Hovedstadens Beredskab - beredskabspolitik, terrorstrategi og risikobaseret dimensionering for 2016

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mellem Kommunernes Landsforening og regeringen blev det besluttet at reducere antallet af kommunale beredskabsenheder som led i en effektivisering af beredskabsområdet.

Hovedstadens Beredskab I/S er derfor etableret som fælleskommunalt selskab pr. 1. januar 2016 af 8 hovedstadskommuner, herunder Københavns Kommune, med det formål at varetage de kommunale beredskabsopgaver i og på tværs af de 8 ejerkommuner, jfr. Borgerrepræsentationens møder henholdsvis den 26. februar 2015 (2014-0265627), den 17. juni 2015 (2015-0117658) og den 8. oktober 2015 (2015-0206928).

Med baggrund heri har Hovedstadens Beredskab udarbejdet en fælles beredskabspolitik, herunder beredskabssamordning og krisestyringssystem, terrorstrategi og risikobaseret dimensionering for 2016 for Hovedstadens Beredskab, som forelægges Borgerrepræsentationen og de 7 kommunalbestyrelser til godkendelse efter vedtægternes § 8.

Løsning

Beredskabspolitik

Alle kommuner er i henhold til beredskabslovens § 25 forpligtet til at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. De 8 ejerkommuner i Hovedstadens Beredskab har pt. hver især eget beredskabsplankompleks. Fra Hovedstadens Beredskabs etablering og indtil vedtagelse af en fælles beredskabspolitik som ramme for krisestyring mv. er den enkelte ejerkommune således fortsat med sit hidtil gældende beredskabsplankompleks.

I henhold til Ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab, som blev godkendt af ejerkommunerne i efteråret 2015, skal Hovedstadens Beredskab koordinere arbejdet med beredskabsplanlægning for og imellem ejerkommunerne, og medvirke aktivt til kommunernes fortsatte drift i tilfælde af ekstraordinære hændelser.

Store og/eller alvorlige hændelser går ofte på tværs af kommunegrænserne. Derfor er der behov for at sikre, at ejerkommunerne og deres forvaltninger alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete trusler, der kan opstå mod det politisk fastsatte serviceniveau.

Intentionen med Beredskabspolitikken for Hovedstadens Beredskab, jfr. det som bilag 1 vedlagte forslag, er at skabe en fremtidssikret ramme for, hvordan kommunernes eksisterende og fremtidige beredskabsopgaver skal løses. Samtidig med at det ansvar, der påhviler forvaltningerne og relevante aktører, tydeliggøres.

Beredskabspolitikken tager udgangspunkt i 7 områder: Ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner. Beredskabspolitikken og de tilhørende planer og programmer offentliggøres, således at borgerne og virksomhederne har mulighed for at orientere sig i planerne.

Som supplement til Beredskabspolitikken vedtages en beredskabsplan (”Plan for fortsat drift”), som konkretiserer, hvordan kommunerne og de enkelte forvaltninger inden for en fireårig periode skal udmønte beredskabspolitikken samt fastlægger, hvordan kommunerne skal arbejde ved hændelser, der kan påvirke det kommunale serviceniveau.

For at sikre at kommunernes ”Plan for fortsat drift” altid er opdateret, vil der i regi af Hovedstadens Beredskab løbende og mindst en gang årligt udarbejdes sårbarhedsvurderinger, der identificerer kommunernes kritiske funktioner samt foretages analyse af hyppighed og konsekvens af truslerne imod disse funktioner. Hovedstadens Beredskab vil i tilfælde af en hændelse, der medfører aktivering af en eller flere ejerkommuners beredskabsplan, sikre, at den operative ledelse samt de tilhørende faciliteter aktiveres for bedst muligt at understøtte krisehåndteringen i den eller de berørte kommuner. Hovedstadens Beredskab vil i den sammenhæng sikre, at der er den fornødne systemunderstøttelse til at forestå krisestyringen lokalt.

Det tværgående arbejde forankres i HOBS (Hovedstadens Beredskabssamordning). Formålet med HOBS er bl.a. at have et beslutningsdygtigt organ, der fx vil kunne tage stilling til strategier og planlægningsspørgsmål på tværs af kommuner mv. Det er også i regi af HOBS, at der udarbejdes et beredskabsprogram med udgangspunkt i den fælles beredskabspolitik og plan for fortsat drift, og hvor arbejdet med sårbarhedsrapporter er forankret. Det er Hovedstadens Beredskabs opgave at rådgive og understøtte denne proces i samarbejde med de enkelte kommuner. Hovedstadens Beredskab sørger tillige for koordinering i såvel planlægning som under en beredskabssituation, der involverer to eller flere kommuner. Hovedstadens Beredskabssamordning er nærmere beskrevet i bilag 2.

Da store og/eller alvorlige hændelser kan gå på tværs af ejerkommunerne, skal kriseledelsesorganisationen i Hovedstadens Beredskab sikre, at ejerkommunerne både alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete hændelser, der kan påvirke det fastsatte kommunale serviceniveau.

Den konkrete håndtering af rolle- og ansvarsfordelingen mellem de enkelte kommuner og Hovedstadens Beredskab fra 1. januar 2016 kan ses i vedlagte bilag 3 om kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab.

Københavns Kommunes interne kriseledelsesorganisation, jf. vedlagte bilag 4, fortsætter i uændret form.

Forslaget om fælles beredskabspolitik med rammesætning af beredskabsarbejdet samt beredskabssamordning og krisestyring i ejerkommunerne blev enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

Terrorstrategi

Det konkrete ansvar for terrorbekæmpelsen ligger hos Politiet og Forsvaret, men den kommunale organisation har en yderst vigtig rolle både før, under og efter et terrorangreb.

Terrorstrategien for Hovedstadens Beredskab tager udgangspunkt i eksisterende planer, systemer og strukturer, og definerer rammerne for den kommunale organisering og kapacitet i forhold til håndtering af eventuelle terrorhændelser. Det overordnede formål med terrorstrategien er at skabe et robust og modstandsdygtigt samfund, der er rustet til at håndtere en given terrorhændelse. Strategien bygger - kort gengivet - på følgende mål:

1. Identifikation og analyse af risiko, sårbarhed og konsekvenser i forhold til byens funktionalitet.
2. Samarbejde med relevante aktører, fx politi, SSP, arbejdsformidling, undervisnings-, social- og sundhedssektor mv..
3. Opdage og afværge terrorhandlinger på forhånd ved at skabe bevidsthed blandt byens borgere, ansatte og aktive.
4. Håndtere et terrorangreb bedst muligt via en effektiv organisation, koordination og ledelse under og efter angrebet.
5. Sikre, at byen kommer tilbage til normal tilstand hurtigst muligt.

Forslaget til en fælles terrorstrategi omfattende de 8 kommuner i Hovedstadens Beredskab blev enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

Forslag til terrorstrategi er vedlagt som bilag 5.

Risikobaseret dimensionering for 2016 (RBD 2016)

Som følge af Økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL skal der over de næste år findes en række besparelser indenfor redningsberedskabet, hvilket også vil få betydning for Hovedstadens Beredskab.

Det står i forbindelse med de indledende operative analyser af beredskabet i de 8 kommuner klart, at der er behov for at opdele processen med den risikobaserede dimensionering i to dele:

En første indledende RBD 2016, der som udgangspunkt primært har til formål at hente første fase af de nødvendige effektiviseringer uden herved fundamentalt at påvirke det operative serviceniveau. Samtidig hermed lægges der an til en proces med udarbejdelse af en større og mere dybdegående analyse, der kan lede hen mod en RBD gældende fra 2017 og frem.

På denne baggrund er der udarbejdet det som bilag 6 vedlagte forslag til en indledende RBD 2016 for Hovedstadens Beredskab, som består i to indledende ændringer i det operative beredskab:

1. Nedlæggelse af det operative beredskab på Station Dæmningen (Valby).
2. Ny struktur for Operativ Ledelse i Hovedstadens Beredskabs dækningsområde.

Ad 1 viser analyser, at den mest hensigtsmæssige og skånsomme justering af serviceniveauet vil være at nedlægge beredskabet på Station Dæmningen. Beslutningen skal ses ud fra en vurdering af den nuværende udrykningsaktivitet i distriktet og sammenholdt med, at der som følge af sammenlægningen vil opstå en synergi i det operative beredskab, hvilket åbner op for mulighed for en bedre udnyttelse af de tilgængelige ressourcer. Hertil kommer, at Station Dæmningen er lokaliseret tæt på Hvidovre Brandstation, og det vurderes, at nedlæggelsen af beredskabet på Station Dæmningen vil have begrænset effekt i forhold til robustheden af det samlede beredskab. Beredskabsstyrelsen har i sin udtalelse af 23. december 2015, vedlagt som bilag 7, ikke haft bemærkninger til nedlæggelse af det operative beredskab på Station Dæmningen.

Ad 2 er formålet med justeringen af strukturen for operativ ledelse dels at kvalitetssikre og udnytte de fælles ressourcer i den operative ledelse på en mere optimal måde, dels at ensrette ledelsen af de operative indsatser i hele Hovedstadens Beredskabs dækningsområde.

I forhold til ny struktur for operativ ledelse har Beredskabsstyrelsen i sin udtalelse fremsat bemærkninger i forhold til indsatslederstrukturen, antallet af tilgængelige indsatsledere, responstiden for indsatsleder (dvs. dennes fremmøde på skadestedet) samt de indsatser, som holdlederne skal varetage som ”teknisk leder”. Styrelsen har forudsat, at udtalelsen indgår i grundlaget for godkendelsen af RBD 2016.

Hovedstadens Beredskab har i notat af 13. januar 2016 kommenteret Beredskabsstyrelsens udtalelse og anført, at det er væsentligt at være opmærksom på, at der i forslag til den risikobaserede dimensionering for 2016 grundlæggende ikke er tale om store besparelser på den operative ledelse. Hovedstadens Beredskabs forslag til justeringer handler primært om, at der er behov for at konvertere ressourcerne til at opprioritere kompetencerne hos indsatslederne. Det skyldes, at erfaringerne fra de seneste års større indsatser viser, at effektiv og god indsatsledelse ikke kun handler om hurtig responstid, men i høj grad også om at sikre god kvalitet i håndtering af indsatsen, dvs. at indsatslederne besidder de rette teoretiske og praktiske kompetencer samt personlige evner. Hovedstadens Beredskabs notat af 13-01-2016 er vedlagt som bilag 8.

I øvrigt skal det oplyses, at flere af de daværende indsatsledere fra bl.a. Frederiksberg og Vestegnen i forbindelse med dannelsen af Hovedstadens Beredskab har fået nye og krævende ledelsesposter, der ikke er forenelige med også at varetage en indsatslederfunktion i Hovedstadens Beredskab. Derfor har det været nødvendigt at foretage implementering af indsatslederstrukturen.

Forslaget til den indledende risikobaserede dimensionering for 2016 (RBD 2016) blev enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13-03-2016.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

De af RBD 2016 afledte besparelser i Hovedstadens Beredskab - og den andel, som kan henføres til Københavns Kommune - indgår som led i opfyldelsen af de effektiviseringskrav, som lå til grund for Københavns Kommunes bidrag til Hovedstadens Beredskab for 2016 i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget for 2016.

Videre proces

Når beredskabspolitik, terrorstrategi og risikobaseret dimensionering for 2016 for Hovedstadens Beredskab er godkendt i alle 8 ejerkommuner, vil disse blive implementeret efter deres indhold.

Hovedstadens Beredskab fortsætter processen med udarbejdelse af en risikobaseret dimensionering for 2017 og frem (RBD 2017+), som efter vedtagelse i bestyrelsen vil blive forelagt ejerkommunerne til godkendelse.