Mødedato: 18.05.2006, kl. 17:30

Indførsel af nyt kriterium i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af købsaftaler

Se alle bilag

Indførsel af nyt kriterium i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af købsaftaler

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

 

 

BR 293/06

Indførsel af nyt kriterium i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af købsaftaler

Indførsel af nyt kriterium i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af købsaftaler

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager til efterretning,

at Enhedslistens medlemsforslag BR 385/05 ikke kan vedtages, da det er i strid med gældende EU-regler,

at Økonomiforvaltningens redegørelse af den 4. august 2005 tages til efterretning, samt

at nærværende redegørelse tages til efterretning. 

                      (Økonomiudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen tager til efterretning,

at    forslaget: At Økonomiforvaltningen pålægges at udarbej de et forslag til, hvordan det kan indføres som kriterium/krav i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af indkøbsaftaler, at virksomheder, som udnytter sin placering i skattelylande, ikke vælges.

 At forvaltningerne i forbindelse med udbud af opgaver og indgåelse af indkøbsaftaler pålægges at oplyse om de bydende firmaers ejerskabsstruktur som en del af indstillingen til de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen.

ikke kan vedtages, idet det er i modstrid med gældende EU-regler

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at    Økonomiforvaltningens redegørelse af den 4. august 2005 tages til efterretning

at    nærværende redegørelse tages til efterretning. 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. maj 2006

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Dette medlemsforslag, stillet af Enhedslisten, blev behandlet på mødet i Borgerrepræsentationen den 15. juni 2005 (BR 385/05). Det blev foreslået, at Økonomiforvaltningen indfører et krav om, at virksomheder, som udnytter sin placering i såkaldte skattelylande, ikke vælges som leverandører til Københavns Kommune, samt at forvaltningerne skal oplyse om bydende firmaers ejerskabsstruktur.

Under behandlingen på mødet blev forslaget henvist til Økonomiudvalget efter Økonomiforvaltningens fremlæggelse af notat fra forvaltningens advokat på EU-området.

Økonomiforvaltningen udarbejdede sin indstilling af den 4. august 2005 til brug for behandling i Økonomiudvalgets møde den 16. august 2005.

Baggrunden for forslaget er affødt af Accenture-sagen og dette firmas tilknytning til et lavbeskatningsland. Man har derfor ønsket, at der skal være mulighed for at fravælge leverandører, som udnytter sin placering i såkaldte skattelylande.

Imidlertid er dette ikke lovligt, idet det ville stride mod EU's udbudsregler, samt de grundlæggende principper om ligebehandling, den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten.  

Det er derfor ikke muligt for en offentlig virksomhed at stille krav om, at en leverandør ikke må have etableret sig med hovedsæde i et lavbeskatningsland, ligesom ejerskabsstruktur og evt. udnyttelse af lovlige skattefordele og -konstruk-tioner er forhold, som ikke angår det produkt eller den ydelse, som leveres. Disse forhold kan derfor ikke inddrages ved et EU-udbud.

Sagen blev på ØU-mødet den 16. august 2005 udsat, idet Enhedslisten i henhold til Folketingets forretningsorden bad Indenrigsministeren om at redegøre for, hvilke etiske krav kommunerne kan stille i forbindelse med offentlige udbud. Det blev aftalt, at sagen afventer ministeriets svar.

Ifølge besvarelsen fra Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremgår det, at der er mulighed for at udelukke virksomheder fra et udbud, såfremt nærmere angivne forhold er til stede. Hvad angår skattely vedrører en af de nævnte udelukkelsesgrunde specifikt manglende betaling af skatter og afgifter. Bestemmelsen indebærer, at en udbyder kan vælge at udelukke virksomheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelser efter skattelovgivningen i det land, hvor virksomhederne er etablerede, eller i Danmark, hvis dette er relevant. En udbyder har dog ikke mulighed for at stille krav, der forhindrer en virksomhed i at etablere sig i et andet land, som eventuelt har en for virksomheden gunstigere skattelovgivning

Da dette svar er i overensstemmelse med Økonomiforvaltningens oprindelige sagsfremstilling af den 4. august 2005, må Økonomiforvaltningen fortsat fastholde, at forslaget ikke kan vedtages, idet det er i strid med gældende EU-regler.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Borgerrepræsentationsmødet den 15. juni 2005 blev fremlagt et notat fra vor advokat på EU-området, hvorfra blev citeret:

1) Ser man på udvælgelseskriterierne, er det et krav, at hvert udvælgelseskriterium sigter på en bedømmelse af virksomhedernes egnethed i forhold til den udbudte kontrakt. Udvælgelseskriterier, der ikke er egnede til dette formål, er ikke lovlige efter EU's udbudsdirektiv.

Om en virksomhed er placeret i et lavbeskatningsland eller i øvr igt, hvorledes virksomhedens ejerskabsstruktur er, gør ikke virksomheden mere eller mindre egnet til at udføre en udbudt kontrakt. Disse forhold kan derfor ikke inddrages som udvælgelseskriterier.

Hverken i forhold til kontraktkrav eller ved udbudsprocedurer uden for udbudsdirektivet er det […] muligt at udelukke virksomheder - eller at ophæve allerede indgåede kontrakter - med grundlag i det forhold, at virksomheden udnytter sin placering i et lavbeskatningsland, så længe dette foregår inden for lovens rammer. En sådan udelukkelse – eller at virksomhedens placering inddrages i det hele taget – vil være i strid med grundlæggende EU-principper om ligebehandling, den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten. 

2) [….] vil der efter min vurdering normalt ikke kunne være lovlige og saglige formål, som tilstrækkeligt kan begrunde, at en udbyder ved et EU-udbud beder virksomhederne om at levere oplysninger om deres ejerskabsstruktur. De enkelte forvaltninger i Københavns Kommune vil således ikke ved det enkelte EU-udbud lovligt kunne tilvejebringe de oplysninger om ejerskabsstruktur, som ved medlemsforslaget forudsættes fremlagt for de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen. 

Under behandlingen i BR blev det fremført, at kommunen i forvejen stiller miljømæssige og etiske krav, og at man derfor stillede sig tvivlende over for, at et sådant forslag om fravælgelse af leverandører med tilknytning til lavbeskatningslande var i strid med EU's lovgivning.

Forslaget blev derfor henvist til Økonomiudvalget for at efterprøve juraen. Dette resulterede i Økonomiforvaltningens indstilling af den 4. august 2005, hvor det blev fastholdt, at forslaget var i strid med gældende lovgivning.

Sagen blev på ØU-mødet den 16. august 2005 udsat, idet Enhedslisten i henhold til Folketingets forretningsorden bad Indenrigsministeren om at redegøre for, hvilke etiske krav kommunerne kan stille i forbindelse med offentlige udbud. Det blev aftalt, at sagen afventer ministeriets svar. Følgende besvarelse fra Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen foreligger nu:

Besvarelse af spørgsmål S 3005 stillet af Frank Aaen (EL) den 15. august 2005.

Spørgsmål: "Vil ministeren redegøre for, hvilke etiske og samfundsmæssige krav en kommune kan stille i forbindelse med udbud af f.eks. anlægsopgaver og indgåelse af indkøbsaftaler, herunder om en kommune kan stille krav om, at leverandøren ikke placerer sig i skattely?"

Svar: Efter de gældende udbudsregler har en udbyder mulighed for at stille både økonomiske og ikke-økonomiske krav i de enkelte faser af udbudsprocessen - lige fra valget af hvad, der skal udbydes, til fastlæggelsen af vilkårene for udførelsen af opgaven. Det er dog en grundlæggende betingelse, at de krav, man stiller i forbindelse med et udbud, ikke er diskriminerende, og at de har relevans for den konkrete opgave. Jeg kan oplyse, at Konkurrencestyrelsen i 2004 udarbejdede vejledningen "Sociale hensyn ved offentlige indkøb". Sociale hensyn er i denne sammenhæng en samlet betegnelse for den vifte af ikke-økonomiske aspekter, der kan indgå i et offentligt udbud. I vejledningen redegøres for, hvilke fremgangsmåder en udbyder kan vælge til at fremme sociale, etiske og samfundsmæssige hensyn, og hvor grænserne går for varetagelse af danne hensyn i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter. En særlig fremgangsmåde, der kan anvendes, er at gøre brug af såkaldte kontraktvilkår. Kontraktvilkår er krav, som en udbyder kan stille til, hvordan den udbudte opgave skal udføres. Kontraktvilkårene er ikke parametre, som virksomhederne skal konkurrere på, men derimod absolutte krav, som alle leverandører skal opfylde for at komme i betragtning. En udbyder kan i form af et kontraktvilkår kræve, at den vindende leverandør skal opfylde nærmere angivne sociale forpligtelser

For at være lovligt skal et kontraktvilkår opfylde følgende betingelser: Kontraktvilkåret skal være offentliggjort, dvs. at vilkåret skal fremgå af udbudsannoncen eller udbudsmaterialet. Det hensyn, som kontraktvilkåret fremmer, skal være sagligt begrundet. Kontraktvilkåret må ikke være diskriminerende, dvs. at vilkåret ikke må diskriminere udenlandske leverandører eller arbejdstagere. Kontraktvilkåret skal være proportionalt, dvs. at den forpligtelse, virksomheden pålægges, skal stå mål med den udbudte opgave. Kontraktvilkåret skal vedrøre udførelsen af ydelser i udbyderens eget land. Det kan ikke knyttes til ydelser, opgaver eller produkter, der produceres eller leveres i andre lande. Disse betingelser, navnlig kravet om proportionalitet, indebærer normalt, at kontraktvilkåret kun må vedrøre den konkrete kontrakt og ikke virksomhedens drift som sådan. Særligt hvad angår skattely, kan jeg oplyse, at udbudsdirektivet giver udbyderne mulighed for at udelukke virksomheder fra et udbud, såfremt nærmere angivne forhold er til stede. De forhold, der kan føre til udelukkelse, er udtømmende opremset i direktivets art. 45. Én af de nævnte udelukkelsesgrunde vedrører specifikt manglende betaling af skatter og afgifter. Bestemmelsen indebærer, at en udbyder kan vælge at udelukke virksomheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelser efter skattelovgivningen i det land, hvor virksomhederne er etablerede, eller i Danmark, hvis dette er relevant. En udbyder har dog ikke mulighed for at stille krav, der forhindrer en virksomhed i at etablere sig i et andet land, som eventuelt har en for virksomheden gunstigere skattelovgivning.

Da dette svar er i overensstemmelse med Økonomiforvaltningens sagsfremstilling af den 4. august 2005, må Økonomiforvaltningen (fortsat) indstille, at Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at forslaget ikke kan vedtages, idet det er i strid med gældende EU-regler, og at Økonomiforvaltningens redegørelse af den 4. august 2005 tages til efterretning.

Det skal samtidig påpeges, at tilbudsgiverne i forbindelse med EU-udbud skal afgive en Tro og love erklæring om udelukkelsesgrundene i henhold til udbudsdirektivets art. 45 (se bilag 1) samt en Tro og love erklæring om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (i henhold til lovgivningen i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret) (se bilag 2). Såfremt disse erklæringer ikke foreligger, er tilbudsgiver udelukket.

ØKONOMI

Ingen økonomiske konsekvenser

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

 

 

 

 

BILAG

1)  Tro og love erklæring om udelukkelsesgrunde i henhold til udbudsdirektivet

2)  Tro og love erklæring om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige

3) Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalgets møde den 16. maj 2005 (publiceret på nettet)

4) Beslutningsprotokol for Borgerrepræsentationens møde den 15. juni 2005.

 

 

Claus Juhl

                                                                           /Bjarne Winge

 

Til top