Orientering om emner til SATS-puljeprojekter (Bilag) (Udsat fra mødet 5. oktober 2005)
Orientering om emner til SATS-puljeprojekter (Bilag) (Udsat fra mødet 5. oktober 2005)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005
16. Orientering om emner til SATS-puljeprojekter (Bilag) (Udsat fra mødet 5. oktober 2005)
FAU 536/2005 J.nr. 486/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at borgmesteren overfor socialministeriet
søger nedennævnte emner til SATS-puljeprojekter fremmet.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at
vedlagte svarbrev til Fundamentet vedrørende ansøgning om støtte til etablering
af krisecenter for mænd afsendes.
RESUME
Forhandlingerne
med Socialministeriet omkring udmøntning af SATS-puljemidlerne er ved at starte
op.
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår nedenfor en række emner, som borgmesteren
søger fremmet i forhandlingerne med ministeriet.
Ministeriet
har som udgangspunkt afsat midler til Københavns Kommune, hvor den endelige
tilskudsstørrelse bl.a. afhænger af resultaterne af Socialministeriets
forhandlinger med de øvrige storbysamfund.
Det skal præciseres, at for samtlige emners vedkommende
gælder, at forvaltningen ikke kan pege på finansiering af forslagene efter
projektperiodernes udløb.
SAGSBESKRIVELSE
Emner, som kan søges fremmet i forhandlingerne med socialministeriet.
1.
Pris- og
lønfremskrivning af de bevilgede tilskud
2.
Barselsvikarudgifter
3.
Krisecenter for
mænd
4.
SKP-ordning for
de mest marginaliserede stofmisbrugere
5.
SKP-ordning for
de mest marginaliserede alkoholikere
6.
Etablering af
væresteder for stofmisbrugere
7.
Antikonception
8.
Projekt til
behandling af hash- og kokainmisbrugere
9.
Stofmisbrugere
med anden etnisk baggrund
10.
Pårørendearbejde
11.
En
sammenhængende indsats for de udstødte alkoholikere
12.
Projekt Grønlænderkollektiv
Nedenfor beskrives de enkelte forslag kort.
1)
Pris- og lønfremskrivning af de bevilgede tilskud
I
forbindelse med flerårige projekter er det et problem, at der almindeligvis
ikke foretages pris- og lønregulering af tilskuddet. Der sker herved en
udhuling af projektets budget, idet overenskomstmæssige lønstigninger og den
almindelig prisudvikling er uomgængelig.
Såfremt
en egentlig pris- og lønregulering ikke er mulig, foreslår Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der alternativt åbnes op for, at ansøgeren kan
indarbejde virkningen af forventede pris- og lønstigninger i de tilskudsbeløb,
der ansøges om for de enkelte projektår.
2)
Barselsvikarudgifter
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indenfor de senere år oplevet tilfælde, hvor
projektmedarbejdere holder barselsorlov.
Da
projektmedarbejderen typisk skal have fuld løn barselsorlovsperioden, er der
for det første ikke råd til at ansætte barselsvikar.
I
tilfælde, hvor den omhandlede stilling er central for projektets gennemførelse,
kan det yderligere betyde at projektet ikke kan gennemføres indenfor den
fastlagte projektperiode samt at der i sidste instans må bevilges ekstra
lønmidler, for at få afsluttet projektet.
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal derfor foreslå, at der oprettes en særlig
barselsvikarfond, som kan dække de enkelte projekters udgifter til løn til
barselsvikar.
3)
Krisecenter for mænd
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har
modtaget en ansøgning vedrørende støtte til etablering af et krisecenter for
mænd, idet der ifølge ansøgningen synes at være et stort behov for et sted,
hvor mænd kan få hjælp i forbindelse med et brudt parforhold (Ansøgningen samt
udkast til svarbrev vedlagt).
Målgruppen for krisecentret er:
-
Mænd fra et
nyligt brudt forhold
-
Mændene må ikke
have et misbrug eller være psykisk syge
-
Mændene skal
være selvhjulpne
Centret skal ifølge ansøgningen have følgende
funktioner:
-
En første base
efter en negativ begivenhed, hvor manden kan komme uden forpligtelser og få
dækket de mest basale behov og en første kontakt med mennesker der lytter og
forstår.
-
Et sted der
understøtter mandens egne ressourcer og selvforståelse og hjælper ham med at
komme videre med sit liv på en positiv måde samt
-
Et sted der
giver ham værktøjer og metoder til at udvikle netværk og kontakter til de personer
og grupper, som han har behov for, herunder den del af det offentlige
hjælpesystem, som er nødvendig i den konkrete situation.
-
At blive
støttet i at bibeholde kontakten med børnene, så disse ikke må lide unødigt i
en for dem ofte traumatisk situation.
4)
SKP-ordning for de mest marginaliserede stofmisbrugere
I forslag til sektorplan for Københavns
kommunes indsats overfor stofmisbrugere 2005-2007 foreslås etablering af
støtte- og kontaktpersonsordning til stofmisbrugere med henblik på at bringe stofmisbrugerne
ud af den dybe isolation og ensomhed, der ofte præger deres hverdag og i højere
grad gøre stofmisbrugerne i stand til at anvende nogle af de tilbud der
eksisterer.
Socialministeriet har haft etablering af
støtte-kontaktpersoner til stofmisbrugere men behandling af lovforslag er
indtil videre udskudt til folketingssamlingen 2006/2007.
5)
SKP-ordning for de mest marginaliserede alkoholikere
Indtil videre har behandlingen af
alkoholikere været foretaget i sundhedsvæsnet, men det er vurderingen at der er
behov for en helhedsorienteret indsats, hvor den sundhedsfaglige og sociale
indsats koordineres.
Det er forvaltningens vurdering at mange af
de mest marginaliserede alkoholikere lever et isoleret liv og at mange af dem
ikke udnytter og til tider heller ikke kan udnytte de eksisterende tilbud.
Det foreslås på den baggrund at der etableres
støtte- og kontaktpersonsordning for de mest marginaliserede alkoholikere.
Dette skal for det første bidrage til at få opsøgt de mest isolerede
alkoholikere, dels bidrage til at de mest marginaliserede alkoholikere får de
relevante tilbud og kan drage nytte af disse. (se i øvrigt den alkoholpolitiske
handleplan.)
6)
Etablering af væresteder for stofmisbrugere
Stofmisbrugerne er ofte meget ensomme og
isolerede, men de har ligesom andre mennesker behov for steder, hvor de kan
mødes, og hvor de kan få lidt mere indhold i hverdagen.
I forslag til sektorplan for Københavns
kommunes indsats overfor stofmisbrugere 2005-2007 foreslås, at der etableres
væresteder til stofmisbrugere.
8)
Antikonception
I perioden 1996 – 2001 blev der født 454
børn, og foretaget 650 provokerede aborter, hos kvinder indskrevet i det
københavnske behandlingssystem for stofmisbrugere. Der var således tale om i
alt 1.100 graviditeter i perioden, hvor langt de fleste burde have været
forebygget. Der er således behov for en systematisk indsats for at forebygge
uønskede graviditeter hos stofmisbrugende kvinder.
Der har ikke været tradition for at sikre
samtlige kvinder i behandlingssystemet relevant rådgivning og tilbud om
prævention, men forvaltningen har i 2004 indledt et kvalitetsudviklingsprojekt
på området. Der er behov for at forankre de foreløbige resultater, der er
indhentet og for undervisning af personalet, således at det fremover sikres, at
samtlige kvinder indskrevet i behandlingssystemet bliver rådgivet og får
tilbudt relevant antikonception, og at man løbende følger op på resultaterne af
denne indsats.
9)
Projekt til behandling af hash- og kokainmisbrugere
Der er et stigende antal misbrugere, der
henvender sig med ønske om behandling for et hash og/eller kokainmisbrug. De
behandles i dag på de eksisterende institutioner (Rådgivningscentre og Kirkens
Korshær). Behandlingen af denne gruppe
afviger
i mange henseender fra behandlingen af heroinmisbrugere. For at
indhente erfaringer, og udvikle nye metoder, som kunne komme det samlede
behandlingssystem til gavn, foreslås at oprette en mindre specialinstitution
for denne målgruppe.
10)
Stofmisbrugere med anden etnisk baggrund
Andelen af stofmisbrugere i behandling med
anden etnisk baggrund end dansk er lavere end hvad der statistisk kan
forventes. Derudover er der problemer i forhold til at motivere og fastholde de
unge med anden etnisk baggrund i behandling.
En forklaring på dette er, at de eksisterende
behandlingstilbud mangler kendskab til de komplekse sociale problemer, som er
særligt karakteristiske for de unge misbrugere med anden etnisk baggrund.
Det foreslås derfor, at der iværksættes et
behandlingstilbud målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet
med projektet er:
-
At udarbejde en praktisk
arbejdsmetode til kontaktskabelse og videre visitering.
-
At afprøve og tilpasse
arbejdsmetoden til brugerne.
-
At udarbejde en
skriftlig fremstilling af metode og problemområde
-
At kunne dokumentere
resultater.
-
At skabe det nødvendige
netværk, i samfundet og institutioner til dataindsamling og udførelse.
11)
Pårørendearbejde
Pårørende til stofmisbrugere oplever ofte
kriser. De føler sorg, skyld og afmagt og har behov for at få bearbejdet deres
følelser og oplevelser. Formålet med pårørendearbejdet er at give pårørende til
misbrugerne mulighed for at gøre sig fri af den belastning det er at have en
pårørende, der er misbruger. Samtidig er det formålet at "styrkelsen" af de
pårørende bidrager til genskabelse af misbrugerens familienetværk.
Det foreslås derfor, at der etableres et
projekt med hjælp til pårørende indeholdende kriseterapi, individuelle
samtaleforløb, netværksgrupper, internat/kurser og familie- og parterapi.
12) En sammenhængende indsats for de
udstødte alkoholikere.
Der
er ikke med budgetaftalen for 2006 bevilget midler til "Den alkoholpolitiske
handleplan", hvorfor det fremover vil blive svært at tilgodese dem, der ikke
kan bruge alkoholenhedernes behandlingstilbud og som i dag opholder sig på
hospitalerne.
Det
foreslås derfor, at der etableres et samarbejde mellem lokalcentrene,
hospitalerne og forsorgshjemmene. Herigennem kan der formidles afrusning i
hospitalsregi, midlertidigt døgnophold efter afrusning i hospitalsregi på
forsorgshjem, opfølgende behandlingsindsats i regi af rådgivningscentrene samt
social opfølgning ved støttekontaktpersoner i regi af rådgivningscentrene.
13) Projekt Grønlænderkollektiv
De
fleste tiltag i forhold til grønlandske brugere er i dag rettet mod brugere med
en del ressourcer. Derfor er dette forslag rettet mod de grønlandske brugere
med de færreste ressourcer.
Målgruppe:
Grønlændere
som er nedslidte efter mange års alkohol/hashmisbrug, som har behov for pleje
og omsorg, og som ikke kan rummes i andre tilbud til grønlændere.
Tilbuddet
er rettet mod både kvinder og mænd.
Brugernes
fortid har igennem længere tid været præget af hjemløshed, samt manglende profitering
af eksisterende relevante tilbud. De har i Danmark levet en tilværelse uden at
være blevet integreret. Opholdstedet er for de flestes vedkommende
Christianshavn og/eller Vesterbro. De er uden ønske og evne til at ændre deres
aktuelle misbrug. Deres danske sprogkundskaber er oftest ringe.
Aktuelt
er pt. indskrevet 4 grønlandske brugere på Herbergscentret, som tilhører
målgruppen. Disse brugere har lange opholdstider eller har flere længerevarende
ophold afbrudt af korte udskrivninger.
Beskrivelse
af tilbuddet:
8
pladser, hvoraf 5 er til ophold over længere tid. 3 pladser målrettes mod
kortere afklarende ophold f.eks. rekreationsophold efter traumer, varetagelse
af TB-behandling, pause fra voldelige forhold og pause fra voldsomt destruktivt
misbrug.
Stedet
skal være præget af grønlandsk kultur. Dette kunne evt. gøres ved at ansætte
medarbejdere som har kendskab til den grønlandske kultur, madlavning, sprog og
etikette. Der skal samarbejdes med relevante grønlandske tilbud f.eks.
Grønlænderhuset og Kofoeds skole. Aktiviteterne i huset udformes i samarbejde
med den aktuelle brugergruppe.
Værdierne
hos personalet:
Rummelighed.
Accept af, at brugerne har et fortsat misbrug. Respekt for den grønlandske kultur
og beboeren.
Botilbuddet
skal være døgnbemandet.
Placering:
En etage i Herbergscentret, som indrettes til formålet
Eksempel
på 2 brugere:
Mand ca. 50 år. Opvokset på Grønland i
stor søskendeflok. Blev i ung alder somatisk syg, så erhverv måtte opgives. Har
siden drukket massivt. Har nu mistet sit familiære netværk p.g.a misbruget.
Reagerer ofte aggressivt, og med lav frustrationstærskel over bagateller, set
med omgivelsernes øjne. Har uden succes haft egen lejlighed. Kan ikke passe sin
somatiske sygdomsbehandling. Har i det hele taget ringe evne til egenomsorg.
Modtager kontanthjælp. Har mangeårig tilknytning til hjemløseområdet. Har trods
mange år i Danmark svært ved at udtrykke sig på dansk. Får i nuværende botilbud
hjælp til: Pers. hygiejne, tøjvask, rengøring, servering af mad,
medicinadministration, anden medicinsk behandling, kontakt til relevante
myndigheder, social træning.
Kvinde
ca. 40 år. Traumatisk opvækst præget af vold og incest. Kommer til Danmark som
voksen efter udstødelse fra familien. Blandingsmisbruger, drikker massivt og
misbruger andre stoffer. Er i metadonbehandling som dog ikke forløber optimalt
da hun har svært ved at passe behandlingen. I Danmark opholder hun sig på skift
hos forskellige mænd, på gaden eller Christiania afbrudt af ophold på
hjemløseboformer. Hun kan ikke være alene. Modtager kontanthjælp. Der er uden
held søgt om førtidspension. De eneste tilbud som hun har ønsket at modtage er
tag over hovedet, mad og omsorg i perioder. Fysisk præget af eftervirkninger
fra vold, underernæring samt mangel på egenomsorg. Har tidligere været i
behandling for TB.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
·
Ansøgning
om støtte til etablering af krisecenter for mænd fra Fundamentet
·
Udkast
til svarbrev til Fundamentet
Grethe
Munk / Torben Brøgger