Mødedato: 29.08.2024, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 1. sal i 'Fysiklokalet'

Bemærkninger til handleplan for fremtidens svømmetilbud

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

30-03-2023: Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede at sende en henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. processen for Københavns Kommunens Kultur- og Fritidspolitik 2023-2026: Henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. processen for Københavns Kommunens Kultur- og Fritidspolitik 2023-2026 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Af svaret fra borgmesteren fremgik det, at lokaludvalgene ville blive inddraget i udarbejdelsen af handleplaner på kultur- og fritidsområdet: "Kultur- og Fritidsudvalget drøftede interessent- og borgerinddragelsen i Kultur- og Fritidspolitikken under behandlingen den 17. januar 2023. Der var et ønske om, at man i stedet for en generel høring af den overordnede politik prioriterer en høring af de relevante interessenter ved udarbejdelsen af de enkelte handleplaner, så man får input ind så tæt på de konkrete initiativer eller bydele som muligt."

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender bemærkninger til forvaltningens udkast til handleplan for fremtidens svømmetilbud.

 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har lavet et udkast til handleplan for fremtidens svømmetilbud i København. Handleplanen har til formål at konkretisere den del af Københavns Kommunes Kultur- og fritidspolitik, der omhandler svømmetilbuddene i kommunen. Kultur- og fritidspolitikken kan ses her: Kultur- og fritidspolitik | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Planen er lavet på baggrund af en inddragelsesproces, hvor også lokaludvalgene har været inviteret til at komme med input. Handleplanen præsenterer forslag til initiativer for, hvordan kommunen kan gøre mere i de eksisterende svømmefaciliteter, og hvad kommunen kan gøre bedre med de eksisterende svømmefaciliteter.

På baggrund af inddragelsesprocessen sendes høringsmaterialet til lokaludvalg, foreninger og interessenter som har bidraget på Københavnermøder og særskilte dialogmøder. Høringsmaterialet sendes derudover i skriftlig høring i Ældre- Unge- og Handicaprådet, samt Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget, og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Eventuelle bemærkninger sendes til Kultur- og Fritidsforvaltningen senest 30. august 2024.

Se udkast til handleplan for fremtidens svømmetilbud i bilag.

Løsning

Social- og Sundhedsudvalget og Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget har drøftet udkastet til handleplan. Udvalgene ønsker, at lokaludvalget indsender bemærkninger til handleplanen. Se udkast til bemærkninger i bilag. 

Forretningsudvalget støtter fagudvalgenes forslag til bemærkninger.

Videre proces

Sekretariatet indsender lokaludvalgets eventuelle bemærkninger til Kultur- og Fritidsforvaltningen til fristen, den 30. august 2024. Handleplanen for fremtidens svømmetilbud behandles endeligt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 24. oktober 2024.

Til top