Godkendelse af Københavns Kommuens børne- og familiepolitik (Bilag)
Godkendelse af Københavns Kommuens børne- og familiepolitik (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. november 2005
13. Godkendelse af Københavns Kommuens børne- og familiepolitik (Bilag)
FAU 571/2005 J.nr. 571/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det vedlagte reviderede udkast til Københavns
Kommunes Børne- og familiepolitik godkendes
RESUME
Den 11. maj godkendte
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget høringsudkast til Københavns Kommunes børne-
og familiepolitik. Høringen er nu afsluttet. Høringssvarene er overvejende
positive, men har givet anledning til en række justeringer i udkastet.
Det reviderede udkast
forelægges nu Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på videre
behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
SAGSBESKRIVELSE
|
Godkendelse af Københavns Kommuens børne- og
Efter en høring i de politiske udvalg vedtog Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11. august 2004 kommissorium for udarbejdelse Københavns Kommunes Børne- og familiepolitik med følgende ændringsforslag:
'At der skelnes mellem børne-, unge- og
familiepolitik, da der er tale om unikke problemstillinger for hvert af
områderne. Endvidere foreslås det, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er
tovholder for ungdomspolitikken – dog således at det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
der er hovedansvarlig for det samlede arbejde.'
Det endelige kommissorium er vedlagt som bilag.
På baggrund af kommissoriet har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle 7 forvaltninger under formandskab af Familie- og Arbejdsmarkedsforv altningen. Arbejdsgruppen har bidraget til arbejdet med at få beskrevet de forskellige temaer i børne- og familiepolitikken.
Den 11. maj godkendte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget høringsudkast til Børne- og familiepolitikken, som efterfølgende har været sendt til høring.
Der er udarbejdet en oversigt over høringssvarene og de ændringer, de har givet anledning til i forhold til høringsudkastet. Oversigten er vedlagt som bilag sammen med en oversigt over alle de høringsparter, der har modtaget høringen, alle høringssvar i deres fulde længde og det reviderede udkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Udkast til Børne- og familiepolitikken har været til høring blandt de øvrige politiske udvalg samt samarbejdspartnere og interessenter. Liste over høringsparter er vedlagt som bilag.
Der er kommet i alt 23 svar på høringen af udkastet til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik. Høringssvarene er overvejende positive overfor udkastet og ser det som et godt udgangspunkt for det videre arbejde på børne- og ungeområdet. Mange af høringssvarene rummer konkrete forslag og ønsker til tilføjelser, ændrede formuleringer og sproglige justeringer. Flere af høringssvarene omhandler også det videre arbejde med implementeringen af Børne- og familiepolitikken i strategier og konkrete målsætninger på enkelte områder.
Høringssvarene fra de politiske udvalg er positive og bifalder initiativet til at skabe et fælles udgangspunkt for strategier og målsætninger i forhold til børn, unge og familier. De enkelte udvalg har en række konkrete forslag og ønsker til tilføjelser, ændrede formuleringer og sproglige justeringer, som også fremgår af den vedlagte opsamling af høringssvarene.
Høringssvarene fra BUPL og LFS/PMF skiller sig ud fra resten af høringssvarene ved at forholde sig overvejende kritisk til høringsudkastet.
Det fremgår af den vedlagte opsamling, hvilke ændringer i børne- og familiepolitikken de enkelte høringssvar har givet anledning til.
BILAG
· Revideret udkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik (med synlige rettelser i forhold til høringsudkastet)
· Kommissorium for udarbejdelse af børne- og familiepolitikken
· Liste over høringsparter
· Opsamling af høringssvar
· Høringssvar
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr
Nielsen