Skærpet miljøprofil for kommunens taxi- og personvognskørsel
Skærpet miljøprofil for kommunens taxi- og personvognskørsel
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 21. februar 2008
BR 79/08
Skærpet miljøprofil for kommunens taxi- og personvognskørsel
Skærpet miljøprofil for kommunens taxi- og personvognskørsel
Indstilling om,
1.
at der stilles krav
om en skærpet miljøprofil ved Københavns Kommunes nyerhvervelser af
egne/leasede køretøjer indregistreret som personbiler. Dette betyder at
Københavns Kommune senest fra 1. januar 2008 ved alle nyerhvervelser vælger en
A-energimærket personbil, med mindre der er væsentlige tekniske eller arbejdsmiljømæssige
argumenter for at vælge en B-energimærket bil. Dieselbiler skal desuden have
påmonteret partikelfiltre eller anden teknologi, der sikrer samme eller bedre
effektivitet i forhold til mindskelsen af forureningen. De monterede
partikelfiltre eller anden teknologi skal være principgodkendte, så de
overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation, samt
2.
at der stilles
krav om en skærpet miljøprofil ved næste udbud af Københavns Kommunes
taxikørsel. Dette betyder, at kommunen ved næste udbud til kommunens taxikørsel
skal arbejde hen imod, at der kan stilles krav om, at taxier omfattet af
taxiaftalen lever op til betingelserne for A- og B-energimærkede biler. Dieselbiler skal desuden have påmonteret
partikelfiltre eller anden teknologi, der sikrer samme eller bedre effektivitet
i forhold til mindskelsen af forureningen. De monterede partikelfiltre eller
anden teknologi skal være principgodkendte, så de overholder Færdselsstyrelsens
kravspecifikation.
Det forudsættes, at der i det
videre arbejde foretages en vurdering af de økonomiske konsekvenser af en
skærpet miljøprofil ved næste udbud af Københavns Kommunens taxikørsel. Der
henvises i øvrigt til notat af 18. januar 2008 udarbejdet af Koncernservice om
de mulige konsekvenser af de skærpede miljøkrav.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Det skal besluttes, at
miljøprofilen for kommunens taxi- og personvognskørsel skærpes. Forslaget
omfatter kommunens udbudsaftaler for taxikørsel samt nyerhvervede
indregistrerede personbiler.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Indstilling om, 1.
at der stilles
krav om en skærpet miljøprofil ved Københavns Kommunes nyerhvervelser af
egne/leasede køretøjer indregistreret som personbiler. Dette betyder at
Københavns Kommune senest fra 1. januar 2008 ved alle nyerhvervelser vælger
en A-energimærket personbil, med mindre der er væsentlige tekniske eller
arbejdsmiljømæssige argumenter for at vælge en B-energimærket bil.
Dieselbiler skal desuden have påmonteret partikelfiltre eller anden
teknologi, der sikrer samme eller bedre effektivitet i forhold til
mindskelsen af forureningen. De monterede partikelfiltre eller anden teknologi
skal være principgodkendte, så de overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation,
samt 2.
at der stilles
krav om en skærpet miljøprofil ved næste udbud af Københavns Kommunes
taxikørsel. Dette betyder, at kommunen ved næste udbud til kommunens
taxikørsel skal arbejde hen imod, at der kan stilles krav om, at taxier omfattet
af taxiaftalen lever op til betingelserne for A- og B-energimærkede
biler. Dieselbiler skal desuden have
påmonteret partikelfiltre eller anden teknologi, der sikrer samme eller bedre
effektivitet i forhold til mindskelsen af forureningen. De monterede
partikelfiltre eller anden teknologi skal være principgodkendte, så de
overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation. Det forudsættes, at der i
det videre arbejde foretages en vurdering af de økonomiske konsekvenser af en
skærpet miljøprofil ved næste udbud af Københavns Kommunens taxikørsel. Der
henvises i øvrigt til notat af 18. januar 2008 udarbejdet af Koncernservice
om de mulige konsekvenser af de skærpede miljøkrav. (Teknik- og
Miljøudvalget) |
PROBLEMSTILLING
I 2006 blev der kørt ca. 2
mio. km. i taxi for kommunen (som del af kommunale serviceydelse fx kørsel af
skolebørn, de ansattes kørsel etc.) og ca. 5 mio. km. i kommunens egne/leasede
personbiler. Kommunens taxikørsel har et energiforbrug svarende til ca. 520 ton
CO2, mens kørslen i kommunens egne/leasede personbiler bidrager
yderligere med ca. 1.000 ton CO2 pr. år. Kommunens kørsel medfører
ligeledes en udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, eksempelvis
partikler. Kommunens nuværende taxiaftale kan maksimalt forlænges frem til
oktober 2008. Kommunen skal i den forbindelse udarbejde et nyt udbudsmateriale.
De negative konsekvenser for
klimaet og borgernes sundhed kan begrænses ved at skærpe miljøkravene i
kommunens udbudsaftaler for kommunens taxikørsel og ved selv at skærpe kravene
for kommunens egne nyerhvervelser af indregistrerede personbiler. En skærpet
miljøprofil vil ligeledes medføre en økonomisk gevinst for kommunen.
LØSNING
Indstillingen er en
opfølgning på medlemsforslag fra Det Radikale Venstre, der blev fremlagt for
Borgerrepræsentationen 30. november 2006 og viderebehandlet i Teknik- og
Miljøudvalget 13. december 2006. På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. juni
blev denne sag udsat da udvalget havde uddybende spørgsmål til sagen. På
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 15. august blev indstillingen godkendt og
det blev besluttet at indstillingen skulle sendes i udvalgshøring. Alle udvalg
har tiltrådt indstillingen. Teknik- og Miljøforvaltningen har taget udvalgenes
bemærkninger til efterretning, men vurderer ikke, at bemærkningerne giver
anledning til ændringer af indstillingen. Alle bemærkninger er behandlet i
Bilag 2.
Udbudsaftale for Københavns Kommunes taxikørsel
I København kører der ca. 2.200 taxier. Disse vogne udskiftes hvert 2-3 år,
hvilket betyder, at der i 2006 blev udskiftet 976 vogne (størstedelen var
udskiftninger, få var nye licenser). Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at
den hyppige udskiftning af taxierne gør, at vognmændene inden for en kort
årrække har mulighed for at udskifte deres biler, så de lever op til kravet om
en mindre miljøpåvirkning. For at taxibranchen kan leve op til de foreslåede
krav anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen, at der arbejdes hen i mod at
opstille krav i udbudet til kommunens taxikørsel, der sikrer, at 50 % af
taxierne, der er omfattet af rammeaftalen, kan leve op til det foreslåede krav
efter to år og 100 % efter fire år. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler
desuden, at der i forbindelse med udbudsmaterialet til kommunens taxikørsel
undersøges, i hvilket omfang der er behov for at præcisere særlige undtagelser
fra kravet fx i tilfælde, hvor arbejdsfunktioner ikke kan udføres som følge af
de foreslåede krav.
I
Færdselsstyrelsens Bekendtgørelse om særlige krav til taxier mv. (BEK nr. 399)
findes der kun begrænsede krav til taxiernes udformning. Det betyder, at der
ikke er hindringer for, at taxierne kan leve op til indstillingens anbefalede
krav. Der findes i øjeblikket ca. 500 bilmodeller, der er energimærket A eller
B. Når der tages hensyn til Arbejdstilsynets Bekendtgørelse om tekniske
hjælpemidlers anvendelse (BEK nr. 1109 af 1992 med senere ændringer) og
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (BEK nr. 559) vurderes udbudet at være
mindre.
Antallet af
egnede biler ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt er afhængig af chaufførens
kropsbygning og beror altid på
en konkret vurdering af forholdene omkring førerpladsen og øvrige forhold. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at
der findes flere A- og B- mærkede bilmodeller, som er egnede til taxikørsel
såvel ud fra en pladsmæssig som arbejdsmæssig vurdering, jf. eksempler på disse
biltyper i bilag 7.
Taxibranchen er
blevet bedt om at kommentere på Teknik- og Miljøforvaltningens forslag. Teknik-
og Miljøforvaltningen har tidligere noteret en bekymring fra branchen vedr.
videresalg af biler med mindre motor. Dansk Taxi Råd har på vegne af
taxivognmændene ikke fundet grund til at nævne dette i deres kommentar til
forslaget (Bilag 10). Dansk Taxi Råd's kommentarer til forslaget er, at de
overordnet er positive over for forslaget og gerne vil bidrage til at forbedre
miljøet ved at leve op til krav om partikelfiltre. Branchen er dog bekymret for
om de A- og B-energimærkede biler lever op til gældende sikkerheds- og
arbejdsmiljøkrav (Jf. Bilag 9-10). Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på
baggrund af en høring af Arbejdstilsynet, at der som udgangspunkt ikke er
arbejdsmiljømæssige hindringer for at stille krav om A- eller B-energimærkede
biler. Kravet om høj sikkerhed kan ligeledes bibeholdes. Dansk Taxi Råd
vurderer det vanskeligt for taxierhvervet at byde på opgaven, såfremt kravet om
A- og B-energimærkede biler fastholdes og forslår, at der i stedet stilles krav
om C- og D-energimærkede biler, og at indfasningstiden udvides. Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at forslaget om C- og D-energimærkede biler
væsentligt forringer miljøeffekten i forhold til A- og B-energimærkede biler.
Det vil desuden være et forkert signal at lempe kravet i betragtning af, at der
ikke vurderes at være generelle pladsmæssige eller arbejdsmiljømæssige
begrundelser, samt at der er stor folkelig opbakning til at begrænse CO2-udslippet.
Herudover kører der allerede A- og B-energimærkede taxier i de københavnske
gader.
Koncernservice
skriver, at der er mulighed for at udvide rammeaftalens normale længde på fire
år, men at det vil bero på en konkret vurdering, om der er væsentlige
argumenter for at gøre det i forhold til taxiaftalen. Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at en udvidelse af indfasningstiden kan overvejes
som en måde at imødekomme branchens forslag på.
Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at det vil have en væsentlig signaleffekt i
forhold til bl.a. taxibranchen, hvis kommunen går foran på området, og i
forhold til kommunens egne/leasede personbiler lever op til mere restriktive
miljøkrav, end de krav kommunen stiller til taxibranchen.
Københavns Kommunes egne eller leasede køretøjer
København Kommu
ne ejer/leaser ca. 500 indregistrerede
personbiler, hvoraf en del af bilerne ligger uden for energimærkningen, og
flertallet vurderes at ligge i energiklassen F eller G (jf. bilag 5). Derudover
har kommunen en række andre køretøjer, arbejdsmaskiner etc. Kommunens biler
udskiftes løbende i de enkelte enheder.
Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at der med økonomisk og miljømæssig fordel kan
stilles krav om, at kommunens nyanskaffelser af indregistrerede personbiler
skal leve op til det foreslåede krav. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer,
at der ligeledes på sigt vil være et stort besparelsespotentiale og betydelig
miljøeffekt, ved at kravene udformes, så de ligeledes omfatter varevogne og
andre køretøjer.
Teknik- og
Miljøforvaltningen påpeger, at valget af energirigtige biler i langt de fleste
tilfælde ikke vil influere på medarbejdernes mulighed for at udføre deres
arbejde. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at et eventuelt behov for at
præcisere særlige undtagelsestilfælde behandles i en arbejdsgruppe sammensat af
repræsentanter fra kommunens forvaltninger for at sikre, at den mest
energirigtige bil vælges til hvert arbejdsformål.
Teknik- og
Miljøforvaltningen anbefaler, at det undersøges, om der kan stilles et
tilsvarende energi/miljø-krav til kommunens andre køretøjer under 3,5 ton, som
ikke er indregistreret som personbiler. Besparelsen for disse køretøjer, både
miljømæssigt og økonomisk kan her være lige så stort som for personbilerne.
Miljøgevinst
Teknik- og Miljøforvaltningen
skønner, at kommunens egne/leasede personbiler samt taxikørsel, der lever op
til kravene i denne indstilling, vil medføre en miljøgevinst svarende til ca.
500 tons mindre CO2-udledning pr. år. Partikeludslippet bliver ligeledes
minimeret, idet dieselbilerne bliver påmonteret med partikelfilter. Derudover
vil de taxier, der lever op til kravene i udbudsaftalen, bidrage med en
yderligere mindskelse af CO2- og partikeludledning, når bilerne kører for andre
kunder. Taxikørslen med andre kunder end kommunens ansatte formodes at stå for
den største del.
ØKONOMI
Teknik- og Miljøforvaltningen
vurderer, at forslaget ikke medfører budgetmæssige meromkostninger, da
hyppigheden af udskiftningen af kommunens biler vil kunne fortsætte som hidtil.
Vedtages forslaget i denne indstilling, skønner Teknik- og Miljøforvaltningen,
at besparelsespotentialet gennemsnitligt er på 35 % af udgifterne til brændstof
og grøn ejerafgift. Besparelsespotentialet for en række af bilerne vil dog være
op til 70 % i forhold til den eksisterende bilpark, så de 35 % er et forsigtigt
skøn. Alene på brændstofforbruget skønner Teknik- og Miljøforvaltningen, at den
årlige besparelse for kommunen vil ligge på omkring 1,3 mio. kroner, mens
besparelsen på den grønne ejerafgift vil ligge på minimum 0,5 mio. kroner, når
forslaget er fuldt implementeret. Anskaffelsespriserne vil desuden falde
betydeligt som følge af vedtagelse af dette forslag, ligesom
forsikringsomkostningerne ligeledes kan falde, da disse er afhængige af
anskaffelsesprisen. Medregnes reparation og vedligeholdelse vurderer Kommune
Teknik København, at der er mulighed for en yderligere besparelse på mellem
10-20 %. Alt i alt vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at der på sigt er en
potentiel besparelse på mindst 2 mio. kr. årligt.
VIDERE PROCES
Teknik-
og Miljøforvaltningen arbejder videre med at skærpe miljøprofilen for den
øvrige taxikørsel i København. Lovgivningen
giver i dag ikke muligheder for at fremme miljøhensyn fx i forbindelse med
uddeling af taxitilladelser. Økonomiforvaltningen har oplyst, at
overborgmesteren har skrevet til Transport- og Energiministeriet herom.
Teknik-
og Miljøforvaltningen vil sammen med Koncernservice og Storkøbenhavns Taxinævns
Sekretariat gå i videre dialog med branchen forud for udformningen af næste
taxiudbudsmateriale.
BILAG
- Oversigt
over politisk behandling
- Fortroligt
notat til Økonomiforvaltningens indstilling
1.
Vurderinger
2. Høring
3. Fakta om
energimærkning
4. &n
bsp; Praktiske
erfaringer med A-mærkede biler
5. Beskrivelse
af Københavns Kommunes biler indregistreret som personbiler samt
besparelsespotentialet
6. Vurdering
af muligheder for at stille krav om filtre i relation til NOx-forurening
7. Eksempler
på biltyper, der forventes at kunne leve op til (plads)krav til hyrevogne
8. Hvorvidt
forslaget medfører en begrænsning i antal bydende
9. Teknik- og
Miljøforvaltningens svar til Dansk Taxi Råd
10. Dansk Taxi
Råds melding på Teknik- og Miljøforvaltningens forslag
11. Arbejdstilsynets
svar
Hjalte Aaberg Mikkel Aarø-Hansen