Mødedato: 07.12.2005, kl. 15:30

Høring af Københavns Ejendommes "Prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 - Københavns Kommune - Københavns Ejendommes portefølje" (Bilag)

Se alle bilag

Høring af Københavns Ejendommes "Prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 - Københavns Kommune - Københavns Ejendommes portefølje" (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. december 2005

 

 

10.      Høring af Københavns Ejendommes "Prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 - Københavns Kommune - Københavns Ejendommes portefølje" (Bilag)

 

FAU 670/2005  J.nr. 670/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til høringssvar til Københavns Ejendomme.

 

 

RESUME

Denne indstilling er afslutningen på fagudvalgenes høring vedrørende Københavns Kommunes vedligeholdelsesbudget for 2006. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 22. juni 2005 indstilling FAU 321/2005 vedrørende høring af Københavns Ejendom­mes "Investerings­oversigt for renovering og genopretning af kommunens ejendomme".

 

Københavns Ejendomme (KEjd) har – i dialog med kommunens forvaltninger – udarbejdet vedlagte rapport " Prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 for renovering og genopretning af Københavns Ejendommes portefølje", der indeholder Københavns Ejendommes forslag til endelig prioritering af vedligeholdelsesindsatsen i 2006. Det indbefatter et konkret forslag til udmøntning af de vedligeholdelsesmidler, der er afsat i Københavns Ejendommes budget for 2006 (281 mio. kr.), hvoraf 48,286 mio. kr. anvendes til vedligeholdelsesprojekter på Fa­milie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejendomme.

 

Københavns Ejendomme har anmodet fagforvaltningens / fagud­val­gets udtalelse til vedlagte for­slag "Prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 – Københavns Kommune - Københavns Ejendommes portefølje".

 

For Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejendomme udføres vedligeholdelsesprojekterne både på institutioner på dagområdet og institutioner på det amtskommunale område, herunder institutioner, hvor der bor mennesker. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at Københavns Ejendomme har taget Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets tidligere høringssvar til efterretning og at Københavns Ejendomme i vidt omfang har ind­­arbejdet høringssvarets anbefalinger i den endelige prioritering af vedligehol­del­ses­bud­get 2006.

 

I forhold til de vedligeholdelesprojekter, der fremgik af bilag til indstilling FAU 321/2005, der blev godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 22. juni 2005 er der for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bygninger enkelte ændringer. Ændringerne ses på "Listen med opgaver som er udskudt, justeret mv. fra investeringsoversigten", som vedlægges denne indstilling som bilag.

 

Etableringen af Københavns Ejendomme betyder, at ansvaret for den ekstr aordinære vedligeholdelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejen­domme fra 1. januar 2006 ikke længere varetages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men varetages af Københavns Ejendomme.

 

På baggrund af fagudvalgenes høringssvar vil Københavns Ejendomme udarbejde en indstilling vedr. den endelige vedligeholdelsesprioritering 2006, som vil blive optaget på dagsordenen til møder i Kultur- og Fritidsudvalget d. 17. januar 2006 og Økonomiudvalget d. 31. januar 2006, med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen d. 23. februar 2006.

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Ejendomme (KEjd) har – i dialog med kommunens forvaltninger – udarbejdet vedlagte rapport " Prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 for renovering og genopretning af Københavns Ejendommes portefølje".

 

Rapporten indeholder Københavns Ejendommes forslag til endelig prioritering af vedligeholdelsesindsatsen i 2006. Det indbefatter et konkret forslag til udmøntning af de vedligeholdelsesmidler, der er afsat i Københavns Ejendommes budget for 2006 (281 mio. kr.).

 

I overensstemmelse med beslutningsgrundlaget for etablering af KEjd, skal KEjds forslag til prioritering af vedligeholdelsesindsatsen sendes i høring i kommunens stående udvalg / forvaltningshøring, inden sagen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

På den baggrund anmoder Københavns Ejendomme om fagforvaltningens /fagud­val­gets udtalelse til vedlagte forslag "Prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 – Københavns Kommune - Københavns Ejendommes portefølje". Høringssvaret skal være Københavns Ejen­domme i hænde senest den 22. december 2005.

 

På baggrund af fagudvalgenes høringssvar vil Københavns Ejendomme udarbejde en indstilling vedr. den endelige vedligeholdelsesprioritering 2006, som vil blive optaget på dagsordenen til møder i Kultur- og Fritidsudvalget d. 17. januar 2006 og Økonomiudvalget d. 31. januar 2006, med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen d. 23. februar 2006.

 

Vedligeholdelsesprojekter i 2006 for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejen­domme

Jf. Københavns Ejendommes endelige prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 i Københavns Ejendomme afsættes der i alt 48.286.000 kr. til vedligeholdelsesprojekter på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejendomme. Vedligeholdelsesprojekter udføres både på institutioner på dagområdet og institutioner på det amtskommunale område, herunder institutioner, hvor der bor mennesker. Disse institutioner omfatter bl.a. socialpsykiatriske bocentre og bo- og hjemløsetilbud.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i samarbejde med Københavns Ejendomme udarbejdet den endelige prioriteringsliste og forvaltningen har i denne proces sikret sig, at de mest nødvendige vedligeholdelsesopgaver indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område findes på listen.

 

Som angivet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets tidligere høringssvar til Københavns Ejendomme er der vedligeholdelsesprojekter på den endelige liste, der udføres i de ejendomme hvori der bor men­nesker. I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets tidligere hørings­svar til Københavns Ejendomme anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at Københavns Ejendomme fortsætter vedligeholdelsen af bygningerne på det tidligere Sundholm (Sundholmsvej 6 – 46 mv.) således at bygningernes stand ikke forringes yderligere. På den endelige liste fra Københavns Ejendomme indgår der 30 vedligeholdelsespro­jekter på Sundholm i 2006.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at Københavns Ejendomme har taget Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets tidligere høringssvar til efterretning og at Københavns Ejendomme har imødekommet høringssvarets anbefalinger i den endelige prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006.

 

Ændringer i forhold til investeringsoversigten

I forhold til de vedligeholdelsesprojekter, der var beskrevet i indstilling FAU 321/2005, der blev godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 22. juni 2005 er der for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bygninger enkelte ændringer.

 

11 vedligeholdelsesprojekter er enten allerede udførte og er derfor fjernet fra listen eller udskudt til udførelse i 2007 eller senere. Der er også 12 vedligeholdelsesprojekter der er justeret og hvor projektbeløbet er ajourført. Disse projekter ses alle på listen : "Listen med opgaver som er udskudt, justeret mv. fra investeringsoversigten", som vedlægges denne indstilling som bilag.

 

Da nogle projekter er udskudt til senere udførelse er der plads til 2 nye projekter, som også fremgår af vedlagte bilag. De nye vedligeholdelsesprojekter stammer fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens prioriteringsliste til Københavns Ejendomme og er begge projekter med næsthøjeste prioritet, dvs. teknisk prioritet 2.

 

MILJØVURDERING

Vedligeholdelsesprojekterne på den endelige liste er prioriteret efter nedenstående princip­per:

         Opgaver med prioritet 1 (i Caretaker) – sikkerheds- og myndighedskrav - har første prioritet.

         Tag og øvrig klimaskærm skal prioriteres højt.

         I forbindelse med alle vedligeholdelsesprojekter skal energibesparelser medtænkes. f.eks. isolering af klimaskærm, vinduer med høj U-værdi (betegnelse for isolerings­værdi, jo mindre U-værdi, jo bedre er isoleringen) samt varmegenvinding på ventilationsanlæg m.v.

         Vedligeholdelsesprojekter skal gerne være med til at understøtte kommunens miljømål

 

ØKONOMI

Jf. Københavns Ejendommes endelige prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 i Københavns Ejendomme afsættes der i alt 48,286 mio. kr. til vedligeholdelsesprojekter på Fa­milie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejendomme. Københavns Ejendommes budget til vedligeholdelse i 2006 er i alt 281 mio. kr., hvoraf 229 mio. kr. er afsat til planlagt vedligehold.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejendomme får således 21 % af midlerne til plan­­lagt vedligehold i 2006, hvilket tilnærmelsesvis svarer til forvaltningens behovssats, der er 22 % af vedligeholdelsesbehovet i Københavns Kommune.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Etableringen af Københavns Ejendomme betyder, at ansvaret for den ekstraordinære vedligeholdelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ejen­domme fra 1. januar 2006 ikke længere varetages af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men varetages af Københavns Ejendomme. Efter 1. januar 2006 vil de selvforvaltende en­he­der stadig få til­delt midler til ordinær vedligeholdelse af insti­tu­tions­byg­nin­gerne.

 

HØRING

Københavns Ejendomme anmoder i brev af 24. november 2005 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen / Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets udtalelse til vedlagte forslag "Prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006 – Københavns Kommune - Københavns Ejendommes portefølje". Høringssvaret bedes være Københavns Ejendomme i hænde senest den 22. december 2005.

 

På baggrund af fagudvalgenes høringssvar vil Københavns Ejendomme udarbejde en indstilling vedr. den endelige vedligeholdelsesprioritering 2006, som vil blive optaget på dagsordenen til møder i Kultur- og Fritidsudvalget d. 17. januar 2006 og Økonomiudvalget d. 31. januar 2006, med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen d. 23. februar 2006.

 

BILAG

§        Udkast til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets høringssvar.

§        Endelig prioritering, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bygninger

§        Liste med opgaver som er udskudt, justeret mv. fra investeringsoversigten, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bygninger

§        Rapporten "Endelig prioritering af vedligeholdelsesbudget 2006"

 

 

 

                      Grethe Munk                     /                     Torben Brøgger

 

 


 

Bilag

Til top