Høring vedr. Plan for visuel kunst i København 2018-2022
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender udkastet til høringssvar vedr. Plan for visuel kunst i København 2018-2022
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har modtaget udkast til plan for visuel kunst i København 2018-2022, og konkrete indsatser herunder. Planen er sendt i høring hos lokaludvalgene og Billedkunstudvalget.
Borgerrepræsentations Kultur- og Fritidsudvalg godkendte på sit møde d. 20. juni et udkast til konkrete indsatser i forbindelse med Plan for visuel kunst, og anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2019.
Med indsatserne ønsker Kultur- og Fritidsudvalget at styrke arbejdet med at skabe et mere sammenhængende, tilgængeligt og synligt kunstmiljø, der tiltrækker borgere og kunstnere fra ind-og udland og skaber bedre rammer for vækstlaget, bl.a. ved at sikre interaktion med den etablerede kunst.
Plan for visuel kunst er drøftet af Lokaludvalgets Kulturudvalg, som efterfølgende har skrevet det vedlagte udkast til høringssvar.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedtager høringssvaret vedr. Plan for visuel kunst i København 2018-2022.
Videre proces
Sekretariatet indsender høringssvaret til Kultur- og Fritidsforvaltningen inden den 28. august.