Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

 

 

BR 380/05

Kvalitetsstandarder for personlig- og praktisk hjælp samt genoptræning og vedligeholdende træning

Kvalitetsstandarder for personlig- og praktisk hjælp samt genoptræning og vedligeholdende træning

 

 

Indstilling om, at Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp og Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning godkendes.

Det præciseres, at udgifterne til de foreslåede justeringer og ændringer holdes indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

                                                                 (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp og Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning godkendes.

 

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender,

 

at tidspunktet for tildeling af individuel hjælp i plejebolig i resten af 2005 ændres til 4 uger efter indflytning i plejebolig, og at der træffes endelig beslutning om tidspunkt for tildeling af individuel hjælp i forbindelse med behandling af ny budgetmodel for plejeboliger ultimo 2005.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 12. maj 2005

Indstillingens 1. at punkt blev anbefalet og 2. at punkt blev godkendt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført, idet det præciseres, at udgifterne til de foreslåede justeringer og ændringer holdes indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Ifølge serviceloven §§ 71 og 73a skal kommunen en gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp samt den genoptræning og vedligeholdende træning, som kommunen har ansvaret for.

 

Kvalitetsstandarderne er delt i to dokumenter: 

·        Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp (bilag 1)

·        Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning (bilag 2)

 

Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp (Kvalitetsstandarder for hjemmepleje- og plejehjemsområdet 2004 ) blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 22. april 2004 (BR 171/04).

 

Kvali tetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning følger op på en ræk­ke indstillinger, der tidligere er forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp

 

Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp gælder for både hjemmeplejen og plejeboliger.

 

Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp er systematiseret i en række kvalitetsområder. Inden for hvert kvalitetsområde er visitationskriterier og de enkelte ydelser beskrevet. Derudover indeholder kvalitetsstandarderne visitationskriterier for kommunens dag-, døgn- og botilbud. 

 

I nærværende kvalitetsstandarderne er der foretaget følgende ændringer i relation til kvalitetsområder og ydelser. 

 

·          For at give mulighed for større fleksibilitet er begrebet "fast vagt" erstattet med følgende: "ved alvorlig sygdom og terminale forløb kan begrænsninger i tid og hyppighed fraviges". 

·        Kvalitetsområdet "ernæring og måltidet" er revideret under hensyntagen til kostpolitikken.  

·        Ydelsen "grundig rengøring" er ændret, så der skal visiteres selvstændigt til  ydelser. Det betyder, at den ikke automatisk visiteres sammen med anden rengøring. Derudover ændres "ydelsens hyppighed" til "ydelsen leveres max. 6 timer årligt ved ét eller to besøg".

 

I Bestiller-Udfører-Modtager modellen (BUM-modellen) er visitationen ansvarlig for tildeling af hjælp, mens leverandører af personlig og praktisk hjælp og personale i plejeboligerne er ansvarlig for at yde/levere hjælpen inden for rammerne af den tildelte hjælp.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 1. april 2004 (SOU 28/2004, J. nr. 29/2003) et visitationskoncept for plejeboligområdet, som følger BUM-modellen,  herunder at borgere i plejeboliger tildeles hjælp i form af pakker.

Indførelse af visitationskonceptet i plejeboliger blev påbegyndt ultimo 2004. Det betyder, at borgere, der er indflyttet i plejebolig efter 1. december 2004, bliver visiteret efter dette koncept.

Der skal i 2005 udarbejdes en ny budgetmodel for plejeboliger, som vil blive forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget ultimo 2005.  Forudsætningen for at udarbejde en ny budgetmodel er, at den samlende plejetyngde og plejebehov for alle borgere på plejehjem afdækkes.

Personalet i plejehjem udarbejder derfor i samarbejde med visitatorerne en funktionsvurdering på borgere, der er indflyttet i plejebolig før 1. december 2004.  Endvidere vurderes det, hvilken pakke borgerne i givet fald ville være berettiget til.

I forbindelse med godkendelse af visitationskonceptet for plejeboliger (SOU den 1. april 2004 J.nr.29/2003) blev det besluttet, at visitator normalt skal foretage en individuel tildeling af hjælp 14 dage efter indflytning i plejebolig. Hidtidige erfaringer med tildeling af individuel hjælp til borgere i plejebolig, udmålt i form af pakker, tyder dog på, at dette tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt, da det kan være vanskeligt at vurdere borgerens ressourcer og behov for hjælp i plejeboligen allerede 14 dage efter indflytning. 

Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at tidspunktet for tildeling af individuel hjælp i plejebolig resten af 2005 ændres til 4 uger efter indflytning i plejebolig, og at der træffes endelig beslutning om tidspunkt for tildeling af individuel hjælp i forbindelse med behandling af ny budgetmodel for plejeboliger ultimo 2005.

 

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning

 

Genoptræning defineres som målrettet træning af fysisk, intellektuel, følelsesmæssig og social funktionsevne, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Vedligeholdende træning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde og/eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Målgruppen for vedligeholdende træni ng er personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at have behov for træning.

 

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning indeholder formål med træningsindsatsen, beskrivelse af målgruppe, kvalitetsmål, indhold i de forskellige træningstilbud samt omfang af genoptræning.

 

Genoptræning og vedligeholdende træning leveres af Sundhedsforvaltningens træningscentre, rehabiliteringsafdelinger, dagtilbud samt plejehjem og hjemmepleje. I bilag til Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning er det beskrevet, hvordan borgerne får adgang til træningstilbudene hos de forskellige leverandører.

 

Kvalitetsstandarderne skal medvirke til at sikre et ensartet serviceniveau for alle borgere uanset boform, det vil sige, at borgere med ensartede behov får tildelt ensartet træning. Grundet de forskellige organisatoriske og fysiske rammer og forskellige faglige kompetencer de pågældende steder, kan indhold og kvalitet i træningsindsats dog variere fra sted til sted.

 

Kvalitetsstandarderne for genoptræning og vedligeholdende træning afspejler den nuværende organisering af træningsområdet. Kommunalreformen får omfattende be­tyd­ning for træningsområdet i sin helhed. Sundhedsforvaltningen har fokus på organiseringen af træningsområdet i takt med vedtagelsen af den nye Sundhedslov.

 

Sundhedsforvaltningen arbejder endvidere på i stigende grad at samtænke den generelle forebyggende og aktiverende indsats med den træningsmæssige indsats, således at tilbudene i stadig højere grad baseres på en helhedstilgang i relation til de enkelte borgere.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Ifølge serviceloven §§ 71 og 73a skal kommunen en gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp samt den genoptræning og vedligeholdende træning, som kommunen har ansvaret for.

 

Kvalitetsstandarderne danner grundlag for den politiske fastsættelse af serviceniveauet, det vil sige indhold, omfang og krav til udførelse af hjælp/træning. 

 

Kvalitetsstandarderne er et centralt arbejdsredskab for visitator samt medarbejdere i plejeboliger, i hjemmeplejen og hos leverandører af træningsindsats, idet kvalitetsstandarderne skal bidrage til at sikre, at afgørelser om hjælp/træning og den hjælp/træ­ning, der efterfølgende leveres til borgerne, er i overensstemmelse med det politisk vedtagne serviceniveau.

 

Endvidere skal kvalitetsstandarderne medvirke til at sikre borgernes retssikkerhed, således at borgere med ensartede behov får tildelt ensartet hjælp og træning uanset boform.

 

Endelig skal kvalitetsstandarderne bidrage til, at borgerne kan få viden om, hvilken hjælp/træning de er berettiget til.

 

Da de to områder organiseres og styres forskelligt, er kvalitetsstandarderne delt i to dokumenter: 

 

·        Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp (bilag 1)

·        Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning (bilag 2)

 

Fagligt er der tæt sammenhæng mellem de to områder, da en del af den vedligeholdende træningsindsats er indeholdt i Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp og vedligeholdende træning integreres i den måde, hjælpen udføres på.

 

Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp (Kvalitetsstandarder for hjemmepleje- og plejehjemsområdet 2004 ) blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 22. april 2004 (BR 171/04).

 

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning følger op på en ræk­ke indstillinger, der tidligere er forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

·        Sundheds- og Omsorgsudvalget fik på mødet den 2. oktober 2003 (SOU 253/2003 J.nr. 642002) forelagt en status vedrørende etablering af rehabiliteringspladser, herunder formål og mål  med rehabiliteringsindsatsen.

 

·        Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet den 15. april 2004 (SOU 342004 J. nr. 61/2002) formål og indhold i dagtilbud, herunder at dagtilbudene tilbyder borgerne et vedligeholdende træningstilbud i overensstem­melse med deres fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale behov.

 

·        Sundheds- og Omsorgsudvalget fik på mødet den 21. oktober 2004 forelagt en statusredegørelse for trænings- og rehabiliteringsindsatsen (SOU 129/2004 J.nr. 65/2002), i hvilken Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret om varetagelsen af den lovpligtige genoptræning af ældre.

 

 

Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp

 

Efter servicelovens § 71 pålægges kommunen at udarbejde Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp. 

 

Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp er gældende for både hjemmeplejen og plejeboliger. Det betyder, at borgerne kan forvente samme serviceniveau og kvalitet i plejen uanset boform. 

 

I  Bestiller-Udfører-Modtager modellen (BUM) er Pensions- og Omsorgskontorerne ansvarlige for myndighedsfunktionen og dermed for visitation og tildeling af hjælp. Plejeboliger og leverandører af personlig og praktisk hjælp (herefter kaldet leverandørerne) er ansvarlig for at yde/levere hjælpen indenfor rammerne af den tildelte hjælp.

 

Udgangspunktet for visitation er en funktionsvurdering - en grundig afdækning af borgerens funktionsevne, fysisk, psykisk og socialt set i en helhed og ud fra borgerens ressourcer og aktuelle situation. På grundlag af funktionsvurderingen tildeler visitator hjælp indenfor det politisk fastsatte serviceniveau, som fremgår af kvalitetsstandarderne.

Kvalitetsstandarderne er systematiseret i følgende kvalitetsområder:

·        Personlig pleje

·        Ernæring og måltidet

·        Psykisk pleje og omsorg

·        Målrettede pædagogiske opgaver

·        Undersøgelse og behandling (sygeplejeydelser jf. lov om hjemmesygepleje)

·        Omsorgstandpleje

·        Praktisk hjælp

·        Hverdag på plejehjem og i beskyttet bolig

·        Træning i hjemmet ved hjælper

·        Pleje af alvorligt syge og døende

·        Indflytning til anden bolig.

 

Indenfor hvert kvalitetsområde er visitationskriterier og de enkelte ydelser beskrevet.

 

Derudover indeholder kvalitetsstandarderne visitationskriterier for kommunens dag-, døgn- og botilbud. 

 

Ifølge kvalitetsstandarderne skal borgernes funktionsniveau  revurderes ved behov,  dog mindst én gang om året, med henblik på en eventuel ny afgørelse vedrørende hjælp. Grundet implementering af  BUM på plejehjem og indførelse af KOS,  herunder en række IT-forbedringsløsninger i hjemmeplejen i mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 16. december 2004( SOU 68/2004 J.nr. 18/2004) er der problemer med at gennemføre de årlige revisitationer hos alle borgere. Sundhedsforvaltningen arbejder med denne problemstilling, og Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive orienteret herom senere.

 

Plejeboliger

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 1. april 2004  visitationskoncept til plejehjemsområdet (SOU 28/2004, J. nr. 29/2003). Visitationskonceptet følger BUM modellen.

Jf. visitationskonceptet tildeles hjælp i plejeboliger i form af "pakker". Pakkerne er sammensat af kvalitetsområderne fra kvalitetsstandarderne. Pakkerne er en faglig og ressourcemæssig ramme, indenfor hvilken leverandøren kan tilrettelægge hjælpen individuelt og målorienteret, afhængig af den enkelte borgers behov og situation. Det er således personalet i plejeboligen, der - i samarbejde med borgeren - beslutter, hvad borgeren specifikt skal have hjælp til, og efterfølgende beskrives i en plejeplan.

I forbindelse med indflytning tildeles borgerne en "startpakke", ud fra hvilken plejepersonalet laver en foreløbig plejeplan.

Indførelse af visitationskonceptet i plejeboliger blev påbegyndt ultimo 2004. Det betyder, at borgere, der er indflyttet i plejebolig efter 1. december 2004, bliver visiteret efter visitationskoncept for plejeboliger.

Der skal i 2005 udarbejdes en ny budgetmodel for plejeboliger. Budgetmodellen vil være baseret på aktivitetsstyring i form af pris på pakker. Budgetmodellen forventes udarbejdet ultimo 2005 og derefter forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget. Forudsætningen for at udarbejde en ny budgetmodel er at få et billede af den samlende plejetyngde og plejebehov hos alle borgere på plejehjem.

Personale i plejehjem udarbejder derfor i samarbejde med visitatorerne en funktionsvurdering på borgere, der er indflyttet i plejebolig før 1. december  2004.  Endvidere vurderes det hvilken pakke borgerne i givet fald ville være berettiget til.

I forbindelse med godkendelse af visitationskonceptet for plejeboliger (SOU den 1. april 2004 J.nr.29/2003) blev det besluttet, at visitator normalt skal foretage en individuel tildeling af hjælp 14 dage efter indflytning i plejebolig. Hidtidige erfaringer med tildeling af individuel hjælp til borgere i plejebolig i form af pakker tyder dog på, at dette tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt, idet det kan være vanskeligt at vurdere borgerens ressourcer og behov for hjælp i plejeboligen allerede 14 dage efter indflytning. 

Sundhedsforvaltningen indstiller derfor, at tidspunktet for tildeling af individuel hjælp i plejebolig i resten af 2005 ændres til, op til 4 uger efter indflytning i plejebolig, og at der træffes endelig beslutning om tidspunkt for tildeling af individuel hjælp i forbindelse med behandling af ny budgetmodel for plejeboliger ultimo 2005.

 

Hjemmeplejen

I hjemmeplejen tildeles hjælp i form af enkeltydelser, som fx rengøring af gulve, bad mv. Enkeltydelser kan sammensættes på tværs af kvalitetsområderne, afhængig af den enkelte borgers situation og behov.

 

< p class=MsoNormal style='text-align:justify;mso-pagination:none'>I forbindelse med visitation beskriver visitator formål med hjælpen og tager stilling til omfanget. Som støtte til administration og planlægning er der fastsat minimums­tider for de enkelte ydelser. Hvis visitator vurderer, at hjælpen ikke kan ydes indenfor disse tider, kan der tillægges individuel tid begrundet i borgerens særlige situation.

 

Når borgeren er visiteret til hjælp, skal borgeren, jf. Servicelovens § 75,  modtage en afgørelse, hvoraf det fremgår,  hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen og for hvilken periode, hjælpen gives. Afgørelsen indeholder ikke oplysninger om den udmålte tid, da denne udelukkende er et redskab for administration, planlægning og budgetstyring for visitation og leverandør.

 

Borgeren vælger, hvilken leverandør der ønskes, hvorefter myndigheden afgiver en bestilling til den valgte leverandør. Bestillingen beskriver hjælpens indhold og omfang. Det er leverandørens ansvar, at hjælpen gives efter hensigten og at kontakte visitationen ved eventuelle ændringer i borgerens behov og situation, som kræver en revisitation.

 

Krav til leverandører af personlig og praktisk hjælp er nærmere beskrevet i "Leverandørkrav til kommunale og private leverandører af praktisk og personlig hjælp" samt i en række kravsspecifikationer. Disse er at betragte som en del af kvalitetsstandarderne og er vedtaget i Borgerrepræsentationen henholdsvis den 10. april 2003 (BR 162/03, BR 163/03, BR 166/03, BR 167/03 og BR 168/03) og den 28. august 2003 (BR 379/03).

 

 

Ændringer i Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp

 

I forbindelse med revision af kvalitetsstandarderne for 2005 er der foretaget følgende ændringer:

 

Da Kvalitetsstandarderne er et centralt  arbejdsredskab for både visitatorer og udførere, er strukturen i dokumentet ændret, så det fremstår mere tydeligt, hvad der vedrører visitationen, og hvad der vedrører leverandørerne.

 

Endvidere er der foretaget følgende specifikke ændringer indenfor de enkelte kvalitetsområder:

 

·        For at give mulighed for større fleksibilitet, er begrebet "fast vagt" erstattet med følgende: "ved alvorlig sygdom og terminale forløb kan begrænsninger i tid og hyppighed fraviges". 

 

·        Kvalitetsområdet "ernæring og måltidet" er revideret under hensyntagen til kostpolitikken.  

 

·        Ydelsen "grundig rengøring" er ændret, så der skal visiteres  selvstændigt til  ydelser. Det betyder, at den ikke automatisk visiteres sammen med anden rengøring. Derudover ændres "ydelsens hyppighed" til "ydelsen leveres max. 6 timer årligt  ved ét eller to besøg".

 

 

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning

 

Jf. servicelovens § 73a pålægges kommunen at udarbejde kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning.

 

Genoptræning defineres som målrettet træning af fysisk, intellektuel, følelsesmæssig og social funktionsevne. Begrebet omfatter også træning i de færdigheder, som borgeren har brug for i sine daglige gøremål. Indsatsen er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning.  

 

Med bestemmelsen i Serviceloven forpligtes den kommunale myndighed til at tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i umiddelbar tilknytning til et sygehusophold.

 

Vedligeholdende træning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde og/eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Vedligeholdende træning omfatter al anden træning, som ikke er genoptræning. Målgruppen for vedligeholdende træning er personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at have behov herfor. Vedligeholdende træning omfatter også træning af personer med kroniske lidelser[1].

 

Hjemmeboende borgere tilbydes genoptræning på Sundhedsforvaltningens trænings­centre og på rehabiliteringafdelinger. Vedligeholdende træning tilbydes i dagtilbud og i hjemmeplejen. Borgere i plejebolig tilbydes genoptræning og vedligeholdende træning på plejehjemmet.

 

Borgerne kan endvidere vælge at gå til genoptræning eller vedligeholdende træning hos privat praktiserende fysioterapeuter mod egenbetaling med refusion fra sygeforsikring. 

 

Derudover har kommunen en række generelle aktiverende og forebyggende tilbud, som alle ældre kan deltage i uanset funktionsniveau, fx "Nærgymnastik", Walk and Talk og stavgang. Disse tilbud gives ikke efter Servicelovens § 73 a og er derfor ikke omfattet af kravet om kvalitetsstandarder. 

 

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning indeholder:

 

·        Formål med træningsindsatsen

·        Beskrivelse af målgruppe - det vil sige en præcisering af, hvilke grupper af borgere der kan modtage hvilke træningstilbud

·        Faglige og organisatoriske kvalitetsmål samt borgerens kvalitetsmål 

·        Indhold i de forskellige træningstilbud

·        Omfang af genoptræning.

 

I bilag til Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning er det beskrevet, hvordan borgerne får adgang til træningstilbudene hos de forskellige leverandører. Det er leverandøren, der på basis af en individuel og terapeutfaglig vurdering af borgerens træningsbehov og –potentiale tilrettelægger træningsforløbene indenfor rammerne af de fastsatte kvalitetsstandarder.

 

Kvalitetsstandarderne skal medvirke til at sikre et ensartet serviceniveau for alle borgerne uanset boform, det vil sige, at borgere med ensartede behov får tildelt ensartet træning. Grundet de forskellige organisatoriske og fysiske rammer og forskellige faglige kompetencer de pågældende steder, kan indhold og kvalitet i træningsindsats dog variere fra sted til sted.

 

< p class=MsoNormal style='text-align:justify;line-height:14.6pt;mso-line-height-rule: exactly;mso-pagination:none'> 

Sammenhæng mellem kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp og genoptræning og vedligeholdende træning.

 

Den vedligeholdende træning, som er beskrevet i Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning, suppleres af en vedligeholdende indsats fra hjemmepleje og i plejebolig. 

 

Borgere i plejebolig og hjemmeboende borgere kan jf. Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp visiteres til en række ydelser, som har et vedligeholdende og udviklende sigte, herunder "Træning ved hjælper" og "Målrettede pædagogiske opgaver". 

 

Endvidere er den vedligeholdende indsats en integreret del af den personlige og praktiske hjælp. "Tilrettelæggelsen og udførelsen af opgaverne skal ske ud fra intentionerne om hjælp-til-selvhjælp. Målet med hjælpen er at gøre modtageren i stand til at klare sig selv eller, hvis dette ikke er muligt, at gøre modtageren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt" (Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp 2005).

 

Vedligeholdende træning foregår endvidere via de daglige aktiviteter i dagtilbud og i plejebolig, såsom deltagelse i forberedelse af mad, hobbyaktiviteter mv. 

 

Kvalitetsstandarderne for genoptræning og vedligeholdende træning afspejler den nuværende organisering af træningsområdet.

 

Kommunalreformen får omfattende be­tyd­ning for træningsområdet i sin helhed.  Sundhedsforvaltningen vil i takt med vedtagelsen af den nye Sundhedslov, drage de nødvendige konsekvenser i forhold til organisering af træningsområdet fremover.

 

Sundhedsforvaltningen arbejder endvidere på i stigende grad at samtænke den generelle forebyggende og aktiverende indsats med den træningsmæssige indsats, således at tilbudene i stadig højere grad baseres på en helhedstilgang i relation til de enkelte borgere.

 

MILJØVURDERING

 

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Udmøntningen af kvalitetsstandarder sker ved en individuel visitation af borgere. Sundhedsforvaltningen forventer, at de foreslåede justeringer og ændringer holdes inden for rammen.

 

I løbet af 2005 vil de nye "pakker" på plejeboligområdet blive prisberegnet i lighed med hjemmeplejen.  

 

HØRING

Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp og Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning har været i høring hos relevante høringsparter. Resume af høringssvar findes i bilag 3, og høringssvarene fra eksterne høringsparter er vedlagt i kopi i bilag 4.

 

BILAG

Bilag 1 - Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp

Bilag 2 - Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning

Bilag 3 - Resume af høringssvar

Bilag 4 - Høringssvar fra eksterne høringsparter

 

 

Lau Svendsen-Tune                                                                           

/Lars Bo Bülow