Endelig vedtagelse af lokalplan "Rosenvængets Allé"
Endelig vedtagelse af lokalplan "Rosenvængets Allé"
Borgerre præsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 31. august 2006
BR 444/06
Endelig vedtagelse af lokalplan "Rosenvængets Allé"
Endelig vedtagelse af lokalplan "Rosenvængets
Allé"
Indstilling om,
at lokalplan "Rosenvængets Allé" vedtages endeligt med de foreslåede justeringer og ændringer af § 5 stk. 4 om placering af penthouse i byggefelt C samt tilføjelsen af § 5 stk. 8 om partiel overskridelse af byggelinierne mod Rosenvængets Allé og Saabyesvej.
(Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at lokalplan
"Rosenvængets Allé" vedtages endeligt med de foreslåede justeringer og
ændringer af § 5 stk. 4 om placering af penthouse i byggefelt C samt
tilføjelsen af § 5 stk. 8 om partiel overskridelse af byggelinierne mod
Rosenvængets Allé og Saabyesvej.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006
Afstemning
|
For |
Imod |
Undlod |
Klaus
Bondam (B) |
|
X |
|
Monica
Thon (B) |
|
X |
|
|
|
X |
|
Anette
Holst Christensen (A) |
|
X |
|
Winnie
Larsen-Jensen (A) |
|
|
|
Hamid
El Mousti (A) |
|
X |
|
Jesper
Schou Hansen (V) |
|
X |
|
Karin
Storgaard (O) |
|
X |
|
Lotte
Thiim Bertelsen (F) |
|
X |
|
Jette
Gottlieb (Ø) |
X |
|
|
Winnie
Berndtson (U) |
X |
|
|
Resultat |
2 |
8 |
0 |
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Indstillingen blev anbefalet.
Jesper Schou Hansen (V) afgav følgende bemærkning: "Venstre
så gerne, at villaerne var bevaret – men anerkender ejers ret over grunden."
Jette Gottlieb (Ø) og
Økonomiudvalgets
behandling af sagen:
På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren
ingen bemærkninger har til, at nærværende indstilling forelægges
Borgerrepræsentationen.
RESUME
Lokalplanforslaget " Rosenvængets Allé" har
været i offentlig høring fra den 15. marts til den 17. maj 2006. I
høringsperioden er der modtaget i alt 142 henvendelser, heraf tre fra
offentlige myndigheder, hvoraf kun én har bemærkninger til forslaget, nemlig Københavns
Energi, der gør opmærksom på, at der ligger fjernvarmeledninger i området, som
skal respekteres.
De øvrige 139 henvendelser er fra borgere og
interessenter, hvoraf 90 er enslydende og svarende til en skabelon fra
hjemmesiden for gruppen Bevar-Rosenvænget. Henvendelserne er fordelt med 136
indsigelser imod forslaget og tre der støtter forslaget. Indsigelser imod
forslaget kan sammenfattes i fire hovedemner: De eksisterende villaer ønskes
bevaret (bevaring af kulturmiljø), kritik af ny bebyggelses udformning og
indvirkning på kvarteret, kommentarer vedr. trafik og parkering samt bekymring
for kvarterets grønne præg.
Henvendelserne giver anledning til at
overveje to justeringer af lokalplanforslagets bestemmelser, nemlig dels en
begrænsning i størrelsen af penthouse i byggefelt C for at mindske eventuelle
skyggegener i karreen, og dels mulighed for partielle fremspring i facadelinien
mod Rosenvængets Allé og Saabyesvej på op til
I de nævnte 90 enslydende henvendelser gøres
det endvidere gældende, at lokalplanforslaget er udtryk for mangel på
helhedstænkning, at demokratiske spilleregler ignoreres, at sagsbehandlingen har været partisk og fejlbehæftet samt
at planloven omgås.
Rosenvængets
Grundejerkomité har til Naturklagenævnet indgivet klage over lokalplanforslaget
og anmoder om, at klagen tillægges opsættende virkning. Naturklagenævnets
afgørelse i sagen foreligger ikke for nærværende. Nævnet har meddelt, at det indtil videre ikke
er fundet nødvendigt at tillægge klagen opsættende virkning.
P
å denne baggrund foreslås
lokalplanforslaget anbefalet med de ovenfor foreslåede justeringer og ændringer
af § 5.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 9. marts 2006 (BR 163/06)
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling af 25. januar 2006 om offentliggørelse af
lokalplanforslaget "Rosenvængets Allé". Offentliggørelsesmaterialet omfattende
indstilling med bilag, orienteringsfolder samt forslag til lokalplan er lagt
til gennemsyn i borgmester Klaus Bondams forkontor, Rådhuset, 1. sal, som bilag A.
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 15. marts til
den 17. maj 2006. I denne periode er der udsendt 564 foldere til ejere, lejere
og brugere og 32 foldere til interessentgrupper m.fl. I perioden har lokalplanforslaget ligeledes
været udstillet med plancher i Østerbrohuset, Århusgade 103.
Den 3. maj blev der afholdt borgermøde i Østerbrohuset, Århusgade 103.
De fremmødte ca. 45 borgere havde efter en orientering om forslaget lejlighed
til dialog med et panel af Borgerrepræsentationens medlemmer, ligesom der var
lejlighed til at stille spørgsmål.
Debatten angik hovedsagelig bevaring af de eksisterende villaer, omfang
og udformning af det aktuelle projekt, ønske om og bekymring for bevaring af
kvarterets grønne præg samt trafik- og parkeringsproblematik. Gruppen
Bevar-Rosenvænget fremlagde et alternativt bebyggelsesforslag, hvor de eksisterende
villaer bevares og der tilbygges tre nye villaer i lokalplanområdet med op til
tre boliger pr. villa. Endvidere lagde gruppen op til en arkitektkonkurrence om
disse villaer, der ønskes udført med forskelligt præg. Referat af borgermødet (bilag 1) og resultat af de på
borgermødet omdelte evalueringsskemaer (bilag
2) er vedlagt.
I offentlighedsperioden har der på Plan & Arkitekturs hjemmeside
været muligt at søge oplysninger om lokalplanforslaget, fremsende indsigelse
via e-mail og debattere planforslagene på en særlig debatside. Der er i
offentlighedsperioden indsendt 4 indlæg til debatsiden.
I offentlighedsperioden er der modtaget i alt
142 henvendelser, heraf tre fra offentlige myndigheder: Hovedstadens
Udviklingsråd (HUR) og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen meddeler
ikke at have bemærkninger til forslaget, mens Københavns Energi gør opmærksom
på, at der ligger fjernvarmeledninger i området, som skal respekteres. Det skal
hertil bemærkes, at de eksisterende fjernvarmeledninger ikke berøres af den
muliggjorte bebyggelse.
De øvrige 139 henvendelser, der i kopi er
fremlagt i borgmester Klaus Bondams forkontor (bilag B), behandles i det følgende afsnit "Henvendelser fra
borgere og andre interessenter". I afsnittet sammenfattes henvendelsernes
indhold og forvaltningens bemærkninger og anbefalinger. En oversigt over
henvendelserne (bilag 3) samt indhold
(bilag 4) er vedlagt.
Rosenvængets Grundejerkomité har til Naturklagenævnet indgivet klage
over, at lokalplanforslaget er i strid med det overordnede plangrundlag, at der
skal tilvejebringes en miljøvurdering før behandling af forslaget, samt at
Københavns Kommune må bortse fuldstændigt fra (bygherre) Hr. Kondrups
berettigede eller uberettigede forventninger til sagens udfald.
Grundejerkomitéen anmoder om at klagen tillægges opsættende virkning.
Naturklagenævnets afgørelse i sagen foreligger ikke for nærværende.
Naturklagenævnet har anmodet kommunen om en udtalelse til klagen, hvori er
meddelt, at nævnet indtil videre ikke har fundet det nødvendigt at tillægge
klagen opsættende virkning.
Henvendelser fra borgere og andre interessenter
Som nævnt er der modtaget 139 henvendelser
fra borgere og interessenter, heraf er 136 indsigelser imod forslaget og tre er
for forslaget. Af de 136 indsigelser er de 90 enslydende og svarende til en
skabelon fra hjemmesiden www.bevar-rosenvaenget.dk. To henvendelser er modtaget
dobbelt. Én indsigelse er underskrevet af 129 borgere og foreninger, hvoraf
mange også har fremsendt individuel indsigelse. Én anden indsigelse er
underskrevet af 44 borgere, og én indsigelse er underskrevet af 15 borgere.
Indsigelserne kan sammenfattes i fire
overordnede emner, der relaterer sig til selve lokalplanforslaget: De
eksisterende villaer (kulturmiljøet) ønskes bevaret, kritik af ny bebyggelses
udformning og indvirkning på kvarteret, kommentarer vedrørende trafik og
parkering samt bekymring for kvarterets grønne præg.
Indsigelserne kan opdeles i følgende emner
(underskriftindsamling):
Emne |
Indsigelser svarende til skabelon på bevar.rosen-vaenget.dk |
Andre indsigelser |
Villaerne
ønskes bevaret (kulturarv/værdi ødelægges) |
90 |
35 (15) |
Lokalplanen
vil danne præcedens for yderligere nedrivning og nybyggeri i kvarteret |
90 |
7 |
Mangel
på helhedstænkning fra kommunens side |
90 |
11 |
Kommunen
ignorerer demokratiske spilleregler |
90 |
7 |
Kommunen
omgår planloven |
90 |
1 |
Sagsbehandlingen
har været partisk og fejlbehæftet |
90 |
1 |
Der
skabes mørke baggårdsmiljøer |
90 |
7 (15) |
Bebyggelsesprocenten
er for høj i forslaget (ikke villapræg) |
(129) |
23 |
Øgede
parkeringsproblemer og trafik |
(129) |
16 (15) |
Nedkørselsrampe
ønskes fjernet fra Saabyesvej |
|
2 (44) |
Det
grønne præg forsvinder/ Beplantning ønskes bevaret |
(129) |
6 |
Området
har brug for flere friarealer |
|
6 (15) |
Dyre
boliger er ikke familieboliger |
|
3 |
Fare
for sætningsskader på naboejendomme |
|
2 |
Der
savnes en mere nutidig arkitektur |
|
1 |
Eksisterende
villaer skal kunne opdeles |
|
1 |
Henvendelser fra Kulturmiljørådet, Foreningen BY og
LAND og Enhedslisten på Østerbro
I henvendelser fra Kulturmiljørådet, foreningen BY og
LAND samt fra Enhedslisten på Østerbro m.fl. afgives indsigelser mod at de to
aktuelle villaer rives ned bl.a. med begrundelse i, at kvarteret i flere omgange
allerede er blevet beskåret, samt at villaerne har kulturhistorisk værdi.
Kulturmiljørådet er endvidere af den opfattelse, at de aktuelle flerfamilievillaer
på ingen måde – selv med god vilje – kan kaldes villaer og foreslår i stedet,
at de to eksisterende villaer bevares, samt at der gives mulighed for at bygge
2 til 3 nye fire-families villaer. Enhedslisten på Østerbro anfører, at den
foreslåede udformning vil ødelægge områdets kulturhistoriske, miljømæssige og
rekreative kvaliteter, samt at byggeriet kun henvender sig til velhavere,
ligesom den høje bebyggelsesprocent vil skabe præcedens for nybyggeri i
området. Foreningen BY og LAND påpeger, at det storkøbenhavnske område rummer
mange muligheder for placering af boliger, som bør udnyttes, frem for at søge
fornyelsen gennemført hvor arkitektur- og kulturhistoriske træk går tabt.
Endvidere betvivler foreningen, at intentionerne med at opretholde en
parklignende have kan opretholdes.
Bemærkning:
Forvaltningen har i den konkrete situation vurderet, at
nedrivning af de to villaer kan accepteres, da bygningerne fremstår
nedslidte og om- og tilbygget til erhverv, der gør dem svære at genanvende til
beboelse. Endvidere har forvaltningen vægtet, at den i lokalplanforslaget
muliggjorte bebyggelse, indeholder en række kvaliteter, der matcher stedet og
respekterer det eksisterende villakvarter i form og arkitektur.
Det bemærkes endvidere at
bygningerne i "Rosenvænget" gennemgående er meget store villaer. Forvaltningen
har nøjere vurderet disse størrelser, herunder bl.a. størrelsen på Rosenvængets
Allé 34-38 (Det Franske Institut), der med et etageareal på 660 m² modsvarer én
flerfamilievilla med 6-7 boliger.
Vedrørende bevaring af et
markant grønt område med en parklignende karakter bemærkes, at det bebyggede
areal i det aktuelle projekt ca. modsvarer det nuværende bebyggede areal i
lokalplanområdet og således efterlader et lige så stort friareal. Endvidere optages
bestemmelser i lokalplanen om, at friarealer skal indrettes, så de understøtter
en åben og grøn parkkarakter og at de på lokalplantegningen viste bevaringsværdige
træer skal indgå i områdets beplantning.
90 enslydende indsigelser
I de 90 enslydende he
nvendelser, samt i
enkelte andre indsigelser, gøres det gældende, at lokalplanforslaget er udtryk
for mangel på helhedstænkning, at demokratiske spilleregler ignoreres, at sagsbehandlingen har været partisk og fejlbehæftet samt
at planloven omgås.
De 90 enslydende indsigelser, der svarer til en
standardformular fra hjemmesiden www.bevar-rosenvaenget.dk med syv nummererede
indsigelsespunkter:
1.
Kulturarv ødelægges for stedse hvis forslaget
gennemføres da Danmarks ældste villakvarter beskæres og historiske villaer nedrives.
Bemærkning: Der henvises til forvaltningens bemærkninger ovenfor.
Endvidere har forvaltningen vægtet, at den i lokalplanforslaget muliggjorte
bebyggelse, indeholder en række kvaliteter, der matcher stedet og respekterer
det eksisterende villakvarter i form og arkitektur. Endelig er det tanken, at
den store have skal være fælles for beboerne i karreen, der i dag har meget
lidt friareal at bevæge sig på.
2.
Københavns Kommune skaber præcedens for at samtlige
historiske villaer på Rosenvænget kan nedrives (undtaget to villaer som er
fredet).
Bemærkning: Byplan nr. 7, der er
gældende for området, fastlægger området nord for Rosenvængets Allé til
villakvarter. Lokalplanområdet, der ligger syd for Rosenvængets Allé (og
bygningerne på ejendommene), er ikke fastlagt som en del af villakvarteret i
byplanen, men er fastlagt med etagebebyggelse i 3 til 5 etager. Denne
afgrænsning har været opretholdt som plangrundlag i området i samtlige kommuneplaner
i København (1989 -2001). Med vedtagelsen af Kommuneplan 2005 blev afgrænsningen
mellem den traditionelle villabebyggelse og anden bebyggelsesform også opretholdt.
Spørgsmål om nedrivning af bebyggelse vurderes
konkret i hvert enkelt tilfælde, og forvaltningen har ikke til hensigt, at
muliggøre nedrivning i kvarteret i øvrigt.
3.
Lokalplanforslaget er udtryk for mangel på helhedstænkning.
Bemærkning: Forvaltningen har vægtet mange
forskellige elementer i forbindelse med lokalplanforslaget, f.eks. nye boliger
af høj kvalitet i bydelen, flere friarealer for beboerne i den øvrige karré,
respekt for det eksisterende villakvarter, bevaring af store træer, god arkitektur
mv.).
4.
Demokratiske spilleregler ignoreres (over 3000 borgere
har skrevet under på ønsket om at villaerne bevares og fire førende råd og
foreninger er kommet med skarpe indsigelser mod nedrivning. 60 foreninger, råd
og enkeltpersoner kom med indsigelser mod nedrivning i høringsperioden for
Kommuneplan 2005).
Bemærkning: Den nævnte underskriftsindsamling er ikke modtaget i
forbindelse med høringsperioden af det aktuelle lokalplanforslag. Alle modtagne indsigelser bliver behandlet og Teknik- og
Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen vil tage stilling til
lokalplanforslaget. (Underskriftindsamlingen er ifølge forvaltningens oplysninger
foretaget før offentlighedsfasen og på et andet plangrundlag end de aktuelt i
lokalplanforslaget fremlagte.). De nævnte indsigelser mod kommuneplanforslaget
blev ikke imødekommet ved Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af Kommuneplan
2005 den 15. december 2005.
5.
Planloven omgås (Kommunen afviser at gennemføre
miljøvurdering, og lokalplanen er i strid med overordnet plangrundlag, herunder
Kommuneplan og Byskabsatlas).
Bemærkning: Planloven indeholder intet krav til
miljøvurdering og er efter forvaltningens opfattelse overholdt. I henhold til
Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det kommunen, der skal afgøre
om planen efter denne lov kræver en miljøvurdering. Som det fremgår af
redegørelsesindstillingen for lokalplanforslaget, vurderer forvaltningen, at
den aktuelle plan ikke kræver en miljøvurdering. Denne afgørelse er i
overensstemmelse med loven offentliggjort den 15. marts 2006. Afgørelsen er
indbragt for Naturklagenævnet, og kommunen har modtaget en anmodning om en
udtalelse til klagen.
Lokalplanen vil med hensyn til placering, omfang og karakter
muliggøre en bebyggelse, der i højere grad end i den eksisterende byplan for
området, er tilpasset kvarteret. Bl.a. erstatter lokalplanen den i den gældende
byplan muliggjorte 2-3 etageres sammenhængende randbebyggelse med
flerfamilievi
llaer, der i langt højere grad respekterer villakvarteret.
Endvidere sikres området en grøn karakter med bestemmelser i lokalplanen om
bl.a. tilbagerykkede huse, forhaver og levende hegn.
Lokalplanforslaget strider ikke mod Kommuneplan 2005, men er
udarbejdet inden for rammerne af denne, hvilket er tiltrådt af Økonomiudvalget
i mødet den 7. marts 2006, forinden Borger-repræsentationen vedtog at udsende
forslaget i offentlig høring.
Byskabsatlasset er ikke en del af det overordnede plangrundlag og
sætter ikke formelle rammer for udformningen af lokalplaner. Byskabsatlasset er
kommunens egen gennemgang af og beskrivelse af karakteristiske by- og
bygningsmæssige forhold, udarbejdet til brug som et arbejdsredskab i
forbindelse med eksempelvis byggesagsbehandling og lokalplanlægning.
Forvaltningen har i den konkrete sag været sig de i Byskabsatlasset nævnte
forhold bevidste, og planforslagets bestemmelser er udarbejdet med dette for
øje.
6.
Sagsbehandlingen har været partisk og fejlbehæftet.
Københavns Kommune har taget usaglige hensyn i strid med lovgivningen,
eksempelvis frygtes erstatningskrav fra bygherre, hvilket der ikke er juridisk
belæg for.
Bemærkning: Forvaltningen har på sædvanlig vis
vurderet et byggeønske fra en grundejer og bygherre i forhold til de hensyn,
der er vedtaget skal varetages i planlægningen og har derudover ved flere lejligheder
forelagt og drøftet dette byggeønske og kommunens krav til bebyggelsen med
Bygge- og Teknikudvalget/Teknik- og Miljøudvalget. Forvaltningen har således
udført den myndighedsopgave, der i lovgivningen er pålagt kommunen og har, som
det fremgår af lokalplanmaterialet, alene lagt saglige og faglige hensyn til
grund for forvaltningens vurderinger og anbefalinger. Forvaltningen har
selvfølgelig som led i den retmæssige sagsbehandling vurderet om anbefalingerne
ville medføre et erstatningsansvar for kommunen, men har ikke fundet grundlag
for at der kunne rejses krav om erstatning mod kommunen. Det skal
afslutningsvis bemærkes, at spørgsmålet om et eventuelt erstatningsansvar ikke
er afgørende for forvaltningens anbefalinger, idet forvaltningen sædvanligvis som
beslutningsgrundlag for udvalg og Borgerrepræsentation oplyser om eventuelle
erstatningskrav der måtte kunne følge en beslutning.
7.
Der skabes mørke baggårdsmiljøer på grundenes østlige
og vestlige del fjernest fra Rosenvængets Allé, hvor der planlægges byggeri i 4
beboelsesetager - en tilsidesættelse af Rosenvænget Servitutterne som har været
gældende for hele villaområdet siden det oprindelse i 1862.
Bemærkning: Ifølge Byplan nr. 7 kan der det pågældende sted
opføres 3- etagers karrebebyggelse eksklusive tagetage. I lokalplanforslaget
muliggøres to solitære bygninger i tre etager samt udnyttet tagetage det
pågældende sted. Alt andet lige, er lokalplanforslagets disposition en del mere
lys og luftig. Forvaltningen kan dog, for at sikre en mindre skyggevirkning mod
Rosenvængets Allé 40 og Holsteinsgade 23, anbefale en yderligere begrænsning af
penthouseetagen i byggefelt C, således at etagearealet i penthouse i byggefelt
C maksimalt må udgøre 50 % af det bebyggede areal. Endvidere skal facaden samt
eventuelt tagudhæng ved penthouse mod Rosenvængets Allé 40 være tilbagerykket
mindst
Henvendelse fra gruppen Bevar-Rosenvænget
Én henvendelse fra gruppen Bevar-Rosenvænget er
underskrevet af 129 personer og foreninger, hvoraf mange også har indsendt
individuelle indsigelser. Indsigelsen omhandler og underbygger de ovenfor
nævnte indsigelsespunkter samt kommenterer offentliggørelsesmaterialet som
skønmalende og urigtigt. Indsigelsen omhandler endvidere træfældning,
kvarterets og villaernes historie, trafik og parkering mv. og gruppen peger på
et alternativt bebyggelsesforslag, hvor de eksisterende villaer bevares og der
tilbygges op til tre nye en- eller to-familiesvillaer, der i længde, bredde og
højde samt indbyrdes tæthed skal referere til den del af villakvarteret som
ligger nord for Rosenvængets Allé. Endelig ønsker gruppen en helhedsorienteret
bevarende lokalplan for hele kvarteret.
Bemærkning:
Der henvises til forvaltningens bemærkninger under punkterne ovenfor. Herudover
kan nævnes, at bebyggelsestætheden for ejendommene i
det aktuelle lokalplanforslag er udtryk for en væsentlig begrænsning af
byggemulighederne i lokalplanområdet i forhold til den tæthed der er mulig i
henhold til Byplan 7.
Til det
foreslåede alternative bebyggelsesforslag, skal anføres, at forslaget har en væsentligt
lavere bebyggelsesprocent end de 70 %,
det ifølge kommuneplanen er muligt at etablere i området. Naboejendommene til
lokalplanområdet har bebyggelsesprocenter på henholdsvis 86 (Rosenvængets Alle
40) og 152 (Saabyesvej 4). I villaområdet nord for Rosenvængets Allé varierer
bebyggelsesprocenterne fra 25 til 102. Bl.a. på den baggrund finder
forvaltningen, at det aktuelle projekt fint vil indpasse sig i villakvarteret
med et grønt og frodigt udtryk som en dominerende faktor.
Endvidere bemærkes, at den
gældende byplan, der opretholdes for det resterende område, indeholder en række
bes
temmelser, der vurderes at være tilstrækkelige til at opretholde
"Rosenvænget" som et villakvarter, med kvarterets eksisterende kvaliteter.
Endeligt bemærkes, at
indholdet i offentliggørelsesmaterialet er valgt, udfra hvordan en fremtidig
muliggjort bebyggelse kan beskrives på en dækkende og overskuelig måde. Af overskuelighedshensyn
medtages ikke alle illustrationer i offentliggørelsesmaterialet.
Øvrige henvendelser
23 indsigelser, hvoraf én
er underskrevet af de tidligere nævnte 129 borgere og foreninger, angiver, at
den foreslåede bebyggelsesprocent er for høj. Det gøres gældende, at en
bebyggelsesprocent på 70 ikke understøtter ønsket om villapræg.
Bemærkning:
Der henvises til forvaltningens bemærkninger under bemærkninger til gruppen
Bevar-Rosenvænget. Det skal yderligere bemærkes, at den gældende byplan muliggør,
at ejendommene i villakvarteret kan opnå bebyggelsesprocenter på 70 til 90 %.
På den baggrund finder forvaltningen, at det aktuelle projekt fint vil indpasse
sig i villakvarteret med potentiale for et grønt og frodigt udtryk som en
dominerende faktor.
16 indsigelser, hvoraf én
er underskrevet af de tidligere nævnte 129 borgere og foreninger, og én er
underskrevet af 15 borgere, er indsigelser, der på forskellig vis påpeger de
store trafikale problemer i området, herunder især mangel på parkeringsmuligheder,
der er helt utilstrækkelig i kvarteret. Én indsigelse, underskrevet af 44
borgere i og omkring Saabyesvej, ønsker ind- og udkørselsrampen til parkeringskælderen
flyttet væk fra Saabyesvej og til Rosenvængets Allé med begrundelse i, at
Saabyesvej er en smal gade, ind- og udkørsel vil foregå under uoverskuelige
omstændigheder og rampeanlægget vil give yderligere støj- og lugtgener på Saabyesvej.
Bemærkning: I
lokalplanforslaget er kravet til parkeringsdækningen i overensstemmelse med
Kommuneplan 2005, nemlig én parkeringsplads pr.
Forvaltningen har vurderet antallet af
bilture til og fra lokalplanområdet til samlet 50 ture i døgnet, hvilket
erfaringsmæssigt kun medfører ubetydelig forøgelse af trafikken i området.
Vedrørende tilkørselsrampens
placering i Saabyesvej og ønsket om at flytte denne til Rosenvængets Allé,
vurderes den foreslåede placering i Saabyesvej mest hensigtsmæssig, idet
Saabyesvej er en tilkørselsvej til området. For at køre en bil til/fra
parkeringskælder skal man således kun til "kanten" af området. Det skal dog
bemærkes, at til- og frakørsel skal sikres overskuelige og sikre forhold,
ligesom eventuelle gener for omkringboende skal elimineres, hvilket
forvaltningen tillægger stor opmærksomhed.
På
sigt vil der i forbindelse med implementeringen af parkeringsstrategien for
København over de næste 10 år i de indre brokvarterer blive etableret 4.000
parkeringspladser i konstruktion samtidig med, at der fjernes i alt 1.000
parkeringspladser på gadeplan. Dette vil betyde, at den lokale parkeringsdækning
på Indre Østerbro forbedres, hvilket igen vil afhjælpe noget af
parkeringspresset på lokalvejene.
6 indsigelser,
heraf én med 129 underskrifter, anfører at træfældning ikke kan undgås og at
det grønne præg forsvinder. Endvidere anfører én af de tre henvendelser, der
støtter forslaget, et ønske om at det grønne skel mod Holsteinsgadekarreen skal
kunne "opløses" eller fjernes i forbindelse med en eventuel gårdsammenlægning.
Bemærkning: Der
henvises til forvaltningens bemærkninger til henvendelse fra Kulturmiljørådet,
Foreningen BY og LAND og Enhedslisten på Østerbro.
I hvilken grad og form det
grønne bælte mod Holsteinsgade skal indgå i et eventuelt fremtidigt
gård-/havefællesskab, vil indgå i den videre projektudvikling.
6 indsigelser, hvoraf én
er underskrevet af 15 borgere, anfører, at området har brug for flere friarealer.
Bemærkning:
Kommunen har ikke aktuelle planer om at etablere flere offentligt tilgængelige
friarealer i området. Men i forbindelse med det aktuelle lokalplanforslag, er
det tanken, at den store have skal være fælles for beboerne i karren, der i dag
har meget lidt friareal at bevæge sig på.
3
indsigelser angiver, at boligerne bliver så dyre, at ingen
familie kan købe dem, én indsiger savner en mere nutidig arkitektur (i det
aktuelle projekt), og endelig angiver en indsiger, at der er fare for
sætningsskader på naboejendomme, når det kommende byggeri går i gang.
Bemærkning: Der
er ikke i planloven hjemmel til at fastsætte bestemmelser om regulering af
prisniveauet på boliger.
Vedrørende arkitekturen har
forvaltningen vægtet, at den i lokalplanforslaget muliggjorte bebyggelse,
indeholder en række kvaliteter, der matcher stedet og respekterer det eksisterende
villakvarter i form og arkitektur.
Endelig bemærkes, at det
alene er bygherres ansvar, ikke at påføre skader på anden mands ejendom.
Bygherre foreslår i en henvendelse, at byggelinier
mod Rosenvængets Allé og Saabyesvej partielt kan overskrides med op til 0,6
meter. Dette begrundes i ønsket om en mere varieret facadelinie og at forslaget
allerede indgår i offentliggørelsesmaterialet.
Bemærkning: Den foreslåede variation understøtter ønsket
om en mere varieret facadelinie. Endvidere bemærkes, at idet bebyggelse langs
Rosenvængets Allé og Saabyesvej i lokalplanområdet er foreslået trukket
henholdsvis ca. 7,5 m og ca. 10 m tilbage fra gade, finder forvaltningen, at en
overskridelse i nævnte omfang, ikke strider mod intentionerne om at fastholde
et overvejende grønt præg i lokalplanområdet. Forvaltningen kan på denne
baggrund anbefale, at der i lokalplanen bestemmes, at det er muligt, partielt
at overskride facadelinierne mod henholdsvis Rosenvængets Allé og Saabyesvej
med op til 0,6 m efter forvaltningens nærmere godkendelse.
Ændringen vurderes ikke at berøre andre og forudsætter derfor ikke en
supplerende høring jf. planlovens § 27, 3.
Henvendelser der støtter
forslaget
Af henvendelse, der støtter lokalplanforslaget,
bemærker Østerbro Lokalhistoriske Forening, at de foreslåede punkthuse
indpasset i højde og drøjde til områdets øvrige bebyggelse vil stramme pænt op
i gadebilledet samt styrke områdets nuværende karakter. Foreningen foreslår
dog, at detaljeringen bliver mere nutidig og ikke en kopiering af forhold fra
50-70 år siden. En anden henvendelse kan med baggrund i den betydelige boligmangel
i København tilslutte sig forslaget, men foreslår samtidig, at der i en ny
byplanvedtægt åbnes mulighed for at villaer i det øvrige område kan udstykkes
til flere selvstændige boliger.
Bemærkning: Det aktuelle projekt fremstår i en klassisk
funkisstil, der som nævnt kan henføres til en tidligere epoke i
arkitekturhistorien. Projektet fremstår i den henseende i et klart
arkitektonisk sprog, der indeholder en række kvaliteter, der matcher stedet og
respekterer det eksisterende villakvarter i form og arkitektur.
Da lokalplanforslaget er begrænset til at berøre forhold indenfor
lokalplanområdet, medtages ønsker/ændringsforslag vedrørende forhold i andre
områder ikke.
Præcisering af ændringsforslag
Samlet for de 139 henvendelser og med begrundelse i de afgivne bemærkninger,
finder forvaltningen, at henvendelserne giver anledning til forslag til
følgende justeringer:
§ 5 stk. 4 opdeles i
henholdsvis generelle retningslinier:
Bygningshøjden må ikke overstige de i stk. 2 angivne højder eksklusive
eventuelle teknikopbygninger i form af elevatortårne og taghætter, der ikke må
overstige 0,6 m og skorstene, der ikke må overstige 0,8 m.
Og § 5 stk. 4a:
For bebyggelse i henholdsvis byggefelt A og B gælder, at såfremt bebyggelsen
udføres med penthouse, skal facaden samt eventuelt tagudhæng ved penthouse være
tilbagerykket mindst 1,0 m fra underliggende facadelinie.
Og der tilføjes § 5 stk. 4b:
For bebyggelse i byggefelt C gælder, at såfremt bebyggelsen udføres med
penthouse, må etagearealet i penthouse maksimalt udgøre 50 % af det bebyggede
areal. Endvidere skal facaden samt eventuelt tagudhæng ved penthouse mod
Rosenvængets Allé 40 være tilbagerykket mindst 2,5 m fra underliggende
facadelinie og mod andre facader være tilbagerykket minimum 1,5 m.
Der tilføjes endvidere § 5 stk.
8:
Byggelinien mod Rosenvængets Allé og Saabyesvej kan partielt overskrides
med op til
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste
over sager, der skal miljøvurderes.
BILAG VEDLAGT
1.
Referat af borgermødet
2.
Resultat af evalueringsskemaer
3.
Oversigt over modtagne henvendelser
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTER KLAUS BONDAMS FORKONTOR,
RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A. Offentliggørelsesmaterialet
omfattende indstilling med bilag, orienteringsfolder og lokalplanforslag
B. Kopi af de 139
henvendelser samt oversigt over indholdet af henvendelserne
Ulrik Winge