Store Rengøringsdag i København 2005
Store Rengøringsdag i København 2005
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005
BR 357/05
Store Rengøringsdag i København 2005
Indstilling om, at det i budgetaftalen for 2004 afsatte beløb på 1 mio. kr. til rengøringsdag, som i 2004 har stået på Økonomiforvaltningens budget, funktion 6.51, overføres til Miljøkontrollen, funktion 0.80.1, Fælles formål, og at midlerne udmøntes som foreslået i indstillingen.
Det forudsættes, at midlerne afsat til en rengøringsdag i budget 2004 overføres til 2005 i forbindelse med den ordinære overførselssag.
(Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og
Teknikforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og
Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det i budgetaftalen for 2004 afsatte beløb på 1 mio. kr.
til rengøringsdag, som i 2004 har stået på Økonomiforvaltningens budget,
funktion 6.51, overføres til Miljøkontrollen, funktion 0.80.1, Fælles formål,
og
at midlerne
udmøntes som foreslået i indstillingen.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2005
Tiltrådt.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2005
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at midlerne afsat til en rengøringsdag i budget 2004 overføres til 2005 i forbindelse med den ordinære overførselssag."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005
Anbefalet.
RESUME
I budgettet for 2004 blev der afsat 1 mio. kr. til
rengøringsdag. Pengene blev ikke udmøntet i 2004.
Formålet med gennemførelsen af Store Rengøringsdag i
København 2005 er at inddrage københavnerne i at få fjernet affald og gjort
rent i byen. Københavnerne vil blive involveret i valg af lokaliteter for
oprydningen samt i selve oprydningen. Geografisk vil rengøringsdagen dække hele
byen.
Rengøringsdagen foreslås afholdt lørdag den 27. august 2005.
Projektet koordineres og ledes af "Opzoomerne på dansk" med Miljø- og
Forsyningsforvaltningen som overordnet projektansvarlig. Opzoomerne har
udarbejdet en projektbeskrivelse, som præciserer deres opgaver ud fra nogle
kriterier fastlagt i samarbejde med Miljøkontrollen. Miljøkontrollen har været
i løbende kontakt og koordineret projektet med Vej & Park, Bygge- og Teknikforvaltningen.
SAGSBESKRIVELSE
I "Aftale om budget
(Forligs-)Parterne er endvidere enige om at
afsætte 1 mio. kr. i 2004 til en rengøringsdag i foråret 2004, hvor byens
lokale foreninger, klubber og beboerforeninger mv. kan søge om tilskud til at
få gjort en særlig renholdelsesindsats i lokalområderne, hvor foreningerne
medvirker ved at stille med frivillig arbejdskraft. Miljø- og Forsyningsforvaltningen
samt Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder oplæg til Borgerrepræsentationen
herom.
Pengene blev ikke
udmøntet i 2004.
Formålet med
rengøringsdagen er at inddrage københavnerne i at få fjernet affald og gjort
rent i hele byen. Planen er, at samtlige husstande i de 15 københavnske bydele
modtager en invitation i form af et postkort, hvori baggrunden, intentionerne
og datoen for afholdelse af Store Rengøringsdag oplyses. Endvidere oplyses,
hvor man kan tilmelde sig som frivillig arbejdskraft på dagen, samt hvor man
kan melde ind, hvis man har ønsker til, hvor i ens lokalområde, indsatsen skal
koncentrere sig den 27. august. Beboerne i lokalområdet skal således være
medbestemmende ved valg af lokalitet, så beboerne bliver tilskyndet til at
deltage i fjernelsen af affald og i rengøringen.
På selve dagen den
27. august vil de forskellige aktiviteter blive igangsat samlet i den enkelte
bydel. De deltagende borgere udstyres med arbejdsredskaber og affaldssække, og
aktiviteterne vil herefter være af forskellig karakter alt efter det behov,
borgerne i den pågældende bydel har givet udtryk for. Det forventes, at der i
nogle bydele vil være fokus på opsamling af affald (papir, dåser o.l.) på
fortovet, mens der i andre bydele vil være behov for oprydning og rengøring
(vask af bænke og borde) på bydelens torv eller åbne plads. Sidst på dagen kører R98/KTK rundt til de forskellige
lokalområder og indsamler affald og redskaber.
"Opzoomerne på dansk" varetager
projektlederrollen for gennemførelse af projektet med Miljø- og
Forsyningsforvaltningen som overordnet projektansvarlig. Miljøkontrollen har
over for Opzoomerne specificeret betingelserne for projektet, nemlig at Store
Rengøringsdag i København 2005 geografisk skal dække hele byen. Ligeledes er
det specificeret, at en række foreninger, nemlig som minimum Agenda-centrene,
etniske butiksejere og miljøambassadørerne i Mjølnerparken og Apostelgården,
skal inddrages i gennemførelsen af projektet. På denne baggrund har Opzoomerne
udarbejdet projektforslaget "Store Rengøringsdag i København" af 1. marts 2005,
som tilgodeser Miljøkontrollens specifikationer.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
ved Miljøkontrollen har løbende været i kontakt og koordineret projektet med
Bygge- og Teknikforvaltningen ved Vej & Park. Ifølge budgetaftalen for 2004
skal Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen
udarbejde et oplæg til Borgerrepræsentationen om, hvordan projektet udmøntes.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
På et møde den 20.
januar 2005 i Miljøkontrollen blev idéer til indholdet og et muligt tidspunkt
for rengøringsdagsdagen drøftet. I mødet deltog repræsentanter for byens
foreninger og grønne organisationer, Vej & Park, Kommune Teknik (KTK) og
Renholdningsselskabet af 1898 (R98).
På mødet blev det
klart, at inddragelse og mobilisering af borgerne til en rengøringsdag tager
tid. Da formålet med dagen netop er at inddrage københavnerne i planlægning og
gennemførelse af dagen, er det mest hensigtsmæssigt, at Store Rengøringsdag i
København afholdes efter sommerferien 2005. Rengøringsdagen foreslås afholdt
lørdag den 27. august 2005.
På mødet den 20.
januar 2005 blev det ligeledes klart, at hvis borgerne skal bidrage med
frivillig arbejdskraft, skal der være en gulerod i den anden ende (som
afslutning på dagen).
Endelig blev der
gjort opmærksom på, at der teknisk vil være restriktioner på at få fjernet
affaldet, da det må forventes, at affaldsmængden bliver stor kombineret med, at
indsamlingen vil ske en lørdag, hvor det er vanskeligt at skaffe ekstra
mandskab til at afhente affaldet, og modtagestationerne typisk er lukkede.
På baggrund af tilkendegivelserne
på mødet blev det efterfølgende besluttet at lade Opzoomerne varetage
projektlederrollen for gennemførelse af projektet med Miljø- og
Forsyningsforvaltningen som overordnet projektansvarlig. Valget er faldet på
Opzoomerne, da de ifølge "Driftsoverenskomst med Opzoomerne på dansk" (BR4/05) med deres arbejde omk
ring mobilisering af
borgere i lokale netværksgrupper i forhold til byforskønnelse og andre
aktiviteter gennem de sidste år har vist, at de udfylder feltet mellem
Agenda-centrene og den boligsociale indsats.
Konsekvenser for borgerne
Det er formålet med
afholdelsen af Store Rengøringsdag i København, at flest mulige borgere skal
inddrages og involveres i gennemførelsen af dagen. Dette gælder både ved valg
af lokalitet for selve rengøringen samt i den praktiske udførelse af rengøringen.
Det fremgår af
Opzoomernes projektforslag, at Store Rengøringsdag vil give københavnerne god
mulighed for at være med til at opretholde Københavns miljømæssige image som en
ren by at bo i og besøge. Ligeledes fremgår det, at de borgere, der deltager i
projektet, også på længere sigt vil opnå en følelse af ansvar for det område,
de varetager.
Endelig forventes
det, at der umiddelbart efter afholdelsen af Store Rengøringsdag i København
2005 vil være rent i byen, og at dette vil opleves positivt af byens borgere.
Økonomi
I forbindelse med
vedtagelsen af budget 2004 afsatte forligsparterne i budgetaftalen 1 mio. kr.
til en rengøringsdag. Pengene har i 2004 stået på Økonomiforvaltningens budget,
funktion 6.51.
Beløbet i
budgetaftalen for 2004 foreslås overført til Miljøkontrollen, funktion 0.80.1,
Fælles formål, således at der kan anvises kassemæssig dækning for rengøringsdagen.
De afsatte midler
til rengøringsdagen foreslås udmøntet på følgende måde:
"Opzoomerne på
dansk"*: 513.000
kr.
Anskaffelse af
materiel + 3-årig drift**: 150.000
kr.
Køb af ydelser fra
KTK og/eller R98***: 200.000
kr.
Bortskaffelse af
affald: 50.000 kr.
Uforudsete
udgifter: 87.000 kr.
I alt 1.000.000 kr.
* Se vedlagte
projektbeskrivelse med budgetforslag fra Opzoomerne.
** Indkøb
af koste, spande mm, som i en 3-årig periode fremover kan
rekvireres efter behov.
*** Fejning af vej,
kantsten mm efter rengøringsdagen.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Miljø- og
Forsyningsforvaltningens positivliste.
Det vurderes, at der på kort sigt vil være en væsentlig positiv
miljøpåvirkning af gennemførelsen af Store Rengøringsdag i København 2005.
Til sagtypen er knyttet følgende miljømålsætninger:
"Mindre affald og mindre indhold af farlige
stoffer i affaldet", "Bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre
affald til forbrænding og deponering", "Mest miljø for pengene", "Et
affaldssystem, der passer til byen" og "Et affaldssystem, der er logisk og
velkendt" (
"Kommunen vil integrere
affaldsindsamling med friarealer, så fælles affaldspladser (gårdmiljøstationer,
kvartermiljøstationer) kan blive mødesteder, hvor socialt samvær og
genanvendelse forenes" (Agenda 21 plan 2005).
Store Rengøringsdag i København 2005 vil give øget opmærksomhed på
renholdelse af byen og på affaldssortering/korrekt håndtering af aff
ald for de
borgere, foreninger og grønne organisationer, der deltager. Deltagerne i
rengøringsdagen har netop lokalkendskab og vil via deres deltagelse kunne
bidrage til integrering af affaldsindsamlingen i lokalområdet. Det betyder, at
gennemførelsen af projektet vil bidrage til opfyldelsen af miljømålsætningerne
i
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1. Projektbeskrivelsen "Store Rengøringsdag i København" af 1.
marts 2005 udarbejdet af "Opzoomerne på dansk".
Bilag 2. Budgetforslag til Store
Rengøringsdag i Københavns Kommune 2005