·        Kvinder og familier:                                                    13,5 mill. kr.

·        Særlig indsats for børn og unge:                                  26,1 mill. kr.

·        Øvrige integrationsinitiativer:                                       5,4 mill. kr.

En del af midlerne er disponeret på forhånd til eksisterende projekter/tilbud, men det må forventes at store dele af midlerne, ikke mindst under de første 6 punkter vil give anledning til udmelding af ansøgningspuljer.

Det bemærkes, at det må antages, at puljerne i stort omfang, i lighed med tidligere år, gerne vil fremme de frivillige organisationer, etniske minoritets­foreninger, beboerbestyrelser i udsatte boligområder m.v.'s integrationsaktiviteter.

Der skal på den baggrund også i 2006 være fokus fra Kommunens side på at sikre, at partnerskaberne, f.eks. om Akacieparken, får søgt finansiering til relevante indsatser til gavn for udviklingen af integrationsarbejdet i København. 

Endelig skal det nævnes, at det fremgår under emnet kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund, at foreningen EVA's ARK, som tidligere er støttet af udvalget, er sikret bevilling på 0,4 mill. kr. til videreførelse i 2006.

4. Aftalen om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler, herunder indsatsen mod ghettoisering

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har d. 4. november 2005 indgået aftale om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering.

Det er aftalt, at Landsbyggefonden kan yde tilskud til aktiviteter og initiativer, som led i en social forebyggende indsats i problemramte boligområder, inden for en samlet ramme på 600 mill. kr. i 2006. Heraf kan indtil 200 mill. kr. anvendes til målrettede huslejenedsættelser i problemramte afdelinger. Derudover kan midlerne anvendes til integrations-, erhvervs- og beskæftigelsesfremmende, kriminalitetsforebyggende og -dæmpende aktiviteter mv.

Forvaltningen finder det positivt, at der er afsat midler i 2006 til en styrket indsats mod ghettoisering, herunder 200 mill. kr. til huslejenedsættelser i de problemramte boligområder. Det vurderes dog, at det er nødvendigt med en mere langsigtet plan på 5-10 år for huslejenedsættelser, hvis ordningen skal kunne bidrage væsentligt til at fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere til problemramte boligområder.

Forvaltningen finder ligeledes de fremsatte forslag til indsats relevante idet det bemærkes, at der ikke er tale om nye tiltag, men om tiltag som allerede er sat i gang i de fleste områder.

I forhold til indsatsen mod ghettoisering peger boligforliget især på det vigtige i en helhedsorienteret indsats og at der skal formuleres helhedsplaner for de enkelte boligområder. Her er boligforliget imidlertid langt fra tilstrækkeligt. Erfaringen fra de sidste 15 års byudvalgs- og kvarterløftindsats m.v. viser, at det er en længere proces at vende og stabilisere udviklingen i et problemramt område. Et 1-årigt forlig er derfor ikke en garanti for, at der kan gennemføres en langsigtet og helhedsorienteret indsats i de enkelte områder.

I forhold til de enkelte forslag, skal forvaltningen endelig pege på vigtigheden af at styrke især skolerne og beskæftigelsen i områderne.

De nærmere betingelser for fordeling af midlerne fremgår ikke af aftalepapiret, hvorfor aftalens økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune ikke kan vurderes på det nuværende grundlag. Når nærmere retningslinier for udmøntning af midlerne foreligger, vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen orientere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget herom.

5. Projektopgavers placering i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen eller Socialforvaltningen

I forbindelse med projektudviklingsopgaver finansieret af eksterne midler, fx satspuljemidler eller andre statslige puljemidler kan man rejse spørgsmålet om, hvilken forvaltning i Københavns Kommune, der i den fremtidige struktur skal varetage ansvaret for projektet.

Såfremt projektet er finansieret alene af eksterne midler, vil spørgsmålet om projektplacering samarbejdsmæssigt alene afhænge af, hvilken forvaltning, der sædvanligvis varetager de tilgrænsende opgaver efter opgavebeskrivelsen.

Såfremt der skal ske medfinansiering af projektet med driftsmidler i form af administrative medarbejderressourcer, vil den forvaltningsmæssige forankring derfor være afhængig af den forvaltningsmæssige forankring af de administrative ressourcer.

Såfremt der skal ske medfinansiering af driftsmidler i form af beskæftigelsesmæssige eller sociale aktivitetsmidler (social aktivering), afhænger placeringen af, hvilke driftsmidler, der skal udgøre medfinansieringen.

Det vil i denne forbindelse være afgørende, hvorledes indsatsen kan placeres i forhold til Indenrigsministeriets kontoplan

·        Indsats, der vedrører beskæftigelseslovgivningen, dvs. indsats, der kan finansieres i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), vil skulle placeres under konto 5.98 eller 5.40. og henhører under den fremtidige Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

·        Indsats, der vedrører servicelovgivningen, fx beskyttet beskæftigelse, særlige tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud i henhold Servicelovens §§ 87 og 88, skal derfor finansieres i henhold til kontoplanen herfor (fx 5.38) og henhører under den fremtidige Socialforvaltning.

Såfremt udviklingsprojektet skal finansieres af kommunale midler, dvs., består i en udvidelse af de bestående driftsmidler, vil det være afgørende, hvilke af ovennævnte lovområder indsatsen efter sit indhold vil kunne placeres under.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Vedrørende de offentlige aktiviteter, som er prioriteret i satspuljeforliget på det sociale område, er det i de fleste tilfælde ikke klart konkretiseret, hvorledes midlerne skal fordeles, specielt om der er tale om ansøgningspuljer eller om det afsatte beløb fx skal anvendes til finansiering af lovforslag og således fordeles mellem kommuner og amtskommuner efter de gældende DUT-principper.

Undtaget herfra er puljemidlerne til udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen, samt til social aktivering, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forvejen har kendskab til aktiviteterne. Det er derfor her muligt at skønne over de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Derudover er det relevant at medtage det private forslag fra Fundamentet om "krisecenter for mænd", der også har fået finansiering for perioden 2006-2008 gennem satspuljeforliget på det sociale område.

Tabel 5 Oversigt over forventede midler på det sociale område

Mill. kr.

2006

2007

2008

2009

Udvidelse af støtte- og kontaktpersonordningen

1,8

6,3

6,3

6,3

Social aktivering

2,88

0

Krisecenter for mænd

5,5

3,5

3,5

0

 

I tabel 6 er derudover vist det samlede skøn over de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af satspuljeforliget for narkotikaområdet:

Aftalen skønnes at medføre et samlet tilskud til Københavns Kommune på 4,04 mill. kr. i 2006 og fra 2007 et varigt tilskud på 5,3 mill. kr. årligt.

Tabel 6 Skøn over økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af Udmøntning af satspuljen 2006 på narkotikaområdet

Mill. kr.

2006

2007

2008

2009

Behandlingsgaranti for unge

0,95

0,71

0,71

0,71

Målrettet sundhedsfagligt tilbud

?

?

?

?

Metadoninjektion

1,25

1,25

1,25

1,25

Indsats mod hepatitis C

1,50

3,00

3,00

3,00

Gratis vaccination med hepatitis B

0,34

0,34

0,34

0,34

Initiativer i alt

4,04

5,30

5,30

5,30

 

Der kan ikke for nuværende vurderes på de økonomiske konsekvenser for København af puljen på 600 mill. kr. til en styrket indsats mod ghettoisering, under aftalen om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

1.      Indstilling om satspuljen på det sociale område 2006-2009

2.      Oversigt over udmøntning af satspuljen på det sociale område 2006

3.      Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2006 på Beskæftigel­ses­ministeriets, Integrationsministeriet, Undervisningsmini­steriet og Finansministeriets områder

4.      Aftale om udmøntning af satspuljen for 2006 på narkotikaområdet

5.      Aftale om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering

 

 

 

                      Grethe Munk

                                                                    /

                                 Torben Brøgger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Bilag

Til top