Sammenlægning af boligorganisationer
Sammenlægning af boligorganisationer
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 30. august 2007
BR 275/07
Sammenlægning af boligorganisationer
Sammenlægning af boligorganisationer
Indstilling om,
1. at opløsningen af 3B og KSB godkendes,
2. at de 2 organisationers aktiver og passiver indskydes i den fortsættende boligorganisation FB, der fortsætter under navnet Boligforeningen 3B med hjemsted i Københavns kommune,
3. at H44's aktiver og passiver - forudsat at Herlev kommune godkender opløsningen af H44 - indskydes i Boligforeningen 3B, alt på betingelse af, at der efter udstedelse af proklama i 3B, KSB og H44 afgives en revisorerklæring om, at kreditorerne antages at være tilstrækkeligt sikrede efter sammenlægningen, jf. princippet i aktieselskabslovens § 134c, stk. 4.
(Teknik- og Miljøudvalget)
De højeste myndigheder i Boligorganisationerne FB,
KSB, H44 og fællesadministrationen 3B har vedtaget sammenlægningen pr.
1.1.2008 således, at 3B, KSB og H44 opløses. Teknik- og Miljøudvalget og
Borgerrepræsentationen skal godkende opløsningen af 3B og KSB.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Indstilling
om, 1.
at opløsningen af 3B og KSB godkendes, 2.
at de 2 organisationers aktiver og passiver
indskydes i den fortsættende boligorganisation FB, der fortsætter under
navnet Boligforeningen 3B med hjemsted i Københavns kommune, samt 3.
at H44's aktiver og passiver - forudsat at
Herlev kommune godkender opløsningen af H44 - indskydes i Boligforeningen 3B, alt på
betingelse af, at der efter udstedelse af proklama i 3B, KSB og H44 afgives en revisorerklæring om,
at kreditorerne antages at være tilstrækkeligt sikrede efter sammenlægningen,
jf. princippet i aktieselskabslovens § 134c, stk. 4. (Teknik- og Miljøudvalget) |
PROBLEMSTILLING
FB, KSB og H44 har siden 1974
været i fælles boligadministration af 3B. Boligorganisationerne FB, KSB og 3B
har hjemsted i København, H44 i Herlev. Med sammenlægningen får beboerne et
mere fleksibelt boligmarked med adgang til alle organisationernes mere end
11.000 lejligheder, beliggende i Københavns kommune og i 5 kommuner i
hovedstadsområdet. Den nye organisation bliver mere robust med bedre udviklingspotentiale
til at videreføre og realisere de fremsynede planer, der er opstået i
samarbejdet under 3B. Boligforeningen bliver desuden en mere funktionsdygtig
s
amarbejdspartner i samspil med offentlige myndigheder, andre
boligorganisationer og byggevirksomheder.
Repræsentantskaberne
i de 4 organisationer har med kvalificeret flertal i overensstemmelse med
vedtægterne og med stor opbakning besluttet opløsningen af 3B, KSB og H44 og
sammenlægningen i FB. Som følge af en ændring af almenboligloven med virkning
fra 1.1.2007 kan forslag om opløsning besluttes af repræsentskaberne uden
forelæggelse for afdelingerne. Kommunalbestyrelsen kan iflg. almenboligloven
godkende opløsningen af almene boligorganisationer, når opløsningen sker i
forbindelse med overdragelse af boligorganisationens ejendomme til en anden
almen boligorganisation. Opløsningen sker derfor uden likvidation. Herlev
kommune forventer at behandle opløsningen af H44 i løbet af maj måned.
Sammenlægningen gennemføres i praksis
ved, at alle aktiviteter, aktiver og passiver overføres til FB -
Fagforeningernes Boligforening, der fortsætter under navnet Boligforeningen 3B.
Der udstedes proklama - som er en offentlig indkaldelse af alle kreditorer - i
3B, KSB og H44, for at alle kan anmelde deres tilgodehavender.
De 4 organisationers kompetente
forsamlinger har i november og december 2006 vedtaget en plan for
sammenlægningen og nye vedtægter for den sammenlagte boligforening.
Vedtægterne vil blive endeligt behandlet på første repræsentantskabsmøde efter
fusionen.
Organisationernes nuværende
regnskabsår justeres med henblik på, at Boligforeningen 3B får kalenderåret som
regnskabsår (FB og H44 har forskudt regnskabsår, som forlænges frem til udløb
pr. 31.12.2007).
På basis af de enkelte
organisationers ureviderede balancer pr. 30.06.2006 er der opstillet en
åbningsbalance for den fusionerede organisation, som viser en samlet aktivmasse
på 444.5 mio. kr., hvoraf 35% er egenkapital. Dette anses for at være en
fornuftig og solid egenkapital. Udover åbningsbalancen er der foretaget en
vurdering af formuerne i de fire organisationer, korrigeret for handlinger og
beslutninger, der endnu ikke er gennemført eller bogført. De enkelte
organisationers økonomiske vægt er forskellig, men opgjort pr. lejemål er den
disponible dispositionsfond og den disponible egenkapital relativt ensartede.
Eventualforpligtelserne er ikke kapitaliseret, da disse i første omgang alene
vedrører de enkelte afdelinger, som er økonomisk selvstændige enheder.
På baggrund af formueopgørelserne har
organisationerne vurderet, at forskellene i formuerne er uvæsentlige, og at der
derfor ikke skal afsættes en reserve til kompensation herfor. Vurderingen er
godkendt af de fire organisationers repræsentative forsamlinger.
Fra vedtagelsen af sammenlægningen til 1.
repræsentantskabsmøde i 2008 efter fusionen er der nedsat en
sammenlægningsbestyrelse bestående af de nuværende i alt 29 bestyrelsesmedlemmer
i de 4 organisationer, som koordinerer beslutninger og forbereder sammenlægningen.
Fra 1. januar 2008 frem til 1. repræsentantskabsmøde i 2010 reduceres
bestyrelsen gradvis til den fremtidige størrelse på 15 medlemmer.
I det nuværende FB - Fagforeningernes Boligforening,
som er en almen andelsboligorganisation, og som er den fortsættende forening,
har alle medlemmer indbetalt andele. I KSB og H44, som er selvejende almene
boligorganisationer, indbetaler selskaberne andele for beboerne, finansieret af
arbejdskapitalen. Ansøgere på ventelister tilbydes at blive medlemmer og skal
senest ved indflytningen indbetale andele.
Medlemmerne i FB har prioritet på ventelisterne fra indmeldelsen
i foreningen. I KSB og i H44 har beboerne prioritet på ventelisterne fra indflytningen.
Der opstår en skævhed ved fusionen med FB for denne gruppe beboere. Skævheden
må anses opvejet af, at boligmarkedet bliver større for denne gruppe beboere,
som alle får ret til bolig i FB's afdelinger. Fra fusionen får beboerne i KSB
og H44 desuden prioritet fra den første tilknytning til en af disse
organisationer. Fællesadministrationen 3B, som administrerer støttet byggeri,
har ingen boligafdelinger.
Eksisterende anvisningsaftaler ændres ikke. De
nuværende fortrinsrettigheder for bolighavende i samme afdeling og for bolighavende
i andre afdelinger i organisationen fortsætter uændret. Øvrige regler - interne
eller kommunalt aftalte som fleksibel udlejning - koordineres efterfølgende.
ØKONOMI
Sammenlægningen vil ikke få økonomiske konsekvenser for Københavns
Kommune.
VIDERE PROCES
Når Teknik- og Miljøudvalget
har godkendt indstillingen, skal den forelægges for Borgerrepræsentationen på
mødet den 31. maj. Når den endelige godkendelse foreligger, vil forvaltningen
meddele organisationerne samtykke til opløsningen og sammenlægningen.
BILAG
-
Oversigt over
politisk bilag
1.
Oversigt over de
4 boligorganisationer
2.
Åbningsbalance
med noter
Hjalte Aaberg Ulrik
Winge