Mødedato: 24.01.2008, kl. 17:30

Gang i København: Ny type af gadesalg og flere markedsaktiviteter

Se alle bilag

Gang i København: Ny type af gadesalg og flere markedsaktiviteter

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 24. januar 2008

 

 

BR 37/08

Gang i København: Ny type af gadesalg og flere markedsaktiviteter

Gang i København: Ny type af gadesalg og flere markedsaktiviteter

 

 

Indstilling om,

 

1.                  at Teknik- og Miljøforvaltningen etablerer ca. 30 salgspladser inden for fødevareområdet (ferskvarer, tilberedt mad og drikke) og til non-food omfattet af et nyt sæt rammebestemmelser som beskrevet i løsningsafsnittet,

 

2.                  at der til Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme, funktion 2.28.11.1, gives en indtægtsbevilling på 600.000 kr. årligt fra 1. januar 2008 som følge af forventede merindtægter i form af afgifter for særlig råden over vejareal, samt

 

3.                  at der til Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme, funktion 2.28.11.1, gives en udgiftsbevilling på 600.000 kr. årligt fra 1. januar 2008 til afledte driftsudgifter til administration, tilsyn, aflæsning af el-måler og vedligehold.

 

Det bemærkes, at design og sundhedsmæssige aspekter skal tillægges værdi ved tildeling af stadepladser. Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger Teknik- og Miljøudvalget en evaluering af ordningen i efteråret 2008, hvori bl.a. sortiment og design belyses.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

 

Der skal godkendes rammer og retningsliner for tildeling af salgspladser (en ny type af gadesalg) og initiativer til flere markedsaktiviteter i byen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

 

Indstilling om,

 

1.                  at Teknik- og Miljøforvaltningen etablerer ca. 30 salgspladser inden for fødevareområdet (ferskvarer, tilberedt mad og drikke) og til non-food omfattet af et nyt sæt rammebestemmelser som beskrevet i løsningsafsnittet,

 

2. &nb sp;                at der til Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme, funktion 2.28.11.1, gives en indtægtsbevilling på 600.000 kr. årligt fra 1. januar 2008 som følge af forventede merindtægter i form af afgifter for særlig råden over vejareal, samt

 

3.                  at der til Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme, funktion 2.28.11.1, gives en udgiftsbevilling på 600.000 kr. årligt fra 1. januar 2008 til afledte driftsudgifter til administration, tilsyn, aflæsning af el-måler og vedligehold.

 

Det bemærkes, at design og sundhedsmæssige aspekter skal tillægges værdi ved tildeling af stadepladser. Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger Teknik- og Miljøudvalget en evaluering af ordningen i efteråret 2008, hvori bl.a. sortiment og design belyses.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

(Teknik- og Miljøudvalget)

 

Problemstilling

Som led i "Gang i København" (jf. BR 199/07) skal Teknik- og Miljøforvaltningen udvide gadesalget i byen med nye koncepter, såkaldte salgspladser. Salgspladserne skal stilles til rådighed på mere fleksible vilkår og give mulighed for et andet og mere mangfoldigt varesortiment, end det der kendes fra den eksisterende gadehandel i København, nemlig egentlige stadepladser. Det er derfor nødvendigt med et særskilt sæt rammer for salgspladserne.

 

Samtidigt skal det være mere attraktivt og nemmere at bruge byens rum til markedsaktiviteter. Reglerne på området er allerede lempelige, men hvis byen skal have flere markedsaktiviteter, må forvaltningen tage en ny og mere aktiv rolle i at støtte spirende og eksisterende markedsaktiviteter.

 

Løsning

Rammer og retningslinier for tildeling af salgspladser i København

I foråret 2008 vil forvaltningen udbyde ca. 30 nye salgspladser i byen inden for fødevareområdet (ferskvarer, tilberedt mad og drikke) og til non-food for en tidsbegrænset periode på tre år. Der er tale om faste forretningssteder.

 

Salgspladserne er opdelt i fire kategorier, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til, hvor ofte pladsen benyttes: Helårspladser, sæsonpladser, ugedagspladser og weekendpladser. Samtidig er det muligt at flytte sin salgsbod mellem flere lokaliteter i byen, og et specifikt tildelt sted i byen kan deles mellem flere, så varesortimentet skifter over dagen, ugen eller året.

 

Et mindre antal af salgspladserne vil være lejlighedsvise salgspladser, som giver mulighed for opstilling i maksimalt en uge og højst seks gange om året. Disse salgspladser er midlertidige, og kan søges hele året rundt.

 

Strøggader, bydelscentre, trafikknudepunkter og arealer ved vandet er oplagte placeringer. Den nøjagtige placering af salgspladserne vil ske i et samarbejde mellem ansøger og forvaltningen og under hensyntagen til planmæssige og tekniske hindringer.

 

Der vil blive opkrævet en pristalsreguleret afgift, der varierer efter, hvor i byen salgspladsen er. Afgiften skal følge afgiften for eksisterende stader, så der er lige vilkår.

 

Tildeling af salgspladserne skal primært ske efter udbud. Salgspladserne vil gå til personer, som ønsker at sælge/beskæftige sig med et varesortiment, som falder ind under en eller flere af følgende tematiske kriterier: Sundhed, økologi/miljø, kunst/design, kreativitet, multietnisk og subkultur.

 

Forvaltningen vil vurdere indkomne kvalificerede tilbud mht. varesortiment, strategi for renholdelse og minimering af støj- og lugtgener, økonomisk bæredygtighed, design af salgsbod samt ønsker til placering og benyttelsesgrad. Forvaltningen skal efterstræbe mangfoldighed i byen, geografisk spredning og originalitet (nyt, anderledes, overraskende) i konceptet.

 

Fremover vil forvaltningen køre rullende udbud, dvs. der hvert år udbydes et antal salgspladser. Antallet og typen af salgspladser vil blive justeret løbende ud fra muligheder i byen og efterspørgslen.

 

For en uddybning af rammerne for salgspladserne se bilag 1.

 

Initiativ til øgning af antallet af udendørsmarkeder i København

I begyndelsen af 2008 vil forvaltningen nedsætte en arbejdsgruppe (Markedsgruppen), der får til opgave at understøtte og udvikle eksisterende udendørsmarkeder i Købehavn samt at tage initiativ til opstart af helt nye markedsaktiviteter. Aktiviteterne skal være en kombination af faste, cirkulerende og eventbaserede markeder, og tematisk skal markederne være vidt favnende og give rum for kreativitet og gode o plevelser.

 

Markedsgruppen vil bestå af repræsentanter fra bl.a. lokaludvalgene, lokale handelsforeninger, private og frivillige initiativtagere samt repræsentanter fra forvaltningen. Med denne sammensætning sikres lokal forankring, inddragelse af de kræfter, der hidtil har startet markedsaktiviteter i København, samt kommunal opbakning og dermed en smidig sagsbehandling.

Markedsgruppen er alene en rådgivende og initierende arbejdsgruppe, og forvaltningen er som myndighed fortsat den instans, som kan godkende markeder og andre arrangementer.

 

Markedsgruppen vil være operativ i en toårig periode med mulighed for forlængelse.

Succeskriterierne for Markedsgruppen er:

  • I løbet af 2008 aktivt at have støttet og udviklet mindst to mindre og allerede eksisterende markedsinitiativer og
  • Med udgangen af 2009 at have igangsat mindst to tilbagevendende og levedygtige udendørsmarkeder inden for områderne: Økologiske varer, multietnisk karakter og subkultur (Street etc.)

 

For at nå målene skal Markedsgruppen udvikle en værktøjskasse bestående af tiltag, som kan hjælpe nye og gamle aktører på området med at udvikle mangfoldige og levedygtige markedsaktiviteter, støtte etableringen af lokale markedslaug og synliggøre byens muligheder.

 

Endelig skal Markedsgruppen undersøge mulighederne for og ønskerne til omfanget af det kommunale engagement, f.eks. ved udlejning af boder og parasoller eller en mere permanent opstilling.

 

Bilag 2 giver en uddybning af de påtænkte initiativer.

 

Økonomi

Forvaltningen forventer, at etablering af salgspladser udløser merindtægter i form af afgifter for særlig råden for i alt ca. 600.000 kr. årligt. Merindtægten vil blive indtægtsført på Teknik- og Miljøforvaltningens driftsramme, funktion 2.28.11.1, til dækning af herved afledte driftsudgifter til administration, tilsyn, aflæsning af el-måler og vedligehold.

 

Videre proces

For at bringe arbejdet videre udarbejder forvaltningen udbudsmateriale, annonceringsstrategi og et endeligt regelsæt for salgspladserne med henblik på samlet udbud i foråret 2008.

 

Ultimo 2008 evaluerer forvaltningen de udbudte salgspladser og Markedsgruppens konkrete initiativer med henblik på nyt udbud og den videre indsats.

 

Bilag

-          Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Uddybning af rammer for salgspladserne

2.                  Uddybning af initiativer til øgning af antallet af udendørsmarkeder

3.                  Forventede indtægter fra salgspladser

 

 

Hjalte Aaberg                      Thomas Rasch

 

 

 

 

Til top