Udarbejdelse af en stresspolitik for Københavns Kommune
Udarbejdelse af en stresspolitik for Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 27. september 2007
BR 405/07
Udarbejdelse af en stresspolitik for Københavns Kommune
Udarbejdelse af en stresspolitik for Københavns Kommune
1.
at kommunens
arbejde med stressproblemer foregår i de enkelte forvaltninger, og at der
derfor ikke udarbejdes en overordnet stresspolitik for Københavns Kommune,
2.
at der ikke
iværksættes en kampagne for københavnere mod stress, samt
3.
at medlemsforslag
BR 108/07 er håndteret.
(Økonomiudvalget)
Borgerrepræsentationen (BR)
har den 22. feb. 2007 henvist til Økonomiudvalget at vurdere et medlemsforslag
– BR 108/07 – fra Det Radikale Venstre om, at der udarbejdes en overordnet
stresspolitik for Københavns Kommune, som kan indgå i udspillet om "det
vigtigste job i byen".
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1.
at kommunens
arbejde med stressproblemer foregår i de enkelte forvaltninger, og at der
derfor ikke udarbejdes en overordnet stresspolitik for Københavns Kommune, 2.
at der ikke iværksættes
en kampagne for københavnere mod stress, samt 3.
at
medlemsforslag BR 108/07 er håndteret. (Økonomiudvalget) |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen
besluttede d. 22. februar 2007 (BR 108/07) at henvise forslag fra Det Radikale
Venstre om udarbejdelse af forslag til en fælles stresspolitik for Københavns
Kommune til Økonomiudvalget. Udspillet skal indgå i udspillet om "det vigtigste
job i byen". I forslaget skal desuden indgå:
1) at de enkelte
forvaltninger indenfor rammerne af en overordnet stresspolitik skal udarbejde
en handlingsplan for stress, som passer til den enkelte forvaltning samt
2) at Økonomiforvaltningen
anviser forslag til finansiering af forslaget og koordinerer arbejdet på tværs
af forvaltningerne og
3) at det overvejes om der generelt
kan tilbydes en forebyggende indsats, eller iværksættes en kampagne mod stress
for københavnere.
Løsning
Der har gennem de senere år
været stor opmærksomhed på stress som et stigende problem på mange
arbejdspladser. Denne opmærksomhed førte ved overenskomstfornyelsen i 2005 til,
at der blev tilføjet en ny bestemmelse i "Aftale om tillidsrepræsentanter,
samarbejde og samarbejdsudvalg i Københavns Kommune. Det blev således i § 17,
stk. 6 fastslået, at:
"Der skal aftales principper
for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere
problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress… Det forudsættes, at
indsatsen koordineres med sikkerhedsorganisationen"
Det har derfor siden 2005
været obligatorisk for de enkelte forvaltninger at sørge for, at der i
samarbejdssystemet udarbejdes principper for håndtering af problemer med
stress. ØKF har på baggrund af dette medlemsforlag indhentet oplysninger fra
forvaltningerne om, hvor langt man er nået med udarbejdelsen af disse principper.
Alle forvaltninger har således iværksat/ er i gang med at iværksætte
handleplaner/ stresspolitikker for at mindske stress blandt de ansatte.
Samtlige forvaltninger anser
stress for at være tæt knyttet til arbejdstilrettelæggelse. Stort set alle
forvaltninger har derfor igangsat initiativer vedr. arbejdsplanlægning,
afbureaukratisering og forenkling af arbejdsgange (LEAN). Kompetenceudvikling
af såvel medarbejdere som ledere spiller også en central rolle i
forvaltningernes tiltag. Samtidig afspejler de forskellige stressindsatser også
forskellene i forvaltningernes ressortområder. I SUF har man således på
ældreområdet etableret lokale nærværs- fraværskonsulenter som bredt skal
arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og sætte fokus på "særligt vanskelige forløb".
Og i Socialforvaltningen (SOF) sætter man ekstra ind på både rekruttering,
fastholdelse og udvikling af medarbejderne i hjemmeplejen så der sikres en
generel trivsel og et godt arbejdsmiljø. Forvaltningernes høringssvar vedlægges
(bilag 1).
Stress forventes også at
blive et emne ved overenskomstforhandlingerne 2008, men fokus drejes nu mod
medarbejdertrivsel generelt. Dette fremgår af KL´s politiske debatoplæg til
O.08, hvor det pointeres, "at der er behov for, at arbejdet med det psykiske
arbejdsmiljø får et bredere fokus og et mere positivt og fremadrettet afsæt end
arbejdet med stresstemaet. Der skal fokus på trivsel. Der skal fokus på, hvad
det er, der skaber god trivsel og gør arbejdspladsen attraktiv".
Som KL bemærker, er stress
ofte et symptom på et dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, hvilket
Københavns Kommune med det meget detaljerede projekt "det vigtigste job i byen"
sætter fokus på. Set i lyset af forvaltningernes nuværende arbejde med
handleplaner på stressområdet i henhold til Tillidsrepræsentantaftalen samt
initiativerne i "det vigtigste job i byen", der alle har som primært mål at
skabe et harmonisk arbejdsmiljø, er det opfattelsen, at en overordnet
stresspolitik for kommunen bliver så generel i sine formuleringer, at den ikke vil
få den betydning som var den tiltænkt. Hertil kommer som nævnt, at der allerede
arbejdes intenst med stress.
Mht. overvejelserne om
iværksættelse af en forebyggende indsats mod stress for københavnerne har Økonomiforvaltningen
bedt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF) komme med en faglig vurdering af
forslaget. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen oplyser i deres svar (bilag 2), at ud fra en faglig
vurdering kan Folkesundhed København ikke umiddelbart anbefale en kampagne for
københavnere mod stress. En sådan indsats forudsætter et veldefineret formål,
klare budskaber, en velafgrænset målgruppe og timing i forhold til andre
indsatser, der enten kan konkurrere om opmærksomheden eller understøtte den.
Disse forudsætninger vil en sådan kampagne ikke kunne leve op til.
Økonomi
Forslaget har ingen
økonomiske konsekvenser.
Videre proces
-
Bilag
-
Oversigt over
politisk behandling.
1.
Redegørelse fra
forvaltningerne om deres indsats på stressområdet
2.
Notat fra
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vedrørende spørgsmål fra Wallait Khan om
stress af 8. august 2007.
Claus Juhl /
Bjarne Winge