Tingbjerg lokalplan, intern kommunal høring
Indstilling
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
- at lokaludvalget drøfter den interne høring vedr. lokalplan Tingbjerg
- at lokaludvalget vedtager et høringssvar
- at det foreslås Teknik- og Miljøforvaltningen, at der afholdes et dialogmøde d. 11. juni kl 17.
Problemstilling
Lokaludvalget har den 6. maj modtaget et høringsbrev vedr. forarbejdet til ny lokalplan Tingbjerg (bilag). Høringsfristen er den 20. maj.
De almene boligselskaber og NREP ønsker at bygge ca 1.500 nye boliger (rækkehuse og lejligheder) og nye daginstitutioner og fritidsklubber. Byggeriet skal ske med respekt for Tingbjergs bevaringsværdige kulturmiljø og fredninger.
Derfor skal der laves en lokalplan. Det forudsættes desuden at Kommuneplanen 2019 ændres, så bygningshøjde og bebyggelsesprocent hæves og friarealkravet nedsættes (fra B2 til B3).
Høringsbrevet er udsendt til alle kommunens forvaltninger og lokaludvalget, som kan indsende bemærkninger frem til fristen.
Lokal dialog
Den 24. april modtog lokaludvalget desuden en henvendelse fra Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder, som informerede om at lokalplansarbejdet var igangsat. Projektlederen inviterede her til et møde og dialog med forvaltningen og bygherre vedr. lokale ønsker til det videre arbejde.
Løsning
Høringen kom ind efter Byudviklingsudvalgets møde. Fagudvalgets formand Palle Lolk vil eventuelt eftersende et udkast til høringssvar inden lokaludvalgsmødet. Hvis det ikke kan nås, er svaret til forvaltningen at behandling ikke kan nås indenfor den korte tidsfrist.
Det foreslås forvaltningen og bygherre, at dialogmødet mellem lokaludvalg, bliver fastsat til 11. juni kl 17
Økonomi
(Ingenting).
Videre proces
Byudviklingsudvalget har via sekretariatet den videre kontakt med parterne og kan aftale et eller flere møder.
En startredegørelse behandles politisk efter sommerferien, hvorefter lokalplanforslaget og den offentlige høring vil lægge i foråret 2020 og den endelige vedtagelse kan ske ultimo 2020.
Beslutning
Der sendes følgende svar til forvaltningen:
"Brønshøj-Husum har ikke indenfor den korte tidsfrist kunnet nå at lave et høringssvar til den interne høring vedr. lokalplan for Tingbjerg. Lokaludvalget takker for invitation til dialog om planerne og vil gerne invitere Teknik- og Miljøforvaltningen og NREP til en fælles drøftelse mandag den 11. juni kl. 17 i lokaludvalgets lokaler på EnergiCenter Voldparken."
Forretningsudvalget mødes her med forvaltning og bygherre. Byudviklingsudvalget og alle andre interesserede lokaludvalgsmedlemmer inviteres til at deltage i mødet.