Mødedato: 19.12.2012, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Restaurationsbåde i Christianshavns Kanal

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal udpege repræsentanter til et foretræde for Teknik- og Miljøudvalget angående en sag om problemstillingen vedrørende restaurationsbåde i havnen, herunder Nyhavn og Christianshavns Kanal.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg anmoder Teknik- og Miljøudvalget om foretræde i en sag problemstillingen omkring restaurationsbåde i havnen, herunder Nyhavn og Christianshavns Kanal, som Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte den 21. januar 2013.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger max. 3 lokaludvalgsmedlemmer til at deltage i foretrædet.

Problemstilling

Lokaludvalgets formand og medlemmer af arbejdsgruppen Teknik og Miljø har haft møde med Center for Park og Natur, Teknik- og Miljøforvaltningen, som kunne oplyse, at Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte problemstillingen omkring restaurationsbåde i havnen, herunder Nyhavn og Christianshavns Kanal, den 21. januar 2013.

Løsning

I lokaludvalgsmødet orienterer formanden om mødet med Center for Park og Natur.

Formanden foreslår, at lokaludvalget udpeger 3 lokaludvalgsmedlemmer til at deltage i foretrædet. 

Mandatet for  foretrædet er at fortælle Teknik- og Miljøudvalget,

  • at lokaludvalget generelt er kritisk over for hus-/restaurationsbåde i Christianshavns Kanal, fordi man ønsker at beskytte kanalens historiske og rekreative kvaliteter.
  • at lokaludvalget er imod en Tivolisering eller Nyhavnisering af Christianshavns Kanal.
  • at lokaludvalget er bekymret for natligt støj og andre gener som følge af restaurationsbåde i kanalen.
  • at lokaludvalget ønsker fri passage langs bolværket.
  • at lokaludvalget ønsker frit udsyn over kanalen fra bolværket.
  • at lokaludvalget Christianshavns Kanal har meget stor lokal betydning, hvorfor lokaludvalget rettelig bør blive hørt og inddraget i alle beslutninger om den.

Økonomi

Intet.

Videre proces

De tre lokaludvalgsmedlemmer, der udgør lokaludvalgets foretræde, orienterer lokaludvalget i mødet den 30. januar 2013 om status på sagen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget udpegedePoul Cohrt, Erling Ekegren, Asbjørn Kaasgaard og Erik Mortensen til at deltage i foretrædet. De beslutter indbyrdes hvilke tre, der udgør foretrædet.
  2. Der blev stemt om hvorvidt det ønsket om fri passage langs bolværket skal udgøre en del af foretrædets mandat.
    For stemte 15 lokaludvalgsmedlemmer
    Imod stemte 4 lokaludvalgsmedlemmer.
    1 lokaludvalgsmedlem undlod at stemme.

    Dermed havde lokaludvalget besluttet, at ønsket om fri passage langs bolværket skal udgøre en del af foretrædets mandat.
  3. På forslag fra Kirsten V. Andersen skal foretræde fremhæve, at lokaludvalget ønsker at beskytte kanalens historiske og rekreative kvaliteter.

    Protokolbemærkning fra Lars Schou Pedersen: "Jeg har en mindre restriktiv holdning til værtshusudskænkning på bolværket og har derfor ikke et genrelt ønske om fri passage langs bolværket."
Til top