KKRs økonomimodel til udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde

Indstilling

Indstilling om,

1. at KKR Hovedstadens økonomimodel til udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde godkendes.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

(Socialudvalget)

Problemstilling

KKR Hovedstadens Rammeaftale 2019-2020 havde fokus på udvikling af tilbudsviften, herunder udvikling af en økonomimodel i et fælleskommunalt samarbejdsspor, om de målgrupper på det specialiserede socialområde, hvor det er svært at finde pladser. Kommunerne har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde og kommunerne har et fælles ansvar for at have relevante tilbud til borgerne.

Det fremgår af rammeaftalen, at fokus i første omgang skal være på udvikling af tilbudsviften til målgruppen ”voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd e.l.”. Dette er afdækket ved en høring i de 29 kommuner og størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden mangler pladser til denne målgruppe.

Siden kommunalreformens ikrafttrædelse i 2007 er der etableret meget få nye kommunale eller regionale døgnpladser på det specialiserede socialområde. Københavns Kommune har i kraft af kommunens størrelse og dermed egen efterspørgsel på døgnpladser, været én af de få kommuner, der har kunnet etablere nye specialiserede døgnpladser til egne borgere. Selv med etablering af nye specialiserede pladser i København, vil Socialforvaltningen fortsat efterspørge pladser til særlige målgrupper, hvor der f.eks. ikke er flere ledige pladser på relevante døgntilbud i København og derfor må købe en plads til borgeren hos en kommunal, regional eller privat udbyder. En fælles økonomimodel for Region Hovedstadens kommuner til udvidelse af tilbudsviften for særlige målgrupper med stor efterspørgsel, vil derfor også være til gavn for Københavns Kommune.

Økonomimodellen bidrager herudover konstruktivt til den aktuelle nationale bevågenhed på handicapområdet og borgernes retssikkerhed. Fremadrettet er det også hensigten, at KKR i regi af rammeaftalen skal kunne udpege nye målgrupper, som der kan laves nye tilbud til med brug af økonomimodellen.

Løsning

Der foreligger nu en økonomimodel som KKR Hovedstaden har efterspurgt og som blev besluttet med Rammeaftale 2021-2022 af de 29 kommunalbestyrelser i Hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden har godkendt økonomimodellen og at modellen sendes til godkendelse i de 29 kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. I arbejdet med økonomimodellen er involveret KL, Social- og Indenrigsministeriet, Socialtilsynet, samt bruger- og handicaporganisationer gennem Regionalt Dialogforum.

Økonomimodellen skal i første omgang bruges til at oprette nye pladser til den målgruppe, hvor behovet er afdækket til at være størst blandt de 29 kommuner, hvilket er ”voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd el.lign.”. De nye pladser skal oprettes på eksisterende driftssikre tilbud i hovedstadsregionen. Det er KKR Hovedstaden[1], der beslutter, hvilke målgrupper og tilbud, der kan indgå i økonomimodellen.

KKR Hovedstaden anbefaler, at der til en start etableres 16-20 pladser løbende hen over en passende periode. Den løbende udvidelse skal sikre, at kommunerne kan få borgerne klar til de nye pladser, og at driftsherrer kan nå at etablere pladserne, ved fx at ansætte yderligere personale mv. KKR Hovedstaden vurderer, at der er meget høj efterspørgsel efter disse pladser, og at det derfor ikke er sandsynligt, eller kun i meget begrænset omfang sandsynligt, at økonomimodellen kommer i anvendelse. Socialforvaltningen er enig i denne vurdering.

Økonomimodellen bygger på takstbekendtgørelsens mulighed for, at kommunerne kan indgå forpligtende købsaftale med driftsherrer om køb af et antal pladser i en periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. KKR Hovedstaden beslutter, hvilke driftsherrer som kan benytte takstbekendtgørelsens mulighed for at indgå forpligtende købsaftale med de 29 kommuner i Hovedstadsregionen om udvidelse med op til 20 pladser i tre år, jf. takstbekendtgørelsens § 14 stk. 1. Disse driftsherrer kan herefter indgå forpligtende købsaftale med de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Beslutningen vil bero på afdækning af efterspørgsel af nye pladser. Herefter kan kommunale og/eller regionale driftsherrer udvide med nye pladser til konkrete borgere.

Med økonomimodellen gives underskudsgaranti på de pladser, som kommunen eller regionen opretter for fællesskabet. Underskudsgarantien kan gives til driftsherrer, som i forvejen har erfaring med målgruppen, og som udvider med nye pladser til målgruppen. Kommunernes forpligtelser i den fælles købsaftale gælder fra ibrugtagning af pladserne med konkrete borgere og bortfalder efter tre år uden yderligere varsel. Garantien træder kun i kraft, hvis der bliver ledige pladser/tomgang i løbet af de første tre år på de nye pladser og dækker de faste omkostninger. Faste omkostninger fastlægges til 50 % af taksten for det enkelte tilbud. Underskudsgarantien bygger på øvrige gældende regler og aftaler for området.

I regi af KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for det specialiserede socialområde og specialundervisning udarbejdes tekniske vejledninger, som er nødvendige for at kunne indgå forpligtende købsaftaler, herunder hjælp til beregning af takster mv.

I det videre arbejde tager kommunerne og Region Hovedstaden i fællesskab ansvar for udviklingen af det specialiserede socialområde. Derfor indgår en række værdier i det videre samarbejde, såsom at tage ansvar, at udvise respekt for tilbuds evne til at sikre økonomisk rentabelt og fælles interesse i kvalitet overfor borgerne mv. Der er planlagt en evaluering af økonomimodellen i efteråret 2022.

[1] Skal godkendes i henholdsvis Region Hovedstadens Embedsmandsudvalg for det specialiserede socialområde og specialundervisning, samt K29 (består af borgmestre og/eller repræsentanter fra kommunalbestyrelserne fra de 29 kommuner.)  

Økonomi

Underskudsgarantien i økonomimodellen betyder, at Socialforvaltning kan få udgifter, som skal gå til at dække faste udgifter på de nye pladser, hvis de står tomme i løbet af garantiperioden på tre år. Socialforvaltningen vurderer, at den økonomiske risiko er begrænset, da pladserne etableres og tages i brug hen over en længere periode og der er stor efterspørgsel på pladser til målgruppen. Hertil kommer, at det kun er 50 % af tilbuddets takst, der skal underskudsdækkes. En eventuel underskudsdækning af tomgang på pladser afholdes på Socialforvaltningens ramme.

Videre proces