Mødedato: 20.08.2020, kl. 17:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'Fysiklokalet'

Drøftelse af omlægning af buslinier

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, at

1. lokaludvalget godkender Byudviklingsudvalgets kommentarer til tilpasning af buslinjer.

Problemstilling

I forbindelse med trafikbestilling af busser for 2021 har Movia foreslået en tilpasning på nogle af buslinjerne i Valby, da Hvidovre Kommune skal tilpasse betjeningen af Hvidovre Hospital. Tilpasningerne har også betydning for buslinjer, der kører igennem Brønshøj/Husum. Movia har regnet på forskellige forslag de seneste par måneder og har nu præsenteret en løsning, som behandles i kommende budgetforhandlinger.

Lokalt i Brønshøj foreslås buslinje 10 fremover at køre som hidtil fra Brønshøj Torv til Vigerslev Allé. I stedet for at dreje til venstre ad Vigerslev Allé foreslår Movia, at buslinje 10 forsætter ad Vigerslevvej og kører frem til Åmarken Station. Movia foreslår, at den nye linje 10 får 4 afgange i timen, mod de 6 afgange i timen linjen kører med i dag i myldretiden. 

På baggrund af ovenstående mødtes Team Mobilitet fra Københavns Kommune med Byudviklingsudvalget d. 6. august for at drøfte Movias forslag som et tidligt 'høringsmøde'.

Team Mobilitet har anmodet om lokaludvalgets kommentarer til bustilpasningen i uge 33.

Se bilag for kommentarer.

 

Løsning

Lokaludvalget tager Byudviklingsudvalgets indsendte kommentarer om Movias bustilpasning til Team Mobilitet til efterretning.

 

 

 

Beslutning

Lokaludvalget godkender Byudviklingsudvalgets kommentarer til Team Mobilitet.
Til top