Mødedato: 26.08.2020, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Orientering om Papirøen
Se alle bilag
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal tage Papirøen-gruppens orientering om Papirøen til efterretning.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager Papirøen-gruppens orientering om Papirøen til efterretning.
- at Christianshavns Lokaludvalgs medlemmer og suppleanter tilkendegiver, om de deltager i besitigelsen af papirøen den 14. september 2020 kl. 17.
Problemstilling
I mødet den 24. juni 2020 oplyste Ruth Plovgaard, at Papirøen-gruppen skulle mødes med med ejeren af Papirøen den 25. juni 2020. De skulle bl.a. drøfte de problemer, som jordtransporten fra Papirøen afstedkommer i Prinsessegade. Desuden oplyste hun, at lokaludvalget vil blive inviteret til en besigtigelse af Papirøen.
Det er nu aftalt, at lokaludvalget og suppleanter besigtiger Papirøen den 14. september 2020 kl. 17.
Løsning
Som forberedelse af besigtigelsen fortæller Papirøen-gruppen om status på byggeprojekterne på Papirøen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Lokaludvalget og suppleanter besigtiger Papirøen den 14. september 2020 kl. 17. Sekretariatet udsender en invitation til besigtigelsen den 27. august 2020.
Beslutning
- Lokaludvalget tog Papirøen-gruppens orientering om Papirøen til efterretning.
- Lokaludvalget drøftede muligheden for at sejle jord væk fra Papirøen. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Der er ikke tradition for det.
- Der skal en politisk beslutning til.
- Hvad kan man kræve i kontrakter?
- Hvad koster det at sejle jorden væk frem for at transportere den på lastbil gennem byen?
- Jordtransporten fra Nordhavn på lastbil er problematisk.
- Spørgsmålet har relevans i forhold til anlægget af Lynetteholm, hvor det er planen at transportere jord til på lastbil.
- I følge et Facebook-opslag den 18. august 2020 transporteres der fortsat jord fra Papirøen på lastbil gennem Prinsessegade.
- Lokaludvalgets medlemmer og suppleanter meddeler sekretariatet, om de deltager i besigtigelsen af Papirøen den 14. september 2020 kl. 16.30.