Godkendelse af forandringsplaner for Bispeparken (Bispebjerg) og Aldersrogade (Nørrebro)

Indstilling

Indstilling om,

1. at forandringsplanen for Bispeparken (bilag 2) indeholdende den strategiske retning for løft af det udsatte boligområde godkendes,
2. at forandringsplanen for Aldersrogade (bilag 3) indeholdende den strategiske retning for løft af det udsatte boligområde godkendes.

Det forudsættes endvidere, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Bispeparken og Aldersrogade er udpeget som to udsatte boligområder, hvor der er behov for at løfte de fysiske rammer og styrke trygheden. I Aldersrogade er der fx utrygge og nedslidte byrum og et behov for bedre forbindelser i området. I Bispeparken har boligerne et stort renoveringsbehov, og der er fx store trafikale barrierer, som blandt andet medfører trafikstøj og hurtig bilkørsel. Fysiske forandringer kan være med til at skabe mere attraktive boligområder, som kan tiltrække et bredt udsnit af københavnere. Med vedtagelsen af Overførelsessagen 2018-2019 igangsatte Borgerrepræsentationen derfor arbejdet med forandringsplaner, som skal pege på initiativer og en strategisk retning, der kan løfte de udsatte områder. De enkelte initiativer vil blive forelagt til separat godkendelse i form af fx fysiske helhedsplaner (renoveringer) og kommunale byrumsprojekter.

Løsning

Forandringsplanerne for Aldersrogade og Bispeparken er de to første forandringsplaner ud af fem, der skal udarbejdes for københavnske boligområder. Bispeparken og Aldersrogade blev valgt som de første, da de i 2018 var i størst risiko for at blive udpeget af staten som hård ghetto. Teknik- og Miljøforvaltningen har udviklet de to forandringsplaner i tæt samarbejde med boligorganisationerne fsb, Bo-Vita og VIBO. Med forandringsplanerne tager Københavns Kommune sammen med boligorganisationerne fat på boligområdernes grundlæggende udfordringer ved at sikre en sammenhængende udvikling på tværs af boligområderne og de kvarterer, de er en del af.

Til forskel fra fx en fysisk helhedsplan (renovering) er formålet med forandringsplanen bredere end kun selve boligområdet. Forandringsplanen fokuserer også på de nære omgivelser og fx byrum, der har betydning for boligområdets attraktivitet. Der har i arbejdet været fokus på at skabe en rød tråd mellem forandringsplanerne og de områdefornyelsesindsatser, der er under opstart i de to områder. Områdefornyelserne har et bredere fokus på hele kvarteret og er til stede området frem til 2026. Det betyder blandt andet, at nogle projekter fra forandringsplanerne kan indgå i områdefornyelserne kvarterplaner og blive videreudviklet i regi af områdefornyelsen, som kan sikre den lokale inddragelse. Det giver samtidig mulighed for at skabe en sammenhængende byudvikling på tværs af kommunens indsatser.  

Det tætte samarbejde mellem kommunen og boligorganisationer betyder, at der opstår tværgående indsatser og projekter, fx projektet i Aldersrogade ’Nyt liv i historiske rammer’, hvor kommunale tilbud tænkes sammen med renoveringen af boligafdelingen Den Grønne Trekant. Kommunen og boligorganisationerne har desuden fået skabt et fælles afsæt for nye trafikale forbindelser i kvarteret, som går på tværs af matriklerne. Dette er ofte ikke muligt, når projekter på de forskellige matrikler udvikles uafhængigt af hinanden.

Forandringsplanerne udpeger konkrete projekter, fra løft af byrum til styrkede tværgående trafikale forbindelser, der kan flytte det udsatte område i en varig positiv retning. Således sætter planerne den strategiske retning for boligområdet i fremtiden og de fysiske og strukturelle greb, der kan anvendes for at nå derhen. Forandringsplanerne er samtidig investeringsplaner for kommunens og boligorganisationernes investeringer i området, og planerne skal dermed sikre, at projekter og indsatser supplerer og understøtter hinanden. Med godkendelsen af forandringsplanerne godkender Borgerrepræsentationen den strategiske retning for udviklingen af de to boligområder. De enkelte projekter vil blive forelagt til separat godkendelse fx fysiske helhedsplaner (renoveringer) og kommunale byrumsprojekter.

Forandringsplan for Bispeparken
Bispeparken lykkedes i 2020 med at komme af statens ghettoliste. Det er dog fortsat et område, som har brug for et markant løft i de kommende år, hvis den positive udvikling skal understøttes og fastholdes. Forandringsplanen indeholder seks projekter:

• Fysisk helhedsplan for Bispeparken (renovering) – sikring af tidssvarende og attraktive boliger
• Grøn og fredelig Frederiksborgvej Nord – omdannelse af vejforløb gennem begrønning og prioritering af byrum til mennesker frem for biler
• Et løft af Bispebjerg Torv – opgradering af torvet som mødested og attraktion i bydelen
• Grønningen Nord og de indre gårdrum i Bispeparken – Grønningen Nord klimatilpasses. Derudover er fokus på de tværgående forbindelser igennem Bispeparken samt attraktive indre gårdrum
• Liv i Bispeparkens stueetager – fsb udvikler erhvervslokaler med fokus på tryghed og det gode byliv
• Grøn forbindelse i bydelen – nye og styrkede grønne forbindelser i kvarteret til bløde trafikanter

Bispebjerg Lokaludvalg har modtaget en orientering om proces og indhold i projektpakken. Lokaludvalget er positivt indstillet og vil gerne indgå i videre dialog om forandringsplanen. 

fsb har udpeget en følgegruppe, som sammen med organisationsbestyrelsen har godkendt den overordnede retning samt fsb’s projekter i forandringsplanen. Afdelingsbestyrelsen og beboerne er blevet præsenteret de overordnede tanker bag og retning for forandringsplanen og fremtidsvisionen for udviklingen er godkendt på et afdelingsmøde. Det har på grund af Corona-situationen ikke været muligt at afholde workshops og lignende i boligområdet. Beboere og beboervalgte i Bispeparken bliver inddraget i udviklingen af den fysiske helhedsplan, som følger den vanlige godkendelsesproces. Fsb er i dialog med afdelingen om dette.

Områdefornyelsen Bispekvarteret er under opstart og vil være til stede i området frem til 2026. Lokalområdet og beboerne vil blive inddraget af områdefornyelsen, når fx byrumsprojekter i kvarterplanen affødt af forandringsplanen skal færdigudvikles og realiseres. Hvis der afsættes midler til projekterne, vil inddragelsen vedrørende de specifikke projekter kunne begynde i foråret 2022.

Forandringsplan for Aldersrogade

Aldersrogade risikerer at blive udpeget som hård ghetto på statens ghettoliste, når den opdateres i december 2021. Aldersrogade kan dermed blive mødt af kravet om at reducere andelen af almene familieboliger med 60 %. Regeringen har med det seneste udspil til en justering af parallelsamfundslovgivningen foreslået, at boligområder, der er udpeget som ghettoområder, fremover skal være udpeget i fem år, før de kan udpeges som hård ghetto, mod fire år i dag. Det vil betyde, at Aldersrogade kan få et år mere, inden det kan udpeges som hård ghetto, og dermed er det måske muligt at komme af statens ghettolisten inden da. Forhandlingerne om denne tilpasning af lovgivningen er endnu ikke afsluttet. Uanset områdets status på statens ghettoliste, er det nødvendigt at gennemføre en markant forandring, hvis Aldersrogade på lang sigt skal være et attraktivt boligområde for et bredt udsnit af beboere og boligsøgende. Forandringsplanen indeholder otte projekter:

• Fysisk helhedsplan for Den Grønne Trekant - sikring af tidssvarende og attraktive boliger, mulig fortætning med nye boligtyper, nye forbindelser mv.
• Infrastrukturprojekt – Bedre forbindelser igennem boligområderne til- og fra kvarteret i øvrigt
• Sigynsgade – Nyt grønt og aktivt byrum til glæde for både beboere og besøgende
• Krakas Plads – Revitalisering af Krakas Plads med fokus at skabe et godt hverdagsmødested
• Krible Krable i byrummet – Bearbejdning af dagtilbuddets overgang til byrummet og nye muligheder for leg og bevægelse i hverdagen
• Nyt liv i historiske rammer – nye funktioner i General Motors bygningens stueetage herunder lægepraksis, legestue, beboeraktiviteter mv.

• Grønne forbindelser i bydelen – nye og styrkede grønne forbindelser i kvarteret til bløde trafikanter

• Nærgenbrugsstationen Haraldsgade – opgradering og udvikling af nærgenbrugsstationen

Der har været dialog med Nørrebro lokaludvalg, som er positive overfor forandringsplanen.

Bo-Vita har været i løbende dialog med afdelingsbestyrelsen i Den Grønne Trekant, som har drøftet tankerne bag og indholdet i forandringsplanen samt godkendt Bo-Vitas projekter, der indgår i forandringsplanen. Kommunikationsindsatsen pågår løbende, herunder på afdelingens hjemmeside, hvor nyhedsbreve mv. uploades løbende med information om status. VIBO har ligeledes været i dialog med afdelingsbestyrelsen i Vognvænget. Det har på grund af Corona-situationen ikke været muligt at afholde workshops og lignende i boligområdet. Beboere og beboervalgte i Den Grønne Trekant vil blive inddraget i udviklingen af den fysiske helhedsplan, som følger den vanlige godkendelsesproces. Bo-Vita er i dialog med afdelingen om dette.

Områdefornyelsen Aldersrogade er under opstart og vil være til stede i området frem til 2026. Lokalområdet og beboerne vil blive inddraget af områdefornyelsen når fx byrumsprojekter i kvarterplanen affødt af forandringsplanen skal færdigudvikles og realiseres. Hvis der afsættes midler til projekterne, vil inddragelsen vedrørende de specifikke projekter kunne begynde i foråret 2022.

Politiske målsætninger

Forandringsplanerne bidrager til at opnå målsætningen om, at København skal være en by uden udsatte byområder, og milepælen om, at de udsatte byområder skal være halvt så udsatte i 2025 som i 2017, jf. Politik for Udsatte Byområder (Borgerrepræsentationen 22. juni 2017). Derudover understøtter planerne målsætningen fra ’København Cykelstrategi 2011-2025’ om at gøre København til verdens bedste cykelby og ambitionen i ’Arealplan for grønne områder’ om at forandre fra gråt til grønt.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. De fysiske helhedsplaner (renoveringer) finansieres af beboerne over huslejen med støtte fra Landsbyggefonden. Fsb anslår, at den fysiske helhedsplan for Bispeparken vil koste ca. 750 mio. kr., mens Bo-Vita anslår, det vil koste ca. 500 mio. kr. for Den Grønne Trekant. De kommunale projekter søges finansieret via budgetforhandlingerne, hvor de første initiativer indgår i forhandlingerne om budgettet for 2022. Forvaltningen vurderer, at det vil koste ca. 36-70 mio. kr. ved Bispeparken og ca. 30 mio. kr. ved Aldersrogade i kommunale investeringer.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt forandringsplanerne, vil Teknik- og Miljøforvaltningen fortsætte samarbejdet med boligorganisationerne og de relevante forvaltninger for at videreudvikle de projekter, der peges på i forandringsplanerne. De enkelte projekter godkendes ikke med godkendelsen af selve forandringsplanerne, men vil blive forelagt separat.