Kvalitetsløft af Nørreport
Kvalitetsløft af Nørreport
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008
BR 81/08
Kvalitetsløft af Nørreport
Kvalitetsløft af Nørreport
Indstilling om,
1.
at den tidsfrist,
som Banedanmark har fået til at opfylde miljøkravene (forbedring af luftkvaliteten
på perronerne og støj på overfladen) forlænges med 5 år frem til udgangen af
2014.
2.
at Teknik- og
Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen undersøger mulighederne for at
opføre byggeri på max. 5 etager, max. 8-10 etager eller et ubegrænset antal
etager på Nørreport, herunder hvilket provenu der kan forventes,
3.
at Teknik- og
Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen igangsætter en proces frem til juni
2008, der skal føre frem til en principaftale med staten om forbedring af
Nørreport station, samt
4.
at Teknik- og
Miljøudvalget tildeles en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2008 til
gennemførelse af en offentlighedsproces, tekniske undersøgelser og et program
m.h.p. at der udarbejdes en principaftale med staten om forbedring af Nørreport
station. Der anvises dækning på Teknik-
og Miljøudvalgets ramme, bevilling Ordinær Anlæg, funktion 2.22.28.3.
Det bemærkes, at det skal
fremgå af næste indstilling om sagen til Teknik- og Miljøudvalget, om det er
muligt at finansiere en fredeliggørelse af den ene side af Nørre Voldgade via
et eventuelt byggeri jf. 2. at.
(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
(Standsningsret)
Der skal tages stilling til fristforlængelse for at
opfylde miljøkrav på Nørreport station., til igangsætning af en procedure, der
skal føre frem til en principaftale med Staten om et kvalitetsløft af Nørreport
station. Der skal til dette arbejde gives en anlægsbevilling til
offentlighedsproces, tekniske undersøgelser og udvikling af et program.
INDSTILLING OG
Beslutning
Indstilling om, 1.
at den
tidsfrist, som Banedanmark har fået til at opfylde miljøkravene (forbedring
af luftkvaliteten på perronerne og støj på overfladen) forlænges med 5 år
frem til udgangen af 2014. 2. at Teknik- og Miljøforvaltningen og
Økonomiforvaltningen undersøger mulighederne for at opføre byggeri på max. 5
etager, max. 8-10 etager eller et ubegrænset antal etager på Nørreport,
herunder hvilket provenu der
kan forventes, 3. at Teknik- og Miljøforvaltningen og
Økonomiforvaltningen igangsætter en proces frem til juni 2008, der skal føre
frem til en principaftale med staten om forbedring af Nørreport station, samt 4. at Teknik- og Miljøudvalget tildeles en
anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2008 til gennemførelse af en
offentlighedsproces, tekniske undersøgelser og et program m.h.p. at der
udarbejdes en principaftale med staten om forbedring af Nørreport
station. Der anvises dækning på
Teknik- og Miljøudvalgets ramme, bevilling Ordinær Anlæg, funktion 2.22.28.3. Det bemærkes, at det skal fremgå
af næste indstilling om sagen til Teknik- og Miljøudvalget, om det er muligt
at finansiere en fredeliggørelse af den ene side af Nørre Voldgade via et
eventuelt byggeri jf. 2. at. (Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget) (Standsningsret) |
Problemstilling
Der er i dag 3 problemer med
Nørreport station:
-
Funktionsproblem
med ringe skifteforhold på stationen og et nedslidt og dårligt fungerende byrum
-
Ringe
luftkvalitet under jorden ved perroner
-
Stationens
membran er utæt og skal skiftes
Københavns Kommune har som
miljømyndighed påbudt en forbedring af luftkvaliteten på
regionaltogs-perronerne på Nørreport. Derfor har Transport- og
Energiministeriet igangsat arbejdet indenfor for et kommissorium (jf. bilag
1). I 2007 har Trafikstyrelsen
præsenteret en løsning på miljøpåbudet, der går ud på at der placeres en række
meget store ventilationsrør på Nørreport Station. Rørene vil optage meget plads
og give en række bindinger for anvendelsen af byrummet (jf. bilag 2).
Uafhængigt af opgaven med
forbedring af luftkvaliteten har Banedanmark besluttet, at membranen over
stationskassen inden for de nærmeste år skal udskiftes. Udskiftningen af
membranen betyder, at hele overfladen skal brydes op. Staten har besluttet, at
gennemføre Banedanmarks membranarbejde samtidig med miljøpåbudsarbejdet,
hvilket kommunen af trafikafviklingshensyn bifalder. Da forvaltningerne ikke
har villet fremlægge statens forslag til politisk godkendelse uden
alternativer, har Staten meddelt at den overordnede tidsplan ikke kunne
fastholdes, og Banedanmark har derfor søgt fristforlængelse for miljøpåbuddet.
De 3 problemer
(funktionalitet, ringe luftkvalitet og utæt membran) på Nørreport vil kun i
begrænset omfang blive løst, hvis der ikke findes en helhedsløsning, der
forbedrer byrummet ved Nørreport. Staten har sat midler af til membran,
udluftningsarbejder mv. Københavns Kommune har afsat et beløb til overfladen,
men de samlede midler rækker ikke til en helhedsløsning med en fornyet
pladsdannelse af høj kvalitet.
Afsatte midler, i alt 554
mio. kr., til arbejder ved eller på Nørreport station fordeler sig således:
-
Udskiftning af
membranen, fra Banedanmark, 252 mio. kr.
-
Renovering af
Nørreport station, 182 mio. kr. (2007 p/l), jf. forlig ml. partier i
Folketinget, "Aftale om trafik for
-
Opgradering af station,
bidrag fra DSB, op til 100 mio. kr.
-
Overfladen, fra
Teknik- og Miljøudvalget, 20 mio. kr.
Løsning
Hvis København skal være en
storby med puls og et konkurrencedygtigt internationalt erhvervsliv, men
samtidig en Miljømetropol, hvor livet ikke ødelægges af forurening og biltrafik
skal den kollektive trafik spille en mere fremtrædende rolle. Nørreport station
lever ikke på nogen måde op til de forventninger, borgerne med rette kan have
til Danmarks mest benyttede station og den funktionelle sammenhæng. Konkret
betyder det for Nørreport, at der skal findes en løsning, der fremmer brugen af
den kollektive trafik i området ved blandt andet at skabe bedre sammenhæng – og
bedre adgang til – den kollektive trafik og områdets hovedårer, herunder
middelalderbyen. Det indebærer også, at der bliver bedre skifteforhold fra
tog/bus og cykler. Der skal arbejdes for en samlet arkitektonisk og miljømæssig
løsning af høj kvalitet med særlig vægt på en forbedring af byrummet, hvis
funktioner skal sammenbindes og kobles til Israels Plads og
Købmagergade/Kultorvet samt hele voldaksen fra Jarmers Plads til Sølvgade. Den
daglige funktionalitet skal løftets og tilføjes nye kvaliteter til gavn for
kvarterets brugere.
Det er forvaltningernes
vurdering at de samlede arbejder under og over jorden er meget omfattende og
indgribende. Dette forudsætter tilvejebringelse af yderligere midler udover de
statslige. Der er reserveret 20 mio. kr. på TMFs investeringsplan til
modernisering af forholdene på overfladen i forbindelse med Trafikstyrelsens
projekt. I erkendelse af at disse midler ikke vil række til at skabe en
helhedsorienteret løsning for Nørreport i forbindelse med
moderniseringsprojektet under jorden, har forvaltningerne overvejet, hvordan en
helhedsplan kunne finansieres.
Forvaltningerne vurderer, at
det vil være muligt at finansiere en løsning ved at give mulighed for et større
nybyggeri på Nørreport og kanalisere provenuet til finansiering af en
omdannelse af stationsområdet i øvrigt (jf. bilag 3). Ekstern medfinansiering,
som supplement til et provenu ved salg af en byggeret eller alene til en
pladsdannelse uden byggeri, bør undersøges nærmere i det kommende arbejde.
Forvaltningerne
har opstillet tre modeller for det videre arbejde (jf. bilag 4).
1. Oprydningsmodel, hvor
placeringen af ventilationsrørene i byrummet accepteres i en bearbejdet form og
indpasses bedst muligt overfladen, der optimeres i forbindelse med udskiftning
af fugtmembranen. Der sker ingen ændringer i trafiknettet på overfladen og 2
vejbaner på hver side af stationsøen fastholdes.
2. Model uden byggeri, hvor
placeringen af ventilationsrørene i byrummet accepteres som udgangspunkt, og
der udarbejdes en helhedsplan for en ny pladsdannelse, hvor ventilationsrørene
indarbejdes sammen med cykelparkering og eventuelt integreres i nye
stationsbygninger. Der kan ske ændringer
i trafiknettet på overfalden og bearbejdning af adgangsforhold. En aktivering
af niveauet lige under overfladen til butikker m.v. kunne indgå i denne
model.
3. Model med byggeri, hvor
etablering af ventilationsrørene i byrummmet ikke accepteres, og der udarbejdes
en helhedsplan for opførelse af en eller flere bygningsvoluminer, hvor i
ventilationsrørene kan indarbejdes. Helhedsplanen omfatter også en ny
pladsdannelse, hvor cykelparkeringsforholdene er løst. Der kan ske ændringer i
trafiknettet på overfalden.
Det foreslås, at der frem til
juni 2008 gennemføres en offentlighedsproces, tekniske undersøgelser og
udarbejdelse af et program m.h.p., at der indgås en principaftale med staten om
forbedring af Nørreport station, herunder med en finansieringsmodel. Vedtages
denne procedure, og indgås der en af BR godkendt principaftale med staten, vil
udvalgene og BR blive forelagt forslag til videre procedure til skabelsen af en
helhedsløsning.
I forhold til den tidsfrist
som er givet Banedanmark til at opfylde miljøkravene til luftkvaliteten på
perronerne, vil model 1 kræve en fristforlængelse på 5 år jf. oplysningerne i
bilag 6 fra Trafikstyrelsen. Fristforlængelsen på de 5 år er nødvendig og
skyldes at membranprojektet skal indarbejdes og at projektet allerede nu er
forsinket pga. arbejdet med at forbedre overfladeløsningerne.
Model 2 og 3 vil kræve en
betydelig længere fristforlængelse. Såfremt der skal arbejdes videre med model
2 eller 3, vil TMF undersøge mulighederne for at forbedre miljøforholdene ved
en midlertidig løsning så fristforlængelsen ud over de 5 år kan undgås (jf.
bilag 5). Mulighederne for dette
vurderes dog på nuværende tidspunkt at
være meget ringe.
Model 1 vurderes at kunne
gennemføres inden for den ramme, som
er afsat på TMFs investeringsplan, mens
model 2 og 3 vurderes at kræve ekstern medfinansiering eller midler fra staten.
Model 3 forventes endvidere at give et provenu, som vil kunne anvendes til
etablering af pladsdannelsen. Model 2 og 3 vurderes at indebære en
stillingtagen til trafikafviklingen på Nørreport, mens alle modeller vurderes
at have trafikale konsekvenser i anlægsperioden. Det kan også tænkes, at enkeltelementer fra
modellerne kan samles i én løsning. Alle modeller skal forholde sig til de
tilgrænsende områder, herunder de igangværende projekter
(Købmagergade/Kultorvet og Israels Plads) samt hele voldaksen mellem Jarmers
Plads og Sølvgade.
Økonomi
Forvaltningerne vurderer, at
programfasen forud for udvikling af en helhedsplan for Nørreport vil kunne
gennemføres inden for en ramme på 2,0 mio. kr. Midlerne foreslås frigivet af de
20 mio. kr., der er reserveret på TMFs investeringsplan. Rammen på 2,0 mio. kr.
er budgetteret til at fordele sig på:
- Offentlighedsproces
(workshop, udstilling, interviews, program m.v.) 1.0 mio. kr.
- Tekniske undersøgelser 1,0 mio. kr.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes,
vil forvaltningerne afdække, hvilket provenu der forventes at ville kunne skabes
ved salg af en byggeret på Nørreport og undersøge mulighederne for at involvere
ekstern finansiering.
Forvaltningerne vil endvidere
i dialog med de øvrige parter udarbejde forslag til et program for
parallelopdraget, som udvalgene vil få forelagt til godkendelse. Forløbet både
før og efter sommeren 2008 skal indeholde en offentlighedsfase med inspiration
fra processen om Metropolzonen.
Programmet vurderes at kunne
være udarbejdet inden sommerferien 2008 og forvaltningerne vil herefter vende
tilbage med program og anmodning om bevilling til den videre proces. Inden da
vil forvaltningen ligeledes vurdere mulighederne for at der kan findes en
tilfredsstillende miljømæssig midlertidig løsning.
Inden sommerferien 2008
forelægges Borgerrepræsentationen en principaftale mellem kommunen og staten om
snitfladerne, økonomi og finansiering for en kommende helhedsløsning.
Bilag
-
Oversigt over
politisk behandling
1.
Kommissorium for
et udredningsarbejde, som både ser på problematikken over og under jorden ved
Nørreport Station
2.
Modernisering af
Nørreport Station under jorden
3.
Mulighed for
bebyggelse på Nørreport
4.
Alternative
modeller for udvikling af en helhedsløsning på Nørreport
5.
Miljøvurdering
6.
Fristforlængelse
Claus Juhl Hjalte
Aaberg