Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015

Indstilling

Indstilling om,

    1. at kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskole for 2015 godkendes,

    2. at Rødkilde Skole, Tagensbo Skole og Lundehusskolen kommer på handlingsplan for at forbedre det faglige niveau.

(Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

Kommunerne skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport for folkeskolerne, herunder eventuelle handlingsplaner. En handlingsplan skal udarbejdes, såfremt niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende med henblik på at forbedre niveauet.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet den kommunale kvalitetsrapport (bilag 1), der giver et samlet overblik over kvaliteten af den københavnske folkeskole. Bilag 2 indeholder status på de nationale mål for ungdomsuddannelse, som omhandler en bredere målgruppe end elever, der har gået i de københavnske folkeskoler.

Der er desuden udarbejdet en lokal kvalitetsrapport for hver skole, der kan ses på http://www.kk.dk/artikel/folkeskolernes-kvalitetsrapporter-2015. Den lokale kvalitetsrapport er drøftet i skolebestyrelsen i november 2015. Skolebestyrelsen kan på baggrund heraf bidrage til skolelederens overvejelser om skolens fremadrettede resultater, inden der indgås en resultataftale om skolens progression i det kommende år.

Udvalget har drøftet hovedresultaterne på kommunalt niveau ved temadrøftelsen om folkeskolernes faglige resultater d. 18.11.2015. De væsentligste resultater fremgår af den kommunale Kvalitetsrapport og enkelte nævnes kort nedenfor.

Sagen skal ses i sammenhæng med status for realisering af folkeskolereformen samt temadrøftelsen om matematikindsatsen, der også behandles på dette møde.

Centrale resultater i kvalitetsrapporten

Det går på afgørende områder fremad for skolerne i København. Der er for de samlede bundne prøver for 9. klasse i 2015 en fremgang på 0,3 til et gennemsnit på 6,7. En tilsvarende stigning ses på landsplan. Gennemsnittet dækker over væsentlige forskelle mellem skolerne og samtidig en positiv udvikling, hvor langt flere skoler nu befinder sig i den øverste del af karakterspændet med gennemsnit på mellem 7 og 9. Resultaterne i de nationale test viser en positiv udvikling for andelen af elever, der er gode til læsning og matematik. København lever dog endnu ikke op til det nationale måltal om, at minimum 80 % skal være gode til at læse og regne. Samtidig er andelen af dygtige elever i de nationale test steget og andelen af elever med dårlige resultater reduceret på stort set alle klassetrin. Her lever København således i år op til de nationale måltal. 

Der har ved 9. klassesprøverne i 2015 været fremgang i resultaterne for både ét- og tosprogede elever. Samtidig er der fortsat et præstationsgab på næsten to karakterpoint, som har været relativt stabilt de sidste fire år.

Status for politiske fokusområder

Udvalget pegede ved temadrøftelsen d. 18.11.2015 på følgende fokusområder for kvalitets- og supportsamtalerne: a) god skoleledelse, b) styrkelse af det faglige niveau blandt de lavest præsterende elever, herunder tosprogede elever, c) styrket uddannelsesparathed, d) fokus på matematikfaget, e) udnyttelse af den gunstige effekt ved socioøkonomisk blandede skoler samt f) at mulige barrierer for udnyttelse af det lokale ledelsesrum afdækkes. Punkterne har sammen med den lokale kvalitetsrapport dannet afsæt for de kvalitets- og supportsamtaler, der er gennemført med hver skole. Herfra kan særligt fremhæves:

For punkt a) om god skoleledelse og i relation til f) om det lokale ledelsesrum lægger skolelederne meget vægt på at styrke særligt den faglige ledelse. Det er med den, de understøtter det fokus på elevernes læring, der er så centralt for at lykkes med ambitionerne i folkeskolereformen. En del skoler arbejder desuden med den kulturændring, der er i at bringe vejlederne og deres viden bedre i spil som en del af den faglige ledelse. Det kræver en tydelig rammesætning af rollen fra skoleledelsen. Endelig skal det nævnes som en udfordring for det lokale ledelsesrum, at kvalitets- og supportsamtalerne viser, at det på en del skoler stadig fylder, at medarbejderne oplever, at de er presset på tid.  

For punkt b) om særligt de tosprogede elever fremhæver mange skoler behovet for at styrke den almene lærers kompetencer i dansk som andetsprog. Det skal styrke den sproglige dimension i fagene, så eleverne ved at få flere ord på de faglige begreber bedre forstår dem og kan relatere den nye viden til deres eksisterende viden. Det vil også mere generelt være til gavn for fagligt svage elever med en ressourcesvag baggrund, som ikke nødvendigvis er tosprogede, hvor flere skoler også oplever udfordringer. Nørre Fælled Skole er netop udpeget som kompetencecenter for sprog, herunder dansk som andetsprog, og skal supportere kommunens øvrige skoler, jf. notat på under "Sager til efterretning".

Punkt c) styrket uddannelsesparathed er et fokuspunkt for mange skoler. Nogle skoler har bl.a. ønsket support til at etablere flere forløb sammen med ungdomsuddannelserne, herunder særligt de erhvervsfaglige uddannelser. Andre har fokus på at styrke den faglige læsning for at sikre de faglige forudsætninger for at få en ungdomsuddannelse. Der er også fortsat behov for opkvalificering, så udskolingslærerne bedre kan vejlede eleverne om deres uddannelsesvalg.

For punkt d) om matematik viser samtalerne, at der er behov for en bedre udnyttelse af ressourcerne hos matematikvejlederne. Redskabet Beregneren skal i større omfang anvendes til at afklare, på hvilke områder indenfor faget eleverne har brug for et fagligt løft. Tilbagemeldingerne koblet med forskningsmæssig viden peger også på behovet for et fælles strategisk fokus på linje med det, danskfaget har haft i en årrække. Der er derfor ved at blive udviklet bydækkende, koordinerede indsatser, der bl.a. kommer til at omfatte tiltag til skabelse af tidlig matematisk opmærksomhed i dagtilbud, tidlig indsats for elever, der er udfordrede i faget, samt strategisk brug af vejledere.

En mere generel pointe er, at skolerne er mest tilfredse med den meget praksisnære support, som typisk leveres af det faglige implementeringsteam (FIT) og de faglige fyrtårne (FAT). Det er derfor også i høj grad den type support, som skolerne efterspørger.

Endelig har inklusionsperspektivet fyldt i samtalerne med en del af skolerne. Det gælder bl.a. arbejdet med at skabe en fælles bevidsthed og enighed på tværs af ledelse, lærere og forældre om inklusion.  

Handlingsplaner

Folkeskolereformen er en læringsreform, der skal have tid til at virke. Vi kan derfor ikke forvente at se en markant effekt af reformen allerede nu - men der er en positiv udvikling i den rigtige retning. Vi kan samtidig se, hvor der er et særligt behov for at give ekstra support. Forvaltningen foreslår, at yderligere tre skoler kommer på handlingsplan for at forbedre det faglige niveau. Borgerrepræsentationen godkendte i 2015, at 12 skoler kom på handlingsplan. Med det nye forslag vil der således være tale om, at i alt 15 skoler er på handlingsplan.

De nye skoler er udvalgt efter drøftelse af de faglige resultater for hver enkelt skole i skolebestyrelsen og efterfølgende ved kvalitets- og supportsamtalen. Det er fortsat centralt, at der er et fælles ansvar for at løfte resultaterne - hos skolens ledelse og medarbejdere, i skolebestyrelsen, i supportfunktionerne og hos den administrative og politiske ledelse. Skolerne skal således opleve, at det at komme på handlingsplan betyder øget hjælp og vægt på det fælles ansvar.

En kort beskrivelse af handlingsplanerne for de nye skoler fremgår af bilag 3. Skolerne arbejder kontinuerligt med initiativerne i de kommende år, og udvalget får en status på arbejdet i forbindelse med behandling af kvalitetsrapporten. Den endelige evaluering forelægges udvalget om tre år. For de nuværende skoler på handlingsplan har skolerne reelt en ret kort periode til at forbedre de resultater, der kun måles én gang årligt (fx 9. klassesprøverne), da evalueringen foretages efter to år. De skoler, der allerede er på handlingsplan, får mulighed for en udvidet periode, såfremt de ønsker det. Kvalitetsrapporten indeholder en kort status for de nuværende skoler på handlingsplan.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender kvalitetsrapporten for 2015, videresendes sagen til behandling i Borgerrepræsentationen i marts 2015. Udvalget orienteres om mere detaljerede handlingsplaner for de yderligere skoler, der skal på handlingsplan, i august 2016. 

Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år, og næste kvalitetsrapport fremlægges derfor primo 2018.

Tobias Børner Stax              /Kristina Koch Sloth