Mødedato: 30.08.2007, kl. 17:30

Ny belysning af Højbro Plads

Se alle bilag

Ny belysning af Højbro Plads

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 30. august 2007

 

 

BR 364/07

Ny belysning af Højbro Plads

Ny belysning af Højbro Plads

 

 

Indstilling om,

 

1.                  at der til Belysningsstrategien "Natten i byens lys" bevilliges en tillægsbevilling på 1,553 mio. kr. på bevilling under Teknik- og Miljøudvalget, Center for Bydesign funktion 2.28.11.1. finansieret ved en tilsvarende indtægtsbevilling fra privat sponsor.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

 

Borgerrepræsentationen (BR) skal tage stilling til at belysningsprojektet for Højbro Plads gennemføres via finansiering af privat sponsor, klar til indvielse på Kulturnatten 2007

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Indstilling om,

 

1.                  at der til Belysningsstrategien "Natten i byens lys" bevilliges en tillægsbevilling på 1,553 mio. kr. på bevilling under Teknik- og Miljøudvalget, Center for Bydesign funktion 2.28.11.1. finansieret ved en tilsvarende indtægtsbevilling fra privat sponsor

 

(Teknik- og Miljøudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

PROBLEMSTILLING

Teknik- og Miljøudvalget behandlede den 22. august 2007 en belysningsstrategi (TMU 436/2007), hvor der sættes fokus på nattens by gennem en bevidst lyssætning af byens rum og bygninger. Belysningen skal være med til at styrke et aktivt og mangfoldigt byliv og iscenesætte byens arkitektoniske og kulturelle værdier.

Derudover har belysningsstrategien til formål at inspirere og skabe et godt grundlag for samspillet mellem offentlige og private aktører.

 

Højbro Plads er et meget fint og markant byrum, hvor Absalon-statuen danner udgangspunktet for pladsens aksiale karakter.

Denne karakter opleves imidlertid ikke efter mørkets frembrud, da aksialiteten og byrumskvaliteterne dette sted ikke er fremhævet i pladsens nuværende lyssætningen.

 

 

LØSNING

En privat sponsor har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og lysdesigneren Jesper Kongshaug, udarbejdet et projektforslag, der i forlængelse af belysningsstrategiens intentioner har til hensigt at fremhæve hovedgrebet i det meget fine byrum, som Højbro Plads udgør.

 

Belysningsprojektet understreger pladsens aksialitet og historie med uplights på træerne, lys på Absalon-statuen samt placering af historiske gadelamper på den indre plads samt langs pladsens kanter.

 

Projektet tjener til at illustrere visioner og retningslinier i den foreslåede strategi, hvorfor det anses for vigtigt at få projektet gennemført med henblik på indvielse på Kulturnatten den 12. o ktober 2007 og med sigte på at skabe opmærksomhed om belysningsstrategien i høringsperioden den 10. september-28. oktober 2007.

 

 

ØKONOMI

Der er indhentet et bindende totalentreprenør tilbud fra Eltel-Networks - på kr.1.803.000 for projektets gennemførelse.

Teknik og Miljøforvaltningen indgår i finansieringen med 250.000 kr. af byrumsudviklingsmidlerne på funktion 2.28.11.1.  Det resterende beløb finansieres ved privat sponsor, som bidrager med 1.553.000 kr. ekskl. moms.

 

Derfor søges der en tillægsbevilling på 1.553.000 kr. mio. kr. på bevilling under Teknik- og Miljøudvalget, Center for Bydesign funktion 2.28.11.1 finansieret ved en tilsvarende indtægtsbevilling fra privat sponsor.

 

 

VIDERE PROCES

Projektet myndighedsgodkendes, og igangsættes umiddelbart efter den politiske godkendelse.

 

 

BILAG

-                     Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Projektbeskrivelsen

2.                  Miljøvurdering

 

 

 

Hjalte Aaberg                       Ulrik Winge

 

 

 

 

Til top