Mødedato: 21.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Naturbyens Aktivitetetskalender 2019: Projektbeskrivelse og udmøntning af midler

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender projektbeskrivelsen

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 12.000 kr. til Naturbyens Aktivitetskalender 1. halvår 2019

Problemstilling

Lokaludvalget har siden 2017 haft et aktivitetsprogram for mindre aktiviteter, der handler om natur, miljø og udeliv. Målsætningen er, som det fremgår af Lokaludvalgets arbejdsplan for 2019, at programsætte mindst 30 aktiviteter i 2019, hvoraf mindst 20 af aktiviteterne er organiseret fra sekretariatets side, med afsæt i beslutninger taget i Miljøudvalget og andre fagudvalg der byder ind. Aktivitetsprogrammet for 2019 falder i to halvdele. Den første del af programmet løber fra marts til juni og rummer 10 projekter, som skal udvikles i detaljer.

Løsning

Lokaludvalget godkender projektbeskrivelsen og bevilger 12.000 kr. til Naturbyens Aktivitetskalender marts-juni 2019.

Økonomi

Honorarer/gaver samt forplejning til 10 arrangementer 7.500 kr.

Annoncer ifm. 10 arrangementer 4.500 kr.

I alt 12.000 kr.

Pengene tages fra Pulje B: Netværksskabende aktiviteter og samarbejde med lokale aktører.

Projektet indgår i Brønshøj-Husum Lokaludvalgs vedtagne budget for 2019.

Videre proces

Miljøudvalget står for den videre planlægning i samarbejde med sekretariatet.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top