Mødedato: 15.05.2008, kl. 17:30

Anlægsbevilling til genopretning af gadebelysning og veje

Se alle bilag

Anlægsbevilling til genopretning af gadebelysning og veje

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 15. maj 2008

 

 

BR 267/08

Anlægsbevilling til genopretning af gadebelysning og veje

Anlægsbevilling til genopretning af gadebelysning og veje

 

 

Indstilling om, 

1.                  at der frigives en anlægsbevilling på 31,5 mio. kr. (2008 p/l) i 2008 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 til at påbegynde lovliggørelse af gadebelysningen, udlægge støjreducerende asfaltbelægning på H. C. Andersens Boulevard (Stormgade - Jarmers Plads) og Frederikssundsvej (Brønshøjholms Alle - Tersløsevej), medfinansiering af renovering af Øster Alle samt renovering af rendestensbrønde og stikledninger.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets ramme.

Det bemærkes, at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU 205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008.

 (Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

 

Der skal tages stilling til udmøntning af anlægsbevillingen til genopretning på vejområdet

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Indstilling om, 

2.                  at der frigives en anlægsbevilling på 31,5 mio. kr. (2008 p/l) i 2008 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 til at påbegynde lovliggørelse af gadebelysningen, udlægge støjreducerende asfaltbelægning på H. C. Andersens Boulevard (Stormgade - Jarmers Plads) og Frederikssundsvej (Brønshøjholms Alle - Tersløsevej), medfinansiering af renovering af Øster Alle samt renovering af rendestensbrønde og stikledninger.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets ramme.

Det bemærkes, at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU 205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008.

 (Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

PROBLEMSTILLING

Med aftalen om budget 2008 er der afsat netto 20 mio. kr. i form af anlægsmidler til at påbegynde genopretningen på vejområdet. Genopretningen skal ske i henhold til den plan, som Borgerrepræsentationen tiltrådte den 27. september 2007, og som nærmere belyser behovet for genopretning af veje, bygværker, gadebelysning og signalanlæg.

 

Budgetteknisk er der i overensstemmelse med aftalen om budget 2008 indarbejdet en anlægsbevilling på 40 mio. kr., idet der til gengæld samtidig er sket en reduktion af driftsbevillingen på 20 mio. kr.

 

Flere af arbejderne omfattet af denne indstilling er omfattet af Økonomiudvalgets beslutning af 11. marts 2008 om, at indgåelse af bindende kontrakter om anlægsvirksomhed, hvor udgiften overstiger 5 mio. kr., kræver Økonomiudvalgets særskilte godkendelse (ØU 107/08).

 

LØSNING

Lovliggørelse af gadebelysningen

Forvaltningen foreslår, at der afsættes 10 mio. kr. til at påbegynde moderniseringen af gadebelysningens ca. 30.000 armaturer med henblik på, at gadebelysningen i løbet af 10 år kan leve op til de nye krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen om supplerende beskyttelse med HPFI-relæer, der træder i kraft 1. juli 2008. Påbegyndelsen af moderniseringen er en forudsætning for at opretholde kommunens ansøgning om dispensation for tidsfristen for at leve op til de reviderede krav til el-tekniske anlæg. Til information er kommunens ansøgning vedlagt (bilag 1).

 

Sikkerhedsstyrelsen har den 11. februar 2008 meddelt den ønskede dispensation netop med henvisning til den fremsendte handlingsplan (bilag 2).

 

Renovering af kørebaner med støjreducerende asfalt

Forslagene indebærer renovering af vejstrækninger, der alligevel står over for en renovering, med støjreducerende asfalt, der vil indebære en hørbar mindskelse af dækstøjen svarende til 2-3 dB.

  • Kørebanen på H.C. Andersens Boulevard mellem Stormgade og Jarmers Plads
  • Kørebanen på Frederikssundsvej mellem Brønshøjholms Allé (ved Brønshøj Torv) og Tersløsevej (ved Husum Torv).

 

Øster Alle

BR vedtog den 13. juni 2007 (BR 269/07) en bevilling til afholdelse af omkostninger til projektudvikling af Øster Alle. Da de eksisterende belægninger er nedslidte og alligevel står overfor renovering, er den endelige finansiering i indstillingen forudsat sammensat af driftsmidler (8,5 mio. kr. i 2008) og anlægsmidler. Med budget 2008 er 20 mio. kr. af den hidtidige driftsbevilling konverteret til anlægsmidler, og det foreslås derfor, at de 8,5 mio. kr. til Øster Alle finansieres netop af den nye anlægsramme, hvor midlerne søges udmøntet i en senere indstilling. Det er en forudsætning, at BR godkender det endelige projektforslag for renovering af Øster Alle.

 

Rendestensbrønde og stikledninger

Københavns Energi udfører undersøgelse og renovering af spildevandshovedledninger og spildevandsstik. Teknik- og Miljøforvaltningen vil indgå en aftale med Københavns Energi om, at renoveringen af rendestensbrønde og stikledninger til rendestensbrønde i et vist omfang kan blive udført samtidig med renoveringen af spildevandsledningerne i takt med spildevandsplanen, idet der er økonomiske fordele i at udføre renovering af spildevandsledninger og ledninger til vejafvanding samtidig.

 

Økonomiudvalgets beslutning om aftalestop

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at der tillades indgået aftale om påbegyndelse af lovliggørelsen af gadebelysningen, og at renoveringen af kørebaner med støjreducerende asfalt gennemføres som planlagt.

 

De skærpede krav til gadebelysningen træder i kraft 1. juli 2008, og det har som nævnt været en betingelse for Sikkerhedsstyrelsens dispensation, at moderniseringen påbegyndes som aftalt. Det vil i dette lys være yderst uhensigtsmæssigt at udskyde påbegyndelsen af arbejdet.

 

Den planlagte renovering af kørebaner omfatter flere af kommunens stærkt trafikerede strækninger, og arbejdet skal derfor så vidt muligt gennemføres i sommerperioden, hvor trafikken er svagest, og hvor forsinkelser som følge af vejrlig m.v. må formodes at blive mindst mulige. Arbejdet skal udføres af belægningsafdelingen i forvaltningens Center for Veje, og det vil være afgørende for at sikre beskæftigelsen af medarbejderne i 2008, at indstillingen godkendes.

 

Anvendelsen af budgetmidlerne til renovering af Øster Allé forudsætter som nævnt Borgerrepræsentationens godkendelse af et særskilt projekt, og der indgås således ikke anlægskontrakter vedrørende denne del af anlægsbevillingen som følge af godkendelse af nærværende indstilling.

 

 

ØKONOMI

Borgerrepræsentationen har med vedtagelse af Budget 2008 afsat en anlægsbevilling på 40,0 mio. kr. (2008 p/l) i 2008 på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, Center for Veje, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til at påbegynde genopretningen af gadebelysning og vejområdet mv.. Det er gjort ved hhv. at omflytte 20 mio. kr. fra dr ift til anlæg inden for Teknik- og Miljøudvalgets budget og afsætte yderligere 20 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg. 

Den samlede anlægsbevilling på 40 mio. kr. - hvor 31,5 mio. kr.  søges udmøntet i nærværende indstilling - fordeler sig således:

 

 

Mio. kr. (2008 p/l)

Påbegyndelse af lovliggørelse af gadebelysning

10,0

Støjdæmpende asfalt på H. C. Andersens Boulevard og Frederikssundsvej

20,0

Øster Alle

8,5

Renovering af vejbrønde og stikledninger

1,5

I alt

40,0

 

Udgifterne afholdes i 2008 og der anvises dækning på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, Center for Veje, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer).

 

VIDERE PROCES

Det videre arbejde vil blive igangsat, når Borgerrepræsentationens godkendelse foreligger.

 

Målsætningen for 2009 og 2010 er at anvende hele budgetudvidelsen på 20 mio. kr. vedrørende genopretningsplanen til lovliggørelse af gadebelysningen.

 

BILAG

-          Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Ansøgning om fristforlængelse for kravet om supplerende beskyttelse med HPFI-afbrydere i stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 8

2.                  Sikkerhedsstyrelsens dispensation af 11. februar 2008

 

 

Hjalte Aaberg                      Signe Skovgaard

 

 

 

Til top