Indførsel af nyt kriterium i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af købsaftaler
Indførsel af nyt kriterium i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af købsaftaler
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006
BR 293/06
Indførsel af nyt kriterium i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af købsaftaler
Indførsel af nyt kriterium i forbindelse med udbud
af opgaver og indgåelse af købsaftaler
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager til efterretning,
at Enhedslistens medlemsforslag BR 385/05 ikke kan vedtages, da det er i strid med gældende EU-regler,
at
Økonomiforvaltningens redegørelse af den 4. august 2005 tages til efterretning,
samt
at
nærværende redegørelse tages til efterretning.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen tager til efterretning,
at forslaget: At Økonomiforvaltningen pålægges at
udarbej
de et forslag til, hvordan det kan indføres som kriterium/krav i
forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af indkøbsaftaler, at
virksomheder, som udnytter sin placering i skattelylande, ikke vælges.
At
forvaltningerne i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af indkøbsaftaler
pålægges at oplyse om de bydende firmaers ejerskabsstruktur som en del af
indstillingen til de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen.
ikke kan vedtages,
idet det er i modstrid med gældende EU-regler
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Økonomiforvaltningens
redegørelse af den 4. august 2005 tages til efterretning
at nærværende redegørelse tages
til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. maj 2006
Anbefalet.
RESUME
Dette medlemsforslag, stillet af Enhedslisten, blev behandlet på mødet i Borgerrepræsentationen den 15. juni 2005 (BR 385/05). Det blev foreslået, at Økonomiforvaltningen indfører et krav om, at virksomheder, som udnytter sin placering i såkaldte skattelylande, ikke vælges som leverandører til Københavns Kommune, samt at forvaltningerne skal oplyse om bydende firmaers ejerskabsstruktur.
Under
behandlingen på mødet blev forslaget henvist til Økonomiudvalget efter
Økonomiforvaltningens fremlæggelse af notat fra forvaltningens advokat på
EU-området.
Økonomiforvaltningen
udarbejdede sin indstilling af den 4. august 2005 til brug for behandling i
Økonomiudvalgets møde den 16. august 2005.
Baggrunden for
forslaget er affødt af Accenture-sagen og dette firmas tilknytning til et
lavbeskatningsland. Man har derfor ønsket, at der skal være mulighed for at fravælge
leverandører, som udnytter sin placering i såkaldte skattelylande.
Imidlertid er dette
ikke lovligt, idet det ville stride mod EU's udbudsregler, samt de
grundlæggende principper om ligebehandling, den frie udveksling af tjenesteydelser
og etableringsretten.
Det er derfor ikke
muligt for en offentlig virksomhed at stille krav om, at en leverandør ikke må
have etableret sig med hovedsæde i et lavbeskatningsland, ligesom
ejerskabsstruktur og evt. udnyttelse af lovlige skattefordele og
-konstruk-tioner er forhold, som ikke angår det produkt eller den ydelse, som
leveres. Disse forhold kan derfor ikke inddrages ved et EU-udbud.
Sagen blev på ØU-mødet den 16. august 2005
udsat, idet Enhedslisten i henhold til Folketingets forretningsorden bad
Indenrigsministeren om at redegøre for, hvilke etiske krav kommunerne kan
stille i forbindelse med offentlige udbud. Det blev aftalt, at sagen afventer
ministeriets svar.
Ifølge besvarelsen fra Økonomi- og
erhvervsminister Bendt Bendtsen fremgår det, at der er mulighed for at udelukke virksomheder
fra et udbud, såfremt nærmere angivne forhold er til stede. Hvad angår skattely
vedrører en af de nævnte udelukkelsesgrunde specifikt manglende betaling af
skatter og afgifter. Bestemmelsen indebærer, at en udbyder kan vælge at udelukke
virksomheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelser efter skattelovgivningen
i det land, hvor virksomhederne er etablerede, eller i Danmark, hvis dette er
relevant. En udbyder har dog ikke mulighed for at stille krav, der forhindrer
en virksomhed i at etablere sig i et andet land, som eventuelt har en for
virksomheden gunstigere skattelovgivning
Da dette svar er i overensstemmelse med
Økonomiforvaltningens oprindelige sagsfremstilling af den 4. august 2005, må
Økonomiforvaltningen fortsat fastholde, at forslaget ikke kan vedtages, idet
det er i strid med gældende EU-regler.
SAGSBESKRIVELSE
På Borgerrepræsentationsmødet den 15. juni
2005 blev fremlagt et notat fra vor advokat på EU-området, hvorfra blev citeret:
1) Ser
man på udvælgelseskriterierne, er det et krav, at hvert
udvælgelseskriterium sigter på en bedømmelse af virksomhedernes egnethed i forhold
til den udbudte kontrakt. Udvælgelseskriterier, der ikke er egnede til dette
formål, er ikke lovlige efter EU's udbudsdirektiv.
Om
en virksomhed er placeret i et lavbeskatningsland eller i øvr
igt, hvorledes
virksomhedens ejerskabsstruktur er, gør ikke virksomheden mere eller mindre egnet
til at udføre en udbudt kontrakt. Disse forhold kan derfor ikke inddrages som
udvælgelseskriterier.
Hverken
i forhold til kontraktkrav eller ved udbudsprocedurer uden for udbudsdirektivet
er det […] muligt at udelukke virksomheder - eller at ophæve allerede indgåede
kontrakter - med grundlag i det forhold, at virksomheden udnytter sin placering
i et lavbeskatningsland, så længe dette foregår inden for lovens rammer. En
sådan udelukkelse – eller at virksomhedens placering inddrages i det hele taget
– vil være i strid med grundlæggende EU-principper om ligebehandling, den frie
udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten.
2)
[….] vil der efter min vurdering normalt ikke kunne være lovlige og saglige
formål, som tilstrækkeligt kan begrunde, at en udbyder ved et EU-udbud beder
virksomhederne om at levere oplysninger om deres ejerskabsstruktur. De enkelte
forvaltninger i Københavns Kommune vil således ikke ved det enkelte EU-udbud
lovligt kunne tilvejebringe de oplysninger om ejerskabsstruktur, som ved medlemsforslaget
forudsættes fremlagt for de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen.
Under behandlingen i BR blev det fremført, at
kommunen i forvejen stiller miljømæssige og etiske krav, og at man derfor stillede
sig tvivlende over for, at et sådant forslag om fravælgelse af leverandører med
tilknytning til lavbeskatningslande var i strid med EU's lovgivning.
Forslaget blev derfor henvist til
Økonomiudvalget for at efterprøve juraen. Dette resulterede i Økonomiforvaltningens
indstilling af den 4. august 2005, hvor det blev fastholdt, at forslaget var i
strid med gældende lovgivning.
Sagen blev på ØU-mødet den 16. august 2005
udsat, idet Enhedslisten i henhold til Folketingets forretningsorden bad
Indenrigsministeren om at redegøre for, hvilke etiske krav kommunerne kan
stille i forbindelse med offentlige udbud. Det blev aftalt, at sagen afventer
ministeriets svar. Følgende besvarelse fra Økonomi- og erhvervsminister Bendt
Bendtsen foreligger nu:
Besvarelse
af spørgsmål S 3005 stillet af Frank Aaen
(EL) den 15. august 2005.
Spørgsmål:
"Vil ministeren redegøre for, hvilke etiske og samfundsmæssige krav en kommune kan
stille i forbindelse med udbud af f.eks.
anlægsopgaver og indgåelse af indkøbsaftaler, herunder om en kommune kan stille krav om, at leverandøren ikke
placerer sig i skattely?"
Svar:
Efter de gældende udbudsregler har en udbyder mulighed for at stille både
økonomiske og ikke-økonomiske krav i de enkelte faser af udbudsprocessen - lige
fra valget af hvad, der skal udbydes, til fastlæggelsen af vilkårene for
udførelsen af opgaven. Det er dog en grundlæggende betingelse, at de krav, man
stiller i forbindelse med et udbud, ikke er diskriminerende, og at de har relevans for den konkrete opgave. Jeg kan oplyse, at Konkurrencestyrelsen i 2004
udarbejdede vejledningen "Sociale hensyn ved
offentlige indkøb". Sociale hensyn er i denne sammenhæng en samlet betegnelse
for den vifte af ikke-økonomiske aspekter, der kan indgå i et offentligt udbud.
I vejledningen redegøres for, hvilke fremgangsmåder en udbyder kan vælge til at
fremme sociale, etiske og samfundsmæssige hensyn,
og hvor grænserne går for varetagelse af sådanne
hensyn i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter. En særlig
fremgangsmåde, der kan anvendes, er at gøre brug af såkaldte kontraktvilkår.
Kontraktvilkår er krav, som en udbyder kan stille
til, hvordan den udbudte opgave skal udføres. Kontraktvilkårene er ikke parametre, som virksomhederne skal konkurrere på,
men derimod absolutte krav, som alle leverandører skal opfylde for at
komme i betragtning. En udbyder kan i form af
et kontraktvilkår kræve, at den vindende leverandør
skal opfylde nærmere angivne sociale forpligtelser
For
at være lovligt skal et kontraktvilkår opfylde følgende betingelser: Kontraktvilkåret
skal være offentliggjort, dvs. at
vilkåret skal fremgå af udbudsannoncen eller udbudsmaterialet. Det hensyn, som
kontraktvilkåret fremmer, skal være sagligt begrundet. Kontraktvilkåret må ikke
være diskriminerende, dvs. at vilkåret ikke må diskriminere udenlandske
leverandører eller arbejdstagere. Kontraktvilkåret skal være proportionalt, dvs. at den
forpligtelse, virksomheden pålægges, skal stå mål med den udbudte opgave. Kontraktvilkåret
skal vedrøre udførelsen af ydelser i udbyderens eget land. Det kan ikke knyttes
til ydelser, opgaver eller produkter, der produceres eller leveres i andre
lande. Disse
betingelser, navnlig kravet om proportionalitet, indebærer normalt, at
kontraktvilkåret kun må vedrøre den konkrete kontrakt og ikke virksomhedens
drift som sådan. Særligt hvad angår skattely, kan jeg oplyse, at udbudsdirektivet
giver udbyderne mulighed for at udelukke virksomheder fra et udbud, såfremt
nærmere angivne forhold er til stede. De forhold, der kan føre til udelukkelse,
er udtømmende opremset i direktivets art. 45. Én af de nævnte udelukkelsesgrunde
vedrører specifikt manglende betaling af skatter og afgifter. Bestemmelsen indebærer,
at en udbyder kan vælge at udelukke virksomheder, der ikke har opfyldt deres
forpligtelser efter skattelovgivningen i det land, hvor virksomhederne er
etablerede, eller i Danmark, hvis dette er relevant. En udbyder har dog ikke
mulighed for at stille krav, der forhindrer en virksomhed i at etablere sig i
et andet land, som eventuelt har en for virksomheden gunstigere skattelovgivning.
Da dette svar er i overensstemmelse med
Økonomiforvaltningens sagsfremstilling af den 4. august 2005, må
Økonomiforvaltningen (fortsat) indstille, at Økonomiudvalget anbefaler, at
Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at forslaget ikke kan vedtages,
idet det er i strid med gældende EU-regler, og at Økonomiforvaltningens
redegørelse af den 4. august 2005 tages til efterretning.
Det skal samtidig påpeges, at tilbudsgiverne i
forbindelse med EU-udbud skal afgive en Tro og love erklæring om
udelukkelsesgrundene i henhold til udbudsdirektivets art. 45 (se bilag 1) samt
en Tro og love erklæring om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (i
henhold til lovgivningen i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret)
(se bilag 2). Såfremt disse erklæringer ikke foreligger, er tilbudsgiver
udelukket.
ØKONOMI
Ingen økonomiske konsekvenser
MILJØVURDERING
-
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
1) Tro
og love erklæring om udelukkelsesgrunde i henhold til udbudsdirektivet
2) Tro
og love erklæring om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige
3) Økonomiforvaltningens indstilling til
Økonomiudvalgets møde den 16. maj 2005 (publiceret på nettet)
4) Beslutningsprotokol for
Borgerrepræsentationens møde den 15. juni 2005.
Claus
Juhl
/