Fredningsforslag for otte københavnske parker
Fredningsforslag for otte københavnske parker
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 13. juni 2007
BR 248/07< /b>
Fredningsforslag for otte københavnske parker
Fredningsforslag for otte københavnske parker
Indstilling om,
1.
at Københavns
Kommune rejser fredningssag for Bellahøjparken, Degnemosen, Rødkildeparken,
Kolonihaveparken, Nørrebroparken med Hørsholmparken, Amorparken, Fredens Park
og den kommunale del af Christianshavns Voldanlæg ved at fremsende vedlagte
fredningsforslag (Bilag 2) til Fredningsnævnet for København.
(Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget pålagde 1. november 2005
Økonomiforvaltningen at fremlægge et fredningsforslag for otte parker inden 1.
juni 2007. Dette forslag foreligger nu og skal godkendes, så det kan sendes til
Fredningsnævnet, der gennemfører fredningen.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1.
at Københavns
Kommune rejser fredningssag for Bellahøjparken, Degnemosen, Rødkildeparken,
Kolonihaveparken, Nørrebroparken med Hørsholmparken, Amorparken, Fredens Park
og den kommunale del af Christianshavns Voldanlæg ved at fremsende vedlagte
fredningsforslag (Bilag 2) til Fredningsnævnet for København. (Økonomiudvalget) |
Problemstilling
Økonomiudvalget har pålagt
Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen at
udarbejde et fredningsforslag for otte parker i kommunen, der ikke er fredet.
Dertil hører de sidste af de parker, der blev rejst fredningssag for i 1959
(også kaldet restfredningerne). Borgerrepræsentationen skal godkende
fredningsforslaget, for at det kan sendes til Fredningsnævnet, som har
myndighed til at træffe afgørelse om fredningens indhold. Fredningsnævnet vil
så holde offentlige møder om forslaget, inden det træffer afgørelse om
fredningen. Herefter vil fredningssagen fra 1959 være afsluttet.
Løsning
Økonomiudvalget vedtog den 1.
november 2005, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Bygge- og
Teknikforvaltningen (nu Teknik- og Miljøforvaltningen) skulle udarbejde
fredningsforslag for følgende parker i kommunen inden den 1. juni 2007:
Bellahøjparken, Degnemosen, Rødkildeparken, Kolonihaveparken, Nørrebroparken
med Hørsholmparken, Amorparken, Fredens Park og Christianshavns Voldanlæg.
Efterfølgende har Økonomiudvalget efter en dialog med Slots- og
Ejendomsstyrelsen besluttet, at fredningen kun skal omfatte den del af
Christianshavns Voldanlæg, der ejes af Københavns Kommune. På den baggrund har
Økonomiforvaltningen som hovedansvarlig med bistand fra Teknik- og
Miljøforvaltningen udarbejdet det vedlagte forslag til fredning (Bilag 2).
Fredningsforslaget er bygget
op af en række fællesbestemmelser for alle parkerne og særlige bestemmelser for
de enkelte parker alt efter deres karakter. Formålet er i alle tilfælde at
sikre den rekreative brug og offentlighedens adgang, samtidig med at områdernes
værdier af landskabelig, biologisk og kulturhistorisk art skal opretholdes og
om muligt forbedres. Parkernes
udviklingsmuligheder reguleres i overensstemmelse med dette formål. Hertil
hører også, at en detaljeret regulering af deres indhold, brug og drift
fastlægges i udviklingsplaner, der siden skal udarbejdes på baggrund af
fredningen.
De fleste af
fredningsforslagets parker er omfattet af en fredningssag, der blev rejst for
de københavnske parker i 1958 af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Siden
1963 er der gennemført fredninger af parker ejet af Københavns Kommune på
kommunens initiativ. Derved er langt de fleste af kommunens parker og en række
andre områder blevet fredet, men ikke disse otte parker. Hidtil har arealer
været beskyttet af selve fredningsrejsningen, indtil fredningssagen var
gennemført. Men efter den nye Naturbeskyttelseslov bortfalder fredningssager,
hvis de ikke afsluttes inden to år. For igangværende sager var fristen den 1.
oktober 2006 (med mulighed for to års forlængelse). Det var baggrunden for,
at Økonomiudvalget, bl.a. tilskyndet af Danmarks Naturfredningsforening,
ønskede at få fredningssagen fra 1958 afsluttet nu med en fredning af de otte
parker. Fredningsnævnet har på Økonomiforvaltningens anmodning forlænget
gyldigheden af fredningsbeskyttelsen til 1. oktober 2008.
Økonomi
Sagen vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser.
De to private grundejere
(Boligselskabet AKB og ejerforeningen E/F Nørrehus) ved Nørrebroparken har
været inddraget i udarbejdelsen af fredningsforslaget, og det vurderes ikke at
kunne begrunde et erstatningskrav. Offentlige myndigheder (institutioner mv.)
har ikke adgang til erstatning for fredning.
Videre proces
Efter Borgerrepræsentationens
godkendelse vil fredningsforslaget blive sendt til Fredningsnævnet, og andre
parter (herunder de, der har deltaget processen hidtil) vil blive
orienteret. Fredningsnævnet holder
offentlige møder om forslaget. DN har ret til at fremsætte ændringsforslag.
Fredningsnævnet vil formentlig kunne afgøre sagen i 2008. Nævnets afgørelse kan
indbringes til Naturklagenævnet som sidste instans.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1. Miljøvurdering
2. Fredningsforslag for otte københavnske parker
/Henrik Plougmann Olsen