Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 2. november 2005

 

 

16.      Brugertilfredshedsundersøgelse af Københavns Kommunes handicaptilbud (bilag)

 

FAU 573/2005  J.nr. 573/2005

 

 

INDSTILLING

 

 

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager brugerundersøgelsen til efterretning, 

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget inddrager undersøgelsens resultater i arbejdet

med kvalitetsmålene på handicapområdet,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget senere, med udgangspunkt i brugerundersøgelsens resultater, vil få forelagt en tids- og handleplan for udmøntning af sektorplanen på handicapområdet.

 

RESUME

 

 

 

I henhold til FAU beslutning (FAU 291/2004) har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en brugerundersøgelse der vurderer status på 5 af de 12 kvalitetsmål (der sigter mod 80% tilfredshed blandt brugerne), opstillet i sektorplanen på handicapområdet. Undersøgelsen er gennemført ved brug af spørgeskemaer og interviews, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at:

 

·        70% af forældrene er tilfredse med støttepædagogindsatsen.

·        53% af brugerne er alt i alt tilfredse med deres handicapcenter.

·        79% af forældrene til børn i kommunens basisgrupper og specialebørnehaver syntes at det tilbud de modtager er relevant og interessant.

·        71% af forældrene syntes at det døgntilbud deres barn modtager er passende i forhold til behov, alder og funktionsniveau

 

De voksnes brugeres tilfredshed med; bo-, dag-, uddannelses- og fritidstilbud er undersøgt ved interviews der peger på områder, hvor tilfredsheden ligger tæt på de opstillede mål, mens andre områder fortsat kræver udvikling.

 

Udvalget vil senere, med udgangspunkt i brugerundersøgelsens resultater, få forelagt en tids- og handleplan for udmøntning af sektorplanen på handicapområdet.

 

Brugerundersøgelsen har i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser.

 

SAGSBESKRIVELSE

 

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i juni 2004 at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle foretage en undersøgelse af brugernes tilfredshed med en række af de kvalitetsmål, der er opstillet i sektorplanen på handicapområdet m.h.p. videre opfølgning. Sektorplanens kvalitetsmål og de foretagne målinger er beskrevet i figur 1.:

 

Sektorplanens kvalitetsmål	Måling
1.              Døgntilbud til handicappede skal kunne benyttes hurtigst muligt efter, at brugeren er godkendt til tilbuddet.	Til dette kvalitetsmål har FAU vedtaget en tilhørende kvalitetsmålsætning der lyder:  Døgntilbud til handicappede skal kunne benyttes fire uger efter, at brugeren er godkendt til tilbuddet.   Da det er svært at måle på kvalitetsmålet, måler forvaltningen i stedet på kvalitetsmålsætningen. Efter beslutning truffet af FAU sker målingen ved hver regnskabsprognose. Sidste måling var ved prognosen i juli 2005, hvor målopfydelsen var på 5 % af sagerne.
2.              For daginstitutionstilbud til handicappede børn skal kommunens pladsgaranti gælde. 80% af forældrene skal være tilfredse med støttepædagog indsatsen.	Jf. juliprognosen 2005 er målopfyldelsen 80%. Med etablering af 30 nye pladser som følge af Børneplanen forventes 100% mål opfyldelse fra november 2005. Jf. brugerundersøgelsen er 70% af forældrene tilfredse med støttepædagogindsatsen.
3.              80% af brugerne og forældrene skal synes, at den rådgivning, de modtager fra handicapcentrene, er relevant i forhold til deres situation.	Jf. brugerundersøgelsen er 53% af brugerne alt i at tilfredse med deres handicapcenter
4.              Alle brugere af et handicapcenter skal senest tre måneder efter første henvendelse have tilbud om udarbejdelse af individuelle sociale handleplaner. Det skal fremgå af handleplanen, i hvilket omfang brugeren har medvirket i udarbejdelsen	Jf. juliprognosen 2005 er målopfyldelsen 88%
5.              80 % af brugerne skal være tilfredse med rådgivning, behandlingstilbud og fritidstilbud.	Kvalitetsmål nr. 5 er delvist undersøgt under kvalitetsmål 3 og 8.
6.              80% af brugerne af dagtilbud, arbejds- og uddannelsestilbud på handicapområdet skal synes, at det tilbud de modtager er relevant og interessant.	Jf. brugerundersøgelsen finder 79% af forældrene til børn i kommunens basisgrupper og specialebørnehaver at det tilbud de modtager er relevant og interessant. På voksenområdet er undersøgelsen foretaget ved interview, for resultatet se indstillingens pkt. 1.2
7.              80% af brugerne af botilbud på handicapområdet skal synes, at det botilbud, de modtager, er passende i forhold til behov, alder og funktionsniveau.	Jf. brugerundersøgelsen finder 71% af forældrene at det døgntilbud deres barn modtager er passende i forhold til behov, alder og funktionsniveau På voksenområdet er undersøgelsen foretaget ved interview, for resultatet se indstillingens pkt. 1.2
8.              80% af brugerne af fritidstilbud skal synes, at de tilbud, som de modtager er relevante og interessante.	Kvalitetsmålet er i brugerundersøgelsen undersøgt ved interview, for resultatet se indstillingens pkt. 1.2.
9.              Der skal udarbejdes en handicappolitik for Københavns Kommune, der kan vedtages i begyndelsen af 2005.	BR har den 2. juni 2005 vedtaget handicappolitikken.
10.          Der skal udarbejdes en brugerpolitik på handicapområdet som skal træde i kraft medio 2005.	Udarbejdelse af bruger- og pårørendepolitik er en del af Københavns Kommunes handicappolitik, der er vedtaget af BR 2.juni 2005 og sektorplanen der blev vedtaget den 13. januar 2005.
11.          Der skal udarbejdes en informationsstrategi for handicapområdet. Handicapcentrene og tilbuddene skal have hjemmesider og kunne kontaktes via internettet medio af 2005. Endvidere skal der etableres digital borgerservice.	Under forudsætning af at Økonomiudvalget godkender overførsel af midler fra 2004 til 2005, vil ibrugtagning af hjemmeside ske i 2006.
12.          Der skal etableres et fast tværsektorielt samarbejde om handicappedes vilkår mellem de syv forvaltninger inden medio 2006 herunder om tilgængelighed og helhedsindsats i fysio- og ergoterapi. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er initiativtager og tovholder.	Der er ikke truffet konkret beslutning i Borgerrepræsentationen om hvem der skal have ansvaret for den overordnede handicappolitik i Københavns Kommune. Men jf. budgetforlig 2006  er der, citat:" For at sikre en yderligere understøttelse af handicappolitikken er parterne enige om, at afsætte en pulje på 5 mill. kr. i 2006 til en ekstra indsats for tilgængelighed. Puljen udmøntes af aftale parterne efter høring af relevante handicaporganisationer".

Figur 1. Oversigt over sektorplanens kvalitetsmål og målinger

 

Brugertilfredshedsundersøgelsen inkluderer støttepædagogindsatsen, rådgivningstilbud på handicapcentrene og kommunens bo-, dag- , uddannelses- og fritidstilbud (sektorplanens kvalitetsmål nr.: 2, 3, 6, 7 og 8, under hensyntagen til sektoransvarlighed). For kvalitetsmål nr. 5 er brugernes tilfredshed delvist undersøgt under mål nr. 8 – fritidstilbud, og tilfredsheden med rådgivningen er undersøgt i kvalitetsmål nr. 3. For de resterende kvalitetsmål, samt de i brugerundersøgelsens undersøgte mål, gælder at udmøntningen af målene i form af en tids- og handleplan, vil blive nærmere beskrevet i en særskilt indstilling til FAU.

 

Undersøgelsen har fundet sted i efteråret 2004 og brugerundersøgelsen formål har været at vurdere status på de udvalgte kvalitetsmål med henblik på videre opfølgning. Undersøgelsen har været af udforskende karakter således har den givet et overblik over tilfredsheden med kommunens handicaptilbud. Undersøgelsen er vedlagt i bilag.

 

1.1 Metode

 

Kvalitetsmålene lægger med deres fokus på 80% tilfredshed op til en metode, der kan kvantificere brugernes svar, ex. i form af spørgeskemaer. Den kvantitative metode er imidlertid ikke hensigtsmæssig i forhold til flere af de brugergrupper, som undersøgelsen omfatter. For at imødegå disse forskelle i brugergruppen, består undersøgelsen af en kombination af både den kvantitative (spørgeskemaer) og kvalitative (enkelt- og gruppeinterviews) undersøgelsesmetode.

 

Til forældre der er brugere af handicapcentrenes rådgivning og/eller hvis barn modtager et dag- eller døgntilbud, er valgt at anvende spørgeskemaer. Til brugere af handicapcentrenes rådgivning er ligeledes valgt at anvende spørgeskemaer. Der er her tale om en stor population, hvoraf mange vil være i stand til at udfylde et spørgeskema, på trods af deres handicap. Ved brug af spørgeskemaer er det muligt at måle resultaterne i forhold til kvalitetsmålet om de 80%.

 

I alt har 1282 tilfældigt udvalgte brugere af handicapcentrene og forældre til børn med handicap, modtaget et postomdelt spørgeskema vedr. deres tilfredshed med kommunes handicaptilbud. 210 spørgeskemaer vedr. børn i dag- og/eller døgntilbud blev besvaret (svarprocent 62%), 501 spørgeskemaer vedr. handicapcentrenes rådgivning blev besvaret (svarprocent 53%).

 

Voksne brugeres tilfredshed med bo-, dag- og uddannelsestilbud er blevet undersøgt ved brug af enkelt- og gruppeinterviews. Det samme gør sig gældende for brugere af forvaltningens fritidstilbud (netværkscaféer, LAVUK og Absalon).

Dette er sket ud fra den betragtning, at mange i denne brugergruppe har et funktionsniveau, der ikke gør dem i stand til selv at forstå og besvare et spørgeskema, men at de bedre vil kunne komme til ordre i en interview situation. Der blev foretaget 12 gruppeinterviews og 24 enkeltinterviews af voksne brugere af bo-, dag-, fritids- og uddannelsestilbud, for at undersøge deres generelle tilfredshed med disse tilbud.

 

1.2 Resume af undersøgelsen resultater og beskrivelse af kommende indsatsområder

 

Da der for en del af de kvalitetsmål der er undersøgt ved brug af spørgeskemaer ikke er ét spørgsmål som indeholder alle elementerne fra kvalitetsmålet, er den procentvise andel af brugere der er tilfredse med det givne service/ydelse udregnet ved at tage gennemsnittet af tilfredse svar på en række spørgsmål der belyser det givne kvalitetsmål.

 

For de kvalitetsmål der er undersøgt gennem interviews er det ikke muligt at angive brugernes tilfredshed i en procentsats, i stedet er der lavet et sammendrag af interviewene der belyser brugernes tilfredshed med den givne ydelse/service.       

 

 

·        Kvalitetsmål 2: 70% af forældrene er tilfredse med støttepædagogindsatsen.

 

Overordnet set giver forældrene udtryk for, at de er tilfredse med støttepædagogindsatsen; at der er en god atmosfære i institutionen og sammenhæng i den indsats, der ydes i forhold til børnene. Kontakten og samarbejdet med personalet vurderes ligeledes af forældrene til at være meget positiv.

Der hvor undersøgelsen peger på områder, hvor forældrenes tilfredshed kan øges, er i forhold til deres oplevelse af om personalet skaber trygge rammer for barnet, og om barnet bliver understøttet i at omgås andre børn og tilegne sig nye færdigheder. Disse områder ønsker forældrene bl.a. styrket ved tildeling af flere støttepædagogtimer, samt at støttepædagogen og det øvrige personale får mere specifik faglig viden om det givne barns handicap.

 

 

·        Kvalitetsmål 3: 53% af brugerne er alt i alt tilfredse med deres handicapcenter.

 

Når brugerne henvender sig til handicapcentrene, sker dette som oftest ved telefonisk henvendelse, og næsten halvdelen af de adspurgte brugere har været i kontakt med deres center inden for den sidste måned. Det er i undersøgelsen ikke muligt at se, hvilken ydelse brugerne typiske henvender sig for at rå råd og vejledning omkring, men forældrene til handicappede børn er mest tilfredse med den økonomiske rådgivning og mindst tilfredse med rådgivningen vedr. henvisningsmuligheder til behandling. De voksne brugere er mest tilfredse i forhold til rådgivning og vejledningen omkring hjælp i eget hjem og mindst tilfredse i forhold til rådgivning om fritidstilbud. Det er i undersøgelsen ikke muligt at vurdere hvorvidt brugernes forventninger til rådgivningen svarer til niveauet i serviceloven.

Kontakten med handicapcenteret går typisk gennem 1-2 kontaktpersoner, hvilket af langt de fleste brugere vurderes at være passende. Brugerne er i overvejende grad positive omkring, at ydelserne er samlet på handicapcenteret og kun en mindre del ønsker at givne ydelser skal udføres af andre. At brugerne er tilfredse med at de har faste kontaktpersoner og at ydelserne er samlet på handicapcentreret, er positivt også set i forhold til at tanken bag handicapcentrene bl.a. er at brugeren om muligt kun skal henvende sig et sted og at brugeren i relevante tilfælde knyttes til en fast kontaktperson for at sikre størst mulig kontinuitet i forløbet. 

Den stemning, som vejledningen og rådgivningen foregår i, vurderes af ca. halvdelen af brugerne til at være tilfredsstillende. Tilfredsheden med handicapcentrerets indretning og tilgængelighed er varierende handicapcentrene imellem. I forhold til brugernes overordnede tilfredshed med handicapcenteret er de mest tilfredse i forhold til at kunne komme i kontakt med en medarbejder og med opfølgningen på de aftaler, som er truffet. De er mest utilfredse i forhold til opfølgning på vejledning i form af udarbejdelse af plan for det videre forløb og orientering om deres rettigheder. Generelt ligger tilfredsheden under 50% for denne type spørgsmål.

I forbindelse med brugernes tilfredshed med opfølgningen på vejledning i form af udarbejdelse af plan for det videre forløb, beskæftiger sektorplanes kvalitetsmål 4 sig  netop med de individuelle sociale handleplaner. Jf. juliprognosen 2005 ligger målopfyldelsen her på hele 88%. 

Om brugerne alt i alt er tilfredse med deres handicapcenter afhænger bl.a. af, om de mener stemningen ved vejledningen er positiv, om de gerne ser, at ydelserne fortsat blev udført af handicapcenteret og brugernes alder.

 

 

·        Kvalitetsmål 6: 79% af forældrene til børn i kommunens basisgrupper og specialebørnehaver syntes, at det tilbud de modtager er relevant og interessant.

 

En stor andel af forældrene giver både ved deres besvarelser og deres kommentarer udtryk for, at de er meget glade for det dagtilbud, deres barn modtager. De mener, at barnets dagtilbud har en god atmosfære præget af trygge rammer, hvor barnet bliver understøttet i at udvikle nye færdigheder og sociale kompetencer. Forældrene mener ligeledes i overvejende grad, at der er sammenhæng i den indsats, der ydes i forhold til børnene. Kontakten og samarbejdet med personalet vurderes ligeledes af forældrene til at være meget positiv.

Der hvor undersøgelsen peger på områder, som kan videreudvikles, er i forhold til tilfredsheden med de fysiske forhold og de terapeutiske tilbud, som forældrene ønsker, bliver tildelt flere ressourcer.

 

I undersøgelsen er der ligeledes foretaget en sammenligning mellem visse af resultaterne fra en tidligere undersøgelse af forældrenes tilfredshed med dagtilbudene på normalområdet og denne undersøgelses resultater for handicapområdets dagtilbud (basisgrupper, specialbørnehaver og støttepædagog).  Begge undersøgelser peger på, at forældrene i høj grad er tilfredse med atmosfæren i dagtilbudet, at kontakten mellem personalet og forældrene er god, og at personalet formår at skabe trygge rammer for barnet.

 

 

·        Kvalitetsmål 6: Dag- og uddannelsestilbud for voksne

 

Størstedelen af brugerne (over halvdelen af de adspurgte) oplever deres dagtilbud som relevant, hvad angår tilfredshed med de fysiske rammer og hjælp fra personalet. Det samme gælder brugernes oplevelser af aktiviteterne i dagtilbudet, som størstedelen udtrykker glæde ved. Derimod er der mindre tilfredshed, hvad angår samværet med de andre brugere. Omtrent halvdelen af brugerne synes, at det er et godt sted at møde nye mennesker, og det at være sammen med andre er en vigtig motivation og årsag til at komme i dagtilbudet. Den anden halvdel af brugerne, primært de funktionsmæssigt svagere brugere, har kun en meget begrænset kontakt til de andre elle r er ofte genereret af den støj og uro, som de andre brugere forårsager. Problemer med støj nævnes også af størstedelen af brugerne i forhold til de fysiske rammer. Den hyppige støj og uro medvirker ofte til at begrænse brugernes færden og ophold i dagtilbudets forskellige lokaler. Samtidig med at størstedelen af brugerne udtrykker tilfredshed med hjælpen fra personalet, udtrykker mange, at personalet ikke altid har tid nok. Dette er problematisk for nogle, mens andre accepterer det vilkår.

Det har været meget vanskeligt at vurdere brugernes tilfredshed i forhold til medindflydelse, da størstedelen af brugerne har svært ved eller ikke er i stand til at svare på spørgsmål relateret til medindflydelse. Kun få kan gøre rede for, at de selv har valgt/kan vælge aktiviteter, og endnu færre har kendskab til deres handleplan.

 

·        Kvalitetsmål 7: 71% af forældrene syntes, at det døgntilbud deres barn modtager er passende i forhold til behov, alder og funktionsniveau

 

Forældrene oplever generelt, at atmosfæren på døgntilbudet er god, og at personalet er i stand til at skabe trygge rammer for børnene. Forælderen vurderer, at deres relation til personalet i overvejende grad er tilfredsstillende. Langt de fleste forældre mener, at barnet befinder sig godt i boligen, men at mulighed for eller adgangsforholdene til udearealerne burde forbedres, ligesom en del oplever støjgener i fællesrummene, og at børnenes private værelser er for små.

Undersøgelsen fandt også, at forældrene i høj grad ønsker, at børnene i højere grad bliver understøttet i at deltage i aktiviteter og får mere indflydelse på deres hverdag, men at årsagen til, at dette ikke sker i et større omgang, står ikke klart i undersøgelsen.

En del af forældrene finder, at barnet ikke har nok samvær med de andre børn, men at dette skyldtes, at de enten aldersmæssigt eller funktionsmæssigt ikke kan drage nytte af hinanden, og en del forældre ønsker derfor at der i højere grad end nu tages hensyn til, at barnet kommer på et døgntilbud, hvor de kan drage nytte af de andre børn.

 

·        Kvalitetsmål 7: Bo- og døgntilbud for voksne

 

Overordnet set er brugerne tilfredse med de aktiviteter og ture, som tilbydes på såvel botilbud som bofællesskaber. Dog efterlyses der på begge typer tilbud flere aktiviteter. Det gælder særligt for de funktionsmæssigt svageste brugere, hvor mange af medarbejderne mente at brugerne havde brug for mere sansestimulering. På bofællesskabstilbudene er det brugernes oplevelse, at der sker for lidt og er for få aktiviteter.

Samvær med de andre brugere er muligt på alle tilbudene og ca. halvdelen af de adspurgte udtrykte direkte tilfredshed med samværet med de andre brugere. Brugernes ønske om og mulighed for samvær er meget individuelt betinget.

Det er meget vanskeligt at vurdere brugernes tilfredshed i forhold til medindflydelse, da størstedelen af brugerne har svært ved eller ikke er i stand til at svare på spørgsmål relateret til medindflydelse. En del af brugernes mulighed for medbestemmelse er at deltage på husmøder som langt de fleste af tilbudene holder. De steder hvor brugerne selv har været med til at udforme husregler m.m. er brugerne mest tilfredse med omfanget af medbestemmelse. Mht. til handleplaner er det de færreste, som kender til deres egen handleplan, og for de som gør, er de overordnet utilfredse, idet brugerne ikke mener, at disse bliver fulgt op m.m. Dette kan undre idet, som tidligere beskrevet, at 88% af brugerne jf. juliprognosen 2005, har fået tilbudt udarbejdelse af individuel social handleplan indenfor 3 måneder fra deres første henvendelse til handicapcenteret (kvalitetsmål 4). 

 

De fysiske rammer udtrykker brugerne generelt tilfredshed med – både hvad angår værelse/lejlighed og fællesrum (køkken/opholdsstue). Ca. ¼ af brugerne (ofte kørestolsbrugere) er dog utilfredse med værelset/lejlighedens størrelse. Der er en del utilfredshed med badeværelserne/toiletterne (ikke alle brugere har deres eget), som brugerne oplever som små, uhensigtsmæssigt indrettede, gamle og dårligt rengjorte.  Ligeledes finder brugerne, at der på flere af bostederne ikke er optimale udearealer og i nogle tilfælde slet ingen.

Generelt er størstedelen af brugerne tilfredse med den støtte og vejledning, de får fra personalet, selvom personalet ofte har for travlt. De fleste steder fortæller brugerne, at personalet primært informerer dem om personalemæssige forhold og lign., men også om ture og aktiviteter.

 

·        Kvalitetsmål 8: Fritidstilbud

 

Overordnet set finder brugerne på fritidstilbudene de aktiviteter, som tilbydes, interessante og tilbudet af aktiviteter og ture på de forskellige tilbud vurderes som værende varierende. Alligevel efterlyser nogle brugere andre og mere sociale aktiviteter. Brugerne fremhæver det gode samvær med de andre brugere, og samværet fremhæves af flere som den primære årsag til, at de kommer i tilbudet. Til gengæld ønsker brugerne i t re ud af fire tilfælde, bedre mulighed for mere medbestemmelse bl.a. i forhold til valg af aktiviteter. Brugerne vurderer for de flestes vedkommende personalet som imødekommende og lyttende, ligesom de overordnet set, udtrykker tilfredshed med de informationer om f.eks. aktiviteter, som bliver videreformidlet til dem.

 

1.3 Perspektivering og kommende tiltag for at forbedre brugernes tilfredshed

 

Undersøgelsen af handicapcentrene viser overordnet at strukturen bag ved handicapcentrene fungerer i forhold til brugernes behov, men at centrene fortsat skal arbejde med at videreudvikle deres kompetencer indenfor deres rådgivning og vejledning, herunder hvilke rettigheder og muligheder brugerne har. Derudover skal centrenes faglige viden om handicappedes forhold og muligheder fortsat styrkes. En måde at samle op på disse områder kunne være at skabe et projekt omkring "Den kompetente/vejledende teammedarbejder". Et sådant projekt vil kunne tage afsæt i den kommende undersøgelse af og videre arbejde med styrkelsen af indsatsen på social- og jobcentrene i den nye struktur, herunder handleplaner for den gode borgerbetjening (jf. budgetforliget 2006). I projektet, der sker i samarbejde med Økonomiforvaltningen, kan mulighederne for best-practice udbygges, idet vi ikke kender andre kommuners tal på dette specialiserede område.

Ligeledes vil det være relevant i en kommende brugerundersøgelse nærmere at undersøge brugernes oplevelse af selve rådgivningen, herunder hvad kendetegner "den gode rådgivning".

 

På børneområdet er der generelt en høj tilfredshed med kommunes dag- og døgntilbud og en del af arbejdet ligger derfor i at bibeholde niveauet.

For støttepædagogindsatsen gælder at forvaltningen i øjeblikket arbejder på en nærmere undersøgelse af den nye støtteordning der er sat i værk i 2004. Når resultaterne af denne undersøgelse foreligger i slutningen af 2005 kan nye tiltag iværksættes.

For dagtilbudsområdet (basisgrupper og specialbørnehaver) ligger tilfredsheden højt på de allerfleste parametre ligesom de gør på normalområdet. De terapeutiske tilbud, som ikke indgik i den samlede vurdering af kvalitetsmålet, blev dog af flere forældre nævnt som et område for videre undersøgelse og tiltag.

På døgnområdet var der generelt også stor tilfredshed, men de fysiske forhold blev dog nævnt som et område hvor forbedringer kunne finde sted, ligesom muligheden og typen af aktiviteter der tilbydes børnene kunne undersøges nærmere, og at der ud fra disse resultater iværksættes initiativer, der kan styrke aktiviteterne på de enkelte tilbud.

 

På voksenområdet viser brugerundersøgelsen ligeledes at brugerne på en lang række områder er tilfredse med de tilbud kommunen har, men at der ligeledes skal ske en udvikling herimod brugernes behov for f.eks. aktiviteter og forbedrede fysiske forhold. Med udgangspunkt i brugerundersøgelsens resultater iværksættes der en nærmere analyse af dagtilbudsområdet, med henblik på udvikling af de eksisterende tilbud samt etablering af nye tilbud, der opfylder de nye behov.  For døgntilbud til voksne vil udbyggelsen af boligområdet kompensere for en del af de problemtikker som undersøgelsen har påpeget.

 

I forhold til det videre arbejde, skal det bemærkes, at der ikke er truffet en konkret beslutning i Borgerrepræsentationen, om hvem der skal have ansvaret for den overordnede handicappolitik i Københavns Kommune.

 

Udvalget vil senere, med udgangspunkt i brugerundersøgelsens resultater, få forelagt en tids- og handleplan for udmøntning af sektorplanen på handicapområdet.

 

MILJØVURDERING

 

Ingen

 

 

ØKONOMI

 

Brugerundersøgelsen har i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

Ingen

 

 

HØRING

 

Det Sociale Brugerråd er ved møde den 14. april 2005 blevet orienteret om undersøgelsens foreløbige resultater.

 

 

BILAG

·        Brugertilfredshedsundersøgelse af Københav ns Kommunes handicaptilbud

 

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /                         Carsten Stæhr Nielsen