Forpersonsbeslutning: Høringssvar til naboorientering vedr. dispensation fra lokalplan 609 vedr. etablering af skure
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager høringssvar til naboorientering vedr. dispensation fra lokalplan 609 vedr. etablering af skure til efterretning.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har fremsendt naboorientering vedr. dispensation fra lokalplan 609 Tingbjerg.
Der skal opføres rækkehuse langs Vestgavl, Solgavl, Fuglegavl og mod Gavlhusvej. Ansøger søger dispensation til at lave skure inden for de i lokalplanen anviste zoner, hvor der kan opføres drivhuse på rækkehusenes havefacader. Det er inden for denne zone, at ansøger ønsker at placere skure.
Ønsket om at etablere skure er opstået, fordi der jf. krav i Bygningsreglement 2018, §212 skal være depotrum uden for boligerne. Skurene ønskes opført i træ med tag i tagpap. Ansøger lægger vægt på, at skurerne opføres i materialer og med en udformning, som passer til rækkehusenes arkitektur. Da skurerne ønskes opført med en bygningsdybde på 2,2 m efterlader det jf. lokalplanen en mulighed for at etablere et drivhus med en bygningsdybde på 70 cm.
Se bilag for naboorientering samt kort og tegninger.
Der var høringsfrist 14. april.
Løsning
Byudviklingsudvalget har behandlet naboorienteringen på møde d. 13. april og har udarbejdet høringssvar.
Forpersonerne har godkendt Byudviklingsudvalgets høringssvar. Se bilag.
Sekretariatet har indsendt høringssvaret.
Lokaludvalget tager høringssvaret til efterretning.
Videre proces
Der er truffet afgørelse om dispensation. Se bilag med meddelelse herom.