Forespørgsel til børne- og ungdomsborgmesteren om skolevægring, mistrivsel, vold og forråelse i folkeskolen

Forespørgsel

Børne- og Ungdomsborgmesteren bedes redegøre for,

1. Hvad forvaltningen vil gøre ved omfanget af vold og utryghed i folkeskolerne, og hvilke initiativer der er iværksat for at skabe et tryggere læringsmiljø?
2. Om forvaltningen ser en sammenhæng mellem den stigende inklusion i folkeskoleklasserne og de stigende udfordringer med vold og mistrivsel, samt hvordan det hænger sammen med Børne- og Ungdomsudvalgets strategi om ’Vores børn – Københavns fremtid’?
3. Hvordan forvaltningen sikrer, at de børn, der kommer fra børnehaverne, er klar til skolegang – altså klar til at lære, at sidde stille samt lytte aktivt og indgå i respektfulde fællesskaber?
4. Hvilke konkrete tiltag forvaltningen planlægger eller overvejer for bedre at understøtte børn med særlige behov, så de ikke presses af et kaotisk skolemiljø?
5. Om der ses en tendens til, at der sker en forråelse af lærere i folkeskolen, hvor lærere bliver opgivende pga. deres arbejdsmiljø?
6. Om der er blevet evalueret på hvordan vold, utryghed og forstyrrelser påvirker lærernes arbejdsmiljø og rekrutteringen af nye lærere i kommunen, samt hvorvidt børn og unge påvirkes i samme grad som voksne mennesker?
7. Om et 97% inklusionsmål i København er hensigtsmæssigt?

(Stillet af Helle Jønch (løsgænger))

Motivering

Børn har brug for et godt arbejdsmiljø for at trives i deres skole, præcis ligesom vi voksne har brug for et godt arbejdsmiljø for at trives på vores arbejdsplads. Desværre er børnenes arbejdsmiljø mange steder under pres. Volden i den danske folkeskole har nået et alarmerende niveau. En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at 58% af folkeskolelærerne oplever en stigning i voldelige episoder mellem elever. Samtidig fremgår det af en rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet, at en tredjedel af folkeskolelærerne har været udsat for fysisk vold. Dertil viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at 21,6% af eleverne i skoleåret 2023-2024 havde over 10 % fravær – i København ligger procentandelen på 23% svarerende til 9.877 børn. Det er ikke længere enkeltstående hændelser – det er en systemkrise.

I de københavnske folkeskoler beretter medierne om daglige voldelige episoder, hvor både lærere og elever konfronteres med trusler, overgreb og utryghed i klasseværelserne. Ifølge Københavns Kommunes medarbejderundersøgelse fra 2023 har hver femte lærer i den almene folkeskole været udsat for vold det seneste år. På andre områder, som f.eks. i plejesektoren, taler man om forråelse af medarbejdere, der bl.a. opstår i krydsfeltet af stress og manglende handlemuligheder. I forbindelse med stigningen i bl.a. voldelige episoder og skolevægring i folkeskolen, bør vi have fokus på, om det medfører en stigende tendens til mismod og forråelse blandt lærerne, der pga. et presset arbejdsmiljø er i risiko for at miste empati for eleverne og føle sig handlingslammet.

I skolerne udspiller der sig scener med kvælertag, spark og trusler, mens lærere beretter om overgreb, der efterlader dem fysisk og psykisk mærket. Situationen er særlig alvorlig på skoler med mange elever med ikke-vestlig baggrund, hvor næsten 30 procent af de ansatte har været udsat for fysisk vold. Samtidig viser undersøgelser, at et stigende antal elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig godt i skolen. Det peger på, at en mindre gruppe af elever kan være med til at skabe et skadeligt og utrygt arbejds- og læringsmiljø for både lærer og medelever.

Børn med særlige behov, såsom autisme og ADHD, er særligt sårbare over for et uroligt og uforudsigeligt skolemiljø. Når hverdagen præges af larm, kaos og vold, bliver børnene unødvendigt presset, fordi de ikke kan eller bør skulle navigere i en så utryg ramme. Visionen om mere inklusion kom med Folkeskolereformen i 2012. I 2016 meldte undervisningsminister Ellen Trane Nørby ud, at det ikke var realistisk at nå et inklusionsmål på 96% uden væsentlig flere midler. På trods af det er inklusionsmålet i København 97%. Inklusion i folkeskolen bør ikke blot handle om at placere børn i almenklasser – den bør sikre, at de faktisk kan trives. Når miljøet bliver for voldsomt, er det ikke børnene, der fejler – det er systemet, der svigter.

Når børn ikke tør gå i skole af frygt for overgreb, og lærere forlader faget på grund af manglende tryghed, er det et svigt af både eleverne og de voksne, der skal uddanne dem. Vi må tage problemet alvorligt og handle. Det er afgørende at sikre en folkeskole, hvor læring, trivsel og tryghed sammen skaber rammerne for et godt arbejdsmiljø – for alle børn og lærere.