Mødedato: 09.11.2005, kl. 15:30

Godkendelse af den principbesluttede forslag til handlingsplan for Koordinationsudvalget for den forebyggende Arbejdsmarkedsindsats i 2006 (Bilag)

Se alle bilag

Godkendelse af den principbesluttede forslag til handlingsplan for Koordinationsudvalget for den forebyggende Arbejdsmarkedsindsats i 2006 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. november 2005

 

 

16.      Godkendelse af den principbesluttede forslag til handlingsplan for Koordinationsudvalget for den forebyggende Arbejdsmarkedsindsats i 2006 (Bilag)

 

FAU 603/2005  J.nr. 603/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det principbesluttede forslag til handlingsplan for Koordinationsudvalget for den forebyggende Arbejdsmarkedsindsats i 2006.

 

RESUME

Med det formål at understøtte Koordinationsudvalgets arbejde har Koordinationsudvalget i Københavns Kommune i 2006 fået udmeldt en bevilling på 17.750.864 kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

 

På den baggrund har Koordinationsudvalget på mødet den 10. oktober 2005 vedtaget en principbeslutning for udvalgets arbejde i 2006 jf. den vedlagte handlingsplan. Forslaget afventer Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets godkendelse.

SAGSBESKRIVELSE

Med det formål at understøtte Koordinationsudvalgets arbejde har Koordinationsudvalget i Københavns Kommune i 2006 fået udmeldt en bevilling på 17.750.864 kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen

Koordinationsudvalgets formål er, iflg. Lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 37:

"at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller borgere, der kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår".

 

Endvidere fremgår det at Koordinationsudvalget skal:

"…samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet."

 

Ifølge lov om styring af den aktive beskæftigelsesindsats § 38 skal Koordinationsudvalgets midler anvendes til: "at udvikle og udbygge virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud f.eks. gennem særlige formidlingshuse eller –centre, som dækker et naturligt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i erhvervsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan også anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og formidling som et led i et udviklingsprojekt".

 

På Koordinationsudvalgets møde den 10. oktober 2005 principbesluttede Koordinationsudvalget forslaget til handlingsplan for 2006 (bilag) under forudsætning af, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan godkende denne. Endvidere afventes en vurdering fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om, at den, af udvalget ønskede pulje på 3,5 mill. kr. til understøttelse af initiativer vedr. etablering af de nye jobcentre, falder inden for de rammer som lovgivningen foreskriver, at Udvalget kan anvende midlerne på.

 

Koordinationsudvalget besluttede fortsat at støtte de tre overordnede indsatsområder og desuden to specifikke indsatsområder.

 

De tre overordnede indsatsområder er:

·        Arbejdsmarkedsintegration

·        Arbejdsfastholdelse

·        Forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

 

De to specifikke indsatsområder er:

·        Følge og videreudvikle igangsatte initiativer

·        Støtte initiativer, der understøtter etableringen af de fælles jobcentre

 

Handlingsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at Koordinationsudvalget befinder sig i en overgangsperiode, hvor Udvalget skal nedlægges, mens Det lokale Beskæftigelsesråd skal oprettes. Henholdsvis oprettelsen og nedlæggelsen skal ske mellem den 1. januar 2006 og den 1. januar 2007. Det betyder eksempelvis, at der ikke er specificeret nogle særlige temaer for puljeudbudet, da dette skønnes at indsnævre ansøgerfeltet, hvilket i forvejen vil være begrænset af, at alle projektaktiviteter skal afvikles i 2006. 

 

Ifølge § 38 stk. 3 i Lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan Koordinationsudvalgets midler ikke anvendes, hvis der er uenighed mellem Kommunen og Koordinationsudvalget om midlernes anvendelse. Midlerne skal i så tilfælde tilbagesendes til ministeriet. Derfor indstilles det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det principbesluttede forslag til handlingsplan for Koordinationsudvalgets arbejde i 2006.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltnings positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Notat med forslag til handlingsplan for Koordinationsu dvalgets arbejde i 2006, som blev principbesluttet, under forudsætning af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets godkendelse, på Koordinationsudvalgets møde den 10. oktober 2005.

·        Notat med Koordinationsudvalgets principbeslutning på mødet den 10. oktober 2005

·        Bilag med handlingsplanens indsatsområder i skematisk form.

 

Grethe Munk

                                                                                       /

     Torben Brøgger


 

Bilag

Til top