Mødedato: 18.12.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Høringsvar om afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Refshalevej

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar til den foreslåede afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Refshalevej.

Indstilling

Indstilling om, 

  1. At Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten for Refshalevej, som fremgår af bilag 1.

Problemstilling

Den 9. december 2024 skrev Teknik- og Miljøforvaltningen til lokaludvalget, at afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Refshalevej er i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen til den 2. januar 2025.

Baggrunden er, at Sund & Bælt har ansøgt om gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering (VVM) for udvidelse af Refshalevej.

Inden miljøkonsekvensrapporten bliver udarbejdet af bygherres rådgiver, indkaldes der med denne høring om bemærkninger til afgrænsning af indhold i miljøkonsekvensrapporten. Det kan f.eks. være bemærkninger til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal indgå i vurderingen samt viden om lokale forhold der skal tages hensyn til i miljøkonsekvensrapporten.

Se afgrænsningsnotatet i bilag 2.

Miljøkonsekvensrapporten skal belyse de væsentlige miljøkonsekvenser afledt af projektet. I udkast til afgrænsningsnotat redegøres for de miljøparametre, som Københavns Kommune vurderer, at miljøkonsekvensrapporten skal belyse nærmere.

Lokaludvalget besluttede i sit møde den 25. september 2024 et høringssvar til Idefasehøringen for Refshalevej. Link: 
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Christianshavns%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-25092024/referat/punkt-6
  

Løsning

Lokaludvalgets arbejdsgruppe Byplan, Trafik og Havn (BTH) har i sit møde den 10. december 2024 drøftet sagen. Udkastet til høringssvar, der ses i bilaget, tager udgangspunkt i input fra arbejdsgruppens medlemmer og i høringssvaret til Idéfasehøringen. 

Det forslås, at lokaludvalget godkender høringssvaret. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet lægger lokaludvalgets høringssvar på Bliv Hørt-portalen.

 

Bilag

0. Link til høringen på Bliv Hørt-portalen:

https://blivhoert.kk.dk/hearing/127

Til top