Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport

Se alle bilag

Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 27. september 2007

BR 435/07

Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport

Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport

Indstilling om,

1. at "Redegørelsen om renere brændstoffer og teknologi til transport" drøftes og tages til efterretning, samt

2. at det tages til efterretning, at det har indgået i budgetforhandlingerne 2008 at der samlet afsættes 66,5 mio. kr. i puljemidler til fordeling med 8 mio. kr. om året fra 2008-2010 samt 8,5 mio. kr. om året fra 2011-2015 til gennemførelse af projekterne.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Borgerrepræsentationen tager redegørelse om anvendelse af renene brændstoffer og teknologi skal tages til efterretning,

INDSTILLING OG BESLUTNING

Indstilling om,

1. at "Redegørelsen om renere brændstoffer og teknologi til transport" drøftes og tages til efterretning, samt

(Teknik- og Miljøudvalget)

PROBLEMSTILLING

I Københavns Kommunes budgetaftale for 2007 blev parterne enige om, "at iværksætte en undersøgelse, der belyser muligheden for at anvende miljøvenlige, alternative drivmidler i trafikken for at sikre renere luft i byen. Redegørelsen skal behandles politisk i løbet af 1. halvår 2007". København døjer som mange andre Europæiske storbyer med trafikstøj og for høj luftforurening. Løsning af forureningsproblemerne og klimasituationen kræver nytænkning som fx brintteknologi. Initiativer med brint vil sætte fokus på København som verdens Miljømetropol. Det vil desuden skabe grundlag for samarbejde mellem kommunen og innovative virksomheder med grøn miljøprofil om hurtigere udbredelse af ny miljøteknologi.

LØSNING

Teknik- og Miljøforvaltningen har fået udarbejdet en redegørelse, der belyser, hvordan brintelektriske køretøjer, batteribiler samt 1. og 2. generations biobrændstoffer kan anvendes i transportsektoren. På baggrund heraf anbefales det, at Københavns Kommune over en 8 årig periode (2008-2015) indgår i en storstilet satsning af brintteknologien i ca. 60 køretøjer fordelt på busser, personbiler og arbejdsmaskiner. Projektet vil bringe København i internationalt førerposition med hensyn til en stærk og fremadrettet miljøprofil.

P rojekterne forløber i to faser. Første del er pilotfasen, som introducerer ny teknologi, og anden del er demonstrationsfasen, som introducerer ny teknologi i større skala. Der vil ske en evaluering af pilotprojekterne, som forelægges udvalgene og Borgerrepræsentation, med henblik på politisk stillingtagen til, hvilke projekter og i hvilket omfang projekterne videreføres i en demonstrationsfase.

Brintelektriske køretøjer har en støjsvag motor, der ikke udsender sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider. Brintelektriske køretøjer vil i sammenligning med benzinbiler kunne bidrage med op til 100 % CO₂ besparelse, hvis brinten produceres ud fra vedvarende energikilder som vind og sol. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor undersøge muligheden for at indkøbe akkrediteret grøn el baseret på vedvarende energikilder. I forhold til elkøretøjer er brintelektriske køretøjer velegnede som energilager i perioder, hvor der produceres billigt overskudsstrøm. Kommunens valg af brint teknologi vil være med til at øge efterspørgslen efter brint og dermed øge andelen af grøn energi. Der er således tale om 4-i-én-løsning i forhold til støj, luftforurening, CO₂ udledning og energilagring.

Forsøg med biobrændstoffer er fravalgt, da biobrændstoffer, i modsætning til brint, kun har en miljøgevinst i forhold til CO₂ udledningen. Biobrændstoffer er samtidig en begrænset ressource, der bedre udnyttes i energisektoren frem for transportsektoren. Forsøg med rene batteribiler er også fravalgt, da bilbranchen i højere grad satser på udvikling af brintbiler. Japan har som målsætning, at brintbiler prismæssigt skal kunne konkurrere med benzinbiler i 2030. Fordelen med brintelektriske biler er, at de kan tankes på ca. 10 min. som almindelige benzin og dieselbiler. En hurtig optankning gør teknologien attraktivt for det store kommercielle marked, da bilen kan opfylde alles behov, og ikke kun for bilister der vil køre korte ture. I modsætning til brintbiler døjer batteribiler i dag med en lang opladningstid på flere timer. Det hindrer en hurtig opladning undervejs på længere ture. Derfor kombineres de nye batteribiler hovedsagelig med en almindelig forbrændingsmotor, der sikre at bilen hurtigt kan tankes og dermed køre langt. Ulempen er, at bilerne ikke bliver forureningsfrie med partikler og kvælstofoxider som brintbilerne. Pga. brintbilernes potentiale, medfører det tillige bedre økonomiske støttemuligheder til brintprojekter.

Kommunens forvaltninger har været inddraget i kortlægningsfasen over egnede projektmuligheder. Der har været en positiv tilkendegivelse om at deltage i projekter, der kan forbedre miljøet. Flere olie-, gas- og energiselskaber har desuden udvist interesse i etablering og drift af brintinfrastruktur i København.

ØKONOMI

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der i budgetforhandlingerne for 2008 afsættes i alt 66,5 mio. kr. fordelt over årene 2008-2015 til gennemførelse af projekterne som skitseret i efterfølgende skema over anlægsudgifter. Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere som oplæg til budgetforhandlingerne for 2008 løseligt anslået beløbet til at være 36 mio. kr. fordelt over årene 2008-2011.

En storstilet satsning på brintteknologien vil dels bringe København i førerposition blandt de få hovedstader i verden, der for alvor satser på udvikling af bæredygtig transportteknologi, og dels vil projektet give København meget miljø for pengene. Der forventes således ca. 60 % ekstern medfinansiderig. Vurderingen er foretaget ud fra tidlige projekterfaringer med brint, kriterier for søgning af puljemidler og bedste skøn.

Projektgennemførelsen forudsætter både, tildeling af kommunale og eksterne midler, samt at der anvendes et vist beløb til projektstyring, uddannelse, kampagne, sekretariat mv. Andelen hertil i forhold til de samlede projektomkostningerer svarer til niveauet for den type af projekter. Desuden er disse omkostninger en forudsætning for at gennemføre projektet, herunder at tilvejebringe den fornødne medfinansiering.

Pilotfase hvor teknologien afprøves	År 2008-2010	Demonstrationsfase i storskala	År 2010-2015
1-2 brintelektriske busser inkl. tankstation	15 mio. kr.	Ca. 15-20 brintelektriske busser og udbygning brintinfrastruktur	85 mio. kr.
5 brintelektriske personbiler	8 mio. kr.	Ca. 25 brintelektriske personbiler og udbygning af brintinfrastruktur	25 mio. kr.
Ca. 10 brintelektriske arbejdsmaskiner	4,5 mio. kr.	Ca. 15 brintelektriske køretøjer til vedligeholdelse i parker, gågade, kirkegårde mv.	4 mio. kr.
Rådgivningsydelser, evaluering, information og uddannelse af personale til vedligehold og drift af bæredygtige køretøjer	4 mio. kr.	Rådgivningsydelser, evaluering, information og uddannelse af personale til vedligehold og drift af bæredygtige køretøjer	5 mio. kr.
Bemanding af projektsekretariat af 2 projektansatte og 2 teknikere til servicering af ny teknologi	5 mio. kr.	Bemanding af projektsekretariat af 2 projektansatte og 3 teknikere til servicering af ny teknologi	12,5 mio. kr.
I alt	36,5 mio. kr.	I alt	131,5 mio. kr.
Kommunens finansieringsandel	24 mio. kr.	Kommunens finansieringsandel	42,5 mio. kr.
Den samlede kommunale finansiering for hele perioden (2008-2015) bliver på 66,5 mio. kr. ud af 167,5 mio. kr. Det svarer til 40 % kommunal finansiering og 60 % ekstern finansiering

Projektforslaget lægger op til en bred satsning af brintteknologien i personbiler, busser og mindre arbejdsmaskiner. Personbiler og mindre arbejdsmaskiner er valgt pga. stærke danske erhvervskompetencer i forhold til udvikling af brændselsceller til disse køretøjstyper. I det danske Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er der afsat økonomiske støttemidler, til blandt andet udvikling af brintteknologi, som administreres af Energistyrelsen. Udmøntning af midler sker netop på områder, hvor der er erhvervsfremmende muligheder for danske virksomheder som beskrevet ovenfor. Energistyrelsen har i forbindelse med redegørelsen opfordret Københavns Kommune til at gå i gang med brintprojekter og søge om tildeling af økonomiske midler.

Forsøg med brintelektriske busser er valgt pga. positive erfaringer fra andre storbyer. Samtidig er 2. generations brintbusser på vej, som er endnu bedre. Endvidere kan kommunen indgå i fælles indkøbsaftale med andre miljøbevidste storbyer, for at sikre billigere og bedre brintbusser. Det er specielt vigtigt, at den kollektive trafik er miljørigtig, hvorfor EU forventes at give støtte til projekter med bl.a. brintbusser. EU støttemidlerne forventes tilgængelige i løbet af 2008/2009. EU-midlerne gives dog kun til de regioner, der allerede har påbegyndt større brintforsøg, og økonomisk kan dokumentere, at man ønsker at videreføre projektet. Det er derfor vigtigt, at København netop nu satser storstilet på brintteknologien, for at komme iblandt de førende miljømetropoler i Europa og derved få andel af EU midlerne.

Der etableres i Teknik- og Miljøforvaltningen i Center for Miljø en fælles projektstyringsenhed, der dels koordinerer de forskellige forvaltningers deltagelse i projekterne, og dels indgår i et Offentlig Privat Partnerskab (OPP). OPP samarbejdet vil bistå projektfinansieringen ved at geare kommunens investering med nationale, EU og private midler således, at projektet kan finansieres.

Eventuelle afledte driftsudgifter efter projektets fuldførelse i 2015 vil blive beskrevet senere i processen.

VIDERE PROCES

Såfremt der i budgetforhandlingerne for 2008 afsættes de fornødne midler vil Teknik- og Miljøudvalget efterfølgende få fremlagt de endelige projektforslag til politisk godkendelse.

BILAG

- Oversigt over politisk behandling

1. Baggrundsnotat om renere brændstoffer og teknologi til transport.

2. Oversigt over projektforslagene

3. Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til transport

4. Miljøvurdering

Hjalte Aaberg Mikkel Aarø-Hansen