Mødedato: 26.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilagene.

 

Problemstilling

Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilagene.

Løsning

Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden

• Forretningsudvalget

• Byplan, Trafik og Havn  

• Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge

• Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg

Andre faste arbejdsgrupper

• Miljøgruppen

    • inkl. Genbrugsgruppen

• INFO/Event-gruppen

• Torvegruppen

Ad hoc-grupper

• Parkbrugerrådet vedr. Christianshavns Vold

•  Ungdomstilbuddet Brobergsgade 10

•  Følgegruppen vedr. Ørkenfortet

•  Følgegruppen vedr. Torvegade

•  Papirøen-gruppen

•  Operaparken-gruppen

•  Lynetteholm-gruppen

•  Trafikplangruppen

•  Knippelsbro Torv-gruppen

•  Nyholm-gruppen

•  Følgegruppen vedr. bibliotek i Gl. Dok

Repræsentation i andre fora

• Hal Cs brugergruppe

• Torvenetværket

• Fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mødes med jævne mellemrum.

Beslutning

INFO/Event-gruppen

Jette Philipsen orienterede om Christianshavnerdagen den 5. september 2021. Der kommer brandbiler og brandkadetter. Klimaorganisationer, bl.a. Extinction Rebellion, kommer også. Derudover er der cirkus, gamle lege og musik.

Lokaludvalget bad sekretariatet om med mail at opfordre lokaludvalgets medlemmer og suppleanter til at deltage i og give en hånd med på Christianshavnerdagen, idet bl.a. lokaludvalgets bod skal bemandes.

 

Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge

Sven Erik Brockdorff orienterede

  • om Torvenetværkets aktiviteter
  • om ungdomstilbuddet Brobergsgade 10, der har ligget stille længe. Børne- og Ungdomsforvaltningen har til lokaludvalgsmedlem Ruth Plovgaard oplyst, at 2/3 af huset er blevet sat i stand, men der mangler nogle godkendelser. Coronakrisen har været en medvirkende årsag til forsinkelserne.
  • om at arbejdet med at få sat et skilt op om Danmarks første sandkasselegeplads på Christianshavns Vold afventer godkendelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg

Sven Erik Brockdorff oplyste,

  • at det af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejehjemsplan fremgår, at der over de næste 5-10 år skal oprettes 670 nye plejehjemspladser i Københavns Kommune, hvilket svarer til 6-10 nye plejehjem.
  • at arbejdsgruppen har aftalt møde med sundheds- og omsorgsborgmesteren vedr. ønsket om et plejehjem på Christianshavn.

 

Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Til top