Etablering af et nyt Ungdomshus på Dortheavej i Nordvest
Etablering af et nyt Ungdomshus på Dortheavej i Nordvest
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 11. juni 2008
BR 326/08
Etablering af et nyt Ungdomshus på Dortheavej i Nordvest
Etablering af et nyt Ungdomshus på Dortheavej i Nordvest
Indstilling om,
1.
at Københavns
Kommune med henblik på etablering af et Ungdomshus tilbyder Fonden Jagtvej 69
at leje de på vedlagte plan med sort stiblet linie viste dele af bygningerne på
Københavns Kommunes ejendom, Dortheavej 61og på vilkår, svarende til vilkårene
i vedlagte udkast til erhvervslejekontrakt (bilag 1 og 2),
2.
at der mellem
Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Fonden Jagtvej 69 indgås
den i udkast vedlagte driftsoverenskomst om oprettelse og drift af Ungdomshuset
i København samt om kommunens tilskud til husets etablering og drift (bilag 3),
3.
at der i 2008
gives en anlægsbevilling på 800.000 (2008 p/l) kr. til kommunens afholdelse af
tilslutningsafgifter, afhjælpning af sikkerhedsmæssige mangler samt udvendig
istandsættelse og vedligeholdelse på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling,
Københavns Ejendomme, funktion 3.35.64.3,
a. at der etableres et Dialogforum, der har til formål at
styrke og forbedre dialogen mellem de unge i Ungdomshuset og Ungdomshusets
naboer mv., jf. vedlagte udkast til kommissorium (bilag 13b), samt
b. at der i 2008
afsættes en pulje på 250.000 kr., blandt andet til en graffitiordning med det
formål at holde et nærmere afgrænset område omkring Ungdomshuset på
4.
at der anvises
finansiering i 2008 af anlægsudgifterne, ved at der overføres 800.000 kr. (2008
p/l) fra Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer (Bufferpulje til
anlægsprojekter), funktion 6.45.51.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling,
Københavns Ejendomme, funktion 3.35.64.3,
5.
at der gives en driftsbevilling
i 2008 på 164.175 kr. (2008 p/l) til København Kommunes tilskud til Fonden
Jagtvej 69 til udgifterne til husleje, ejendomsskatter, forsikringer vedr.
bygningen samt renovation på Kultur- og Fritidsudvalget bevilling, kultur og
fritid, funktion 0.32.35.1,
6.
at der anvises
finansiering i 2008 af driftsudgifterne på 164.175 kr. på Kultur- og
Fritidsudvalgets bevilling, kultur og fritid, funktion 3.35.64.1,
7.
at
driftsudgifterne forbundet med ovenstående aktiviteter fra 2009 og frem søges
finansieret i forbindelse med forhandling af budget 2009,
(Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget)
I forlængelse af
Borgerrepræsentationens godkendelse af hensigtserklæringen om oprettelse af et
Ungdomshus i Københavns Kommune og beslutning om den videre proces forelægges
nu indstilling om etablering af et nyt Ungdomshus på Dortheavej i Nordvest.
Indstillingen har sammenhæng med indstillingen om 'Lidt mere Nordvest' – en
plan for styrkelse af kulturlivet i København NV.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Indstilling om, 1.
at Københavns
Kommune med henblik på etablering af et Ungdomshus tilbyder Fonden Jagtvej 69
at leje de på vedlagte plan med sort stiblet linie viste dele af bygningerne
på Københavns Kommunes ejendom, Dortheavej 61og på vilkår, svarende til
vilkårene i vedlagte udkast til erhvervslejekontrakt (bilag 1 og 2), 2.
at der mellem
Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Fonden Jagtvej 69
indgås den i udkast vedlagte driftsoverenskomst om oprettelse og drift af
Ungdomshuset i København samt om kommunens tilskud til husets etablering og
drift (bilag 3), 3.
at der i 2008
gives en anlægsbevilling på 800.000 (2008 p/l) kr. til kommunens afholdelse
af tilslutningsafgifter, afhjælpning af sikkerhedsmæssige mangler samt
udvendig istandsættelse og vedligeholdelse på Kultur- og Fritidsudvalgets
bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 3.35.64.3, a.
at der
etableres et Dialogforum, der har til formål at styrke og forbedre dialogen
mellem de unge i Ungdomshuset og Ungdomshusets naboer mv., jf. vedlagte
udkast til kommissorium (bilag 13b), samt b.
at der i 2008 afsættes en pulje på 250.000 kr.,
blandt andet til en graffitiordning med det formål at holde et nærmere
afgrænset område omkring Ungdomshuset på 4.
at der anvises
finansiering i 2008 af anlægsudgifterne, ved at der overføres 800.000 kr.
(2008 p/l) fra Økonomiudvalgets bevilling, Fælles anlægspuljer (Bufferpulje
til anlægsprojekter), funktion 6.45.51.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets
bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 3.35.64.3, 5.
at der gives en
driftsbevilling i 2008 på 164.175 kr. (2008 p/l) til København Kommunes
tilskud til Fonden Jagtvej 69 til udgifterne til husleje, ejendomsskatter,
forsikringer vedr. bygningen samt renovation på Kultur- og Fritidsudvalget
bevilling, kultur og fritid, funktion 0.32.35.1, 6.
at der anvises
finansiering i 2008 af driftsudgifterne på 164.175 kr. på Kultur- og
Fritidsudvalgets bevilling, kultur og fritid, funktion 3.35.64.1, 7.
at
driftsudgifterne forbundet med ovenstående aktiviteter fra 2009 og frem søges
finansieret i forbindelse med forhandling af budget 2009, (Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget) |
PROBLEMSTILLING
Før rydningen af bygningen på
Jagtvej 69 blev der mellem Københavns Kommune, Fonden Jagtvej 69 og brugerne af
Ungdomshuset på Jagtvej 69 ført forhandlinger om en anden placering af
Ungdomshuset. Kommunen havde bl.a. som en mulighed tilbudt at sælge bygningen
Stevnsgade 34 til Fonden Jagtvej 69. Det blev afvist af de unge, medmindre
kommunen ville sælge bygningen for 1 kr. eller i givet fald reservere
købesummen til et bestemt formål, fastsat af de unge. Vilkår, som kommunen ikke
lovligt ville kunne acceptere.
Forhandlingerne mellem de
unge og kommunen blev helt afbrudt efter de unges voldelige aktioner i
forbindelse med rydningen af Jagtvej 69 1. marts 2007. I efteråret 2007
tilkendegav en gruppe af de unge – G 13 – i forbindelse med planlægningen af en
aktion med besættelse af Grøndalsvænge Allé 13, at de gerne ville i en positiv
dialog med kommunen om et nyt ungdomshus. Efter aktionen meddelte Københavns
Politi, at aktionen var forløbet fredeligt. Overborgmesteren indledte herefter
forhandlinger med Fonden Jagtvej 69 og Ungdomshusbevægelsen om en mulig
løsning, der – efter grundige forhandlinger - førte frem til en fælles
hensigtserklæring mellem kommunen, Ungdomshusbevægelsen og Fonden Jagtvej 69 om
oprettelse af et ungdomshus i Københavns Kommune.
Borgerrepræsentationen
godkendte hensigtserklæringen i mødet den 13. december 2007 og pålagde samtidig
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen at fremlægge en
fællesindstilling til beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen om etablering af et Ungdomshus i overensstemmelse med
den mellem parterne indgåede hensigtserklæring, når en egnet bygning til
formålet er fundet (BR 619/07).
LØSNING
Arbejdet med realiseringen af
intentionerne i hensigtserklæringen og Borgerrepræsentationens beslutning er
herefter foregået i en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra
Ungdomshusbevægelsen, Fonden Jagtvej 69, Kultur- og Fritidsforvaltningen og
Økonomiforvaltningen. Arbejdet har bestået i dels at finde en egnet bygning,
dels at få aftalekomplekset på plads.
Aftaler om samlokalisering af Ungdomhuset og
Kulturhuset i bygninger på Dortheavej 61
Til brug for søgningen efter
en egnet bygning blev Ungdomshusbevægelsen anmodet om at beskrive
funktionskravene til bygningen. Ungdomshusbevægelsen har lagt vægt på, at
bygningen ligger i eller inden for en rimelig afstand af postnummer 2200, at
den er på størrelse med det tidligere hus på Jagtvej 69, og at bygningen kan
rumme de aktiviteter, der var på Jagtvej 69, herunder en koncertsal,
mødelokaler, toiletter, industrikøkken, have og øvelokaler.
Ungdomshusbevægelsen har endvidere lagt vægt på, at bygningen er ejet af
kommunen.
Forvaltningen har lagt vægt
på, at kommunen ikke skal erhverve en bygning til formålet, at bygningens værdi
står i rimeligt forhold til de lokaler, der tilbydes andre ungdomsgrupper, at
boligbebyggelse som naboer til bygningen så vidt muligt skal undgås, at
bygningen er et tilbud til alle byens unge og derfor ikke er begrænset til kun
at kunne ligge indenfor en afgrænset del af byen og endelig, at hvis kun en del
af en kommunal ejendom skal bruges til Ungdomshus, at resten af ejendommen kan
anvendes til formål, der står i rimeligt forhold til ejendommens værdi.
Der blev udarbejde
t en
bruttoliste over mulige bygninger, hvor interessen til sidst blev koncentreret
om følgende to ejendomme:
·
En del af Frederikssundsvejens
Skole, der ophører som skole pr. 1. august 2008
·
2 bygninger på
Baunehøj /Enghavevej 80-82 – "møbeldepotbygningen" og en tidligere
remisebygning.
Der blev iværksat en høring
af de tre berørte lokaludvalg – Bispebjerg, Vesterbro og Kongens Enghave
Lokaludvalg. Lokaludvalgene arrangerede i den forbindelse flere møder primært
for naboerne i områderne til de to ejendomme. Lokaludvalgene afgav herefter
vedlagte høringssvar af henholdsvis 13. og 14. marts 2008 (bilag 4 og 5).
I forbindelse med høringssvaret
fra Bispebjerg Lokaludvalg blev der i en pressemeddelelse fra lokaludvalget af
13. marts 2008 omtalt et forslag fra et medlem af lokaludvalget om at flytte
Kulturhuset til Frederikssundsvejen Skole og anvende den herved frigjorte
ejendom på Dortheavej 61 til Ungdomshus. Lokaludvalget og Kulturhuset var
positive overfor en magelægsordning, og det blev tilkendegivet, at der ikke
umiddelbart var noget til hinder for en samlokalisering af Ungdomshuset og
Kulturhuset på Dortheavej 61 i en eventuel overgangsperiode.
Det førte til en nærmere
undersøgelse og forhandlinger om mulighederne for at etablere et Ungdomshus ved
en samlokalisering af Ungdomshuset med Kulturhuset på Dortheavej 61 suppleret
med andre bygninger, herunder et nyt bibliotek med en sal til Kulturhuset,
Lygten Stationsbygning, bygningen på hjørnet af Tomsgårdsvej og Dortheavej og
nye lokaler til Dans i Nordvest i Bispebjerg Kapel.
Den 1. april 2008 blev der
mellem partier, der repræsenterer et politisk flertal i Borgerrepræsentationen
(Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), opnået
enighed med Fonden Jagtvej 69 og Ungdomshusbevægelsen om en løsningsmulighed på
Dortheavej 61 (bilag 6).
Den 10. april 2008 blev der i
forlængelse heraf mellem de samme partier i Borgerrepræsentationen og
Kulturhusets brugerbestyrelse og Bispebjerg Lokaludvalg indgået aftale om en
løsningsmulighed for Kulturhus og Ungdomshus på Dortheavej /Rentemestervej i
aftalen 'Lidt mere Nordvest' – en plan for styrkelse af Kulturlivet i Nordvest
(bilag 7).
Anvendelsen af bygningerne til
Ungdomshus
I hensigtserklæringen er det anført, at det af Fonden
Jagtvej 69's vedtægter skal fremgå, at fonden har til formål at drive et
ungdomshus med respekt for kommunalretlige principper, herunder at f. eks.
erhvervsmæssige eller partipolitiske interesser ikke må være bestemmende for
husets anvendelse.
Forholdet mellem Fonden Jagtvej 69 og brugerne af
ungdomshuset er afklaret ved en samarbejdsaftale mellem de to (bilag 8) og en
husorden for Ungdomshuset Dortheavej 61(bilag 9).
Der er endvidere enighed om at etablere et Dialogforum
for Ungdomshuset mellem Bispebjerg Lokaludvalg, Kulturhuset, Fonden Jagtvej 69
og Ungdomshusbevægelsen (bilag 10).
Aftaledokumenter
Der
er i arbejdsgruppen, bestående af repræsentanter fra Ungdomshusbevægelsen,
Fonden Jagtvej 69, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen
udarbejdet
·
udkast til en
erhvervslejekontrakt mellem Københavns Ejendomme, Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Fonden Jagtvej 69 om leje af dele af kommunens ejendom
Dortheavej 61 (Bilag 1).
·
udkast til en
driftsoverenskomst mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Fonden Jagtvej 69
om oprettelse og drift af Ungdomshuset i København samt om kommunens tilskud
til husets etablering og drift (Bilag 2)
·
en samarbejdsaftale mellem Fonden Jagtvej 69
og Ungdomshusbevægelsen (Bilag 8)
·
udkast til en
dialogaftale mellem Bispebjerg Lokaludvalg, Kulturhuset, Fonden Jagtvej 69 og
Ungdomshusbevægelsen om et Dialogforum for Ungdomshuset, (Bilag 10)
Herudover har Fonden Jagtvej
69 udarbejdet.
·
en husorden for
Ungdomshuset Dortheavej 61 (Bilag 9)
Kopi af Fonden Jagtvej 69
's vedtægter vedlægges som bilag 11.
Kommunens tilskud til Ungdomshusets
etablering og drift.
I hensigtserklæringen om
oprettelse af et ungdomshus i Københavns Kommune er anført, at Københavns
Kommune afholder følgende udgifter til oprettelsen:
• Tilslutningsafgifter
• Afhjælpning af
sikkerhedsmæssige mangler, idet kommunen forud for en kommunal bygnings
ibrugtagning foretager en tilstandsvurdering og udbedrer eventuelle sikkerhedsmæssige
mangler
• Udvendig
istandsættelse og vedligeholdelse
Endvidere er det anført, at København Kommune yder et
årligt tilskud til Fonden Jagtvej 69 til udgifterne til:
• Husleje
• Ejendomsskatter
• Forsikringer vedr.
bygningen
• Renovation
Fonden Jagtvej 69 skal afholde udgifter til:
• det daglige tilsyn
• forbedringer
• indvendig
istandsættelse og vedligeholdelse
Brugerne af Ungdomshuset skal afholde udgifter til:
• Forbrugsafgifter,
herunder
• El
• Vand
• Varme
• Vandafledning
Almindelig renholdelse i og
omkring bygningen påhviler brugerne.
Fonden påtager sig sammen med brugerne af Ungdomshuset
at udføre indretnings- og forbedringsarbejder, der relaterer sig til brugen af
huset til ungdomshus.
Ungdomshusbevægelsen bidrager tillige med egen
arbejdsindsats til indretning, vedligeholdelse og drift af huset. Ændringer
mv., der kræver særlig tilladelse i henhold til erhvervslejekontrakten, sker
efter nærmere aftale mellem brugerne og Fonden Jagtvej 69.
Tilsyn med Ungdomshuset og anvendelsen
af det kommunale tilskud
Fondens Jagtvej 69 har som
nævnt ansvaret for, at Ungdomshuset drives i overensstemmelse med bestemmelserne
i driftsoverenskomsten og i den mellem Fonden og Ungdomshusbevægelsen indgåede
samarbejdsaftale og husordenen.
Københavns Kommune, Kultur-
og Fritidsforvaltningen kan til enhver tid anmode Fonden Jagtvej 69 om en
skriftlig redegørelse, såfremt der opstår tvivl om overholdelse af
bestemmelserne i driftsoverenskomsten med tilhørende bilag.
Senest den 1. april hvert
år indsender Fonden Jagtvej 69 til Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen
en årsrapport for fondens virksomhed, herunder særligt for anvendelsen af det
kommunale tilskud til driften og aktiviteterne i Ungdomshuset, med revisionsprotokol,
dateret og underskrevet af bestyrelsen samt revideret af en registreret eller
statsautoriseret revisor.
Kommunens tilskud til Fonden
Jagtvej 69, herunder til leje af bygningen, må alene anvendes til
ungdomskulturelle formål, som kommunen lovligt kan støtte og skal i givet fald
øremærkes hertil.
Notat om tilsyn med driften
af Ungdomshuset er vedlagt som bilag 12.
Udløb, genforhandling og opsigelse af
driftsoverenskomsten
Driftsoverenskomsten
udløber automatisk den 31. december 2012.
Senest 1 år før udløbet af
driftsoverenskomsten skal Kultur – og Fritidsforvaltningen efter forudgående
drøftelser med Fonden Jagtvej 69 og Ungdomshusbevægelsen forelægge
Borgerrepræsentationen en indstilling om eventuel forlængelse af driftsoverenskomsten
for en ny periode.
Såfremt der ikke kan opnås
enighed mellem kommunen, Fonden Jagtvej 69 og Ungdomshusbevægelsen om
forlængelse af driftsoverenskomsten for en ny periode, vil parterne – såfremt
der fortsat er enighed om idéen med et Ungdomshus – arbejde for genhusning af
Ungdomshuset i en ændret form senest med udgangen af 2012.
Driftsoverenskomsten kan til
enhver tid opsiges af Fonden Jagtvej 69 med ½ års varsel. Eventuelle krav fra
Ungdomsbevægelsen overfor Fonden Jagtvej 69 vil i givet fald være Københavns Kommune
uvedkommende.
Københavns Kommune kan til
enhver tid opsige driftsoverenskomsten som følge af Fondens misligholdelse af
driftsoverenskomsten.
Københavns Kommune kan i
tilfælde af misligholdelse bringe driftsoverenskomsten til ophør efter, at Fonden
Jagtvej 69 forinden har fået 4 uger til at udbedre ophørsgrunden. Adgangen til
udbedring indenfor en 4 ugers frist bortfalder dog, hvis ophørsgrunden
tidligere er påberåbt af Københavns Kommune. Fondens forpligtelser overfor de
unge i tilfælde af opsigelse af driftsoverenskomsten er i givet fald Københavns
Kommune uvedkommende.
I tilfælde af uenigheder om
udbedringer eller genopretninger af forhold i Ungdomshuset er Københavns
Kommune og Fonden Jagtvej 69 indstillet på i givet fald at forsøge at løse konflikten
ved mægling inden for en frist på 4 uger efter udpegningen af mægler har fundet
sted. Ender mæglingen uden resultat, har Fonden Jagtvej 69 i givet fald 4 uger,
jf. ovenfor, til at foretage de omhandlede udbedringer og genopretninger.
Mægleren
udpeges af Borgerrådgiveren i Københavns Kommune.
Erhvervslejekontrakten
Lejekontrakten er udarbejdet
i overensstemmelse med Københavns Ejendommes standarderhvervslejekontrakt.
Kontrakten indeholder derfor standardbestemmelser blandt andet om skiltning og
anden form for reklame på og ved bygningen. Endvidere indeholder kontrakten
standardbestemmelser om husorden og brug af udenoms - og fællesarealer mv. Det
er forudsat, at Kultur- og Fritidsudvalget har adgang til at indgå
tillægsaftaler med Fonden Jagtvej 69 om disse standardbestemmelser.
Fonden Jagtvej 69 får
mulighed for at fremleje til lejere, der på tidspunktet for lejers overtagelse
af lejemålet har aftale med Kulturhuset om anvendelse af arealer i det lejede.
ØKONOMI
Kommunens samlede udgift til tilslutningsafgifter,
afhjælpning af sikkerhedsmæssige mangler og udvendig istandsættelse, svarende
til kommunens del af udgifterne til oprettelsen, er beregnet til 800.000 kr.
Anlægsudgifterne finansieres via Økonomiforvaltningen bufferpulje til anlægsprojekter
i 2008.
Udgifterne omfatter etablering af udvendig
brandtrappe, separering af teknikrum i Ungdomshusets lejemål, etablering af
døre mellem lejemål samt Separering af el samt etablering af bi-måler til
Ungdomshuset. Kommunens ejendomsenhed har besigtiget bygningerne og vurderer,
at den er i normal vedligeholdelsesmæssig stand og derfor ikke kræver
genopretning/istandsættelse.
Fondens
årlige udgifter til husleje mv. udgør 1.389.350 kr. dog kun 164.175 kr. i 2008.
Ved beregningen af kommunens
driftstilskud er det lagt til grund, at der i Ungdomshuset afholdes koncerter
på kommercielle vilkår 72 gange om året, samt at ca.
Herefter
foreslås kommunens årlige tilskud til Ungdomshusets drift fastsat til 1.219.185
kr. I 2008 vil Ungdomshuset dog udelukkende råde over den andel af lejemålet,
som betegnes annekset på
HØRING
Denne
indstilling har været i høring i Bispebjerg Lokaludvalg.
Lokaludvalgets
høringssvar vedlægges. Endvidere notat af 30. april 2008 fra Kultur- og
Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen med
bemærkninger hertil.
VIDERE PROCES
Efter Borgerrepræsentationens
godkendelse af denne indstilling vil forvaltningen indgå de nævnte aftaler med
Fonden Jagtvej 69 mv.
BILAG
- Oversigt
over politisk behandling
1.
Erhvervslejekontrakt
mellem Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Fonden Jagtvej 69
om leje af en del af kommunens ejendom Dortheavej 61
2.
Plan over
bygningerne på Dortheavej 61
3.
Driftsoverenskomst
mellem Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Fonden Jagtvej 69
om oprettelse og drift af Ungdomshuset i København samt om kommunens tilskud
til husets etablering og drift
4.a Høringssvar
af 13. marts 2008 fra Bispebjerg Lokaludvalg
4.b Høringssvar
af 13. marts 2008 fra Bispebjerg Lokaludvalg
5.
Mindretalsudtalelse
af 14. marts fra Vesterbro Lokaludvalg
5.a
Høringssvar af 14. marts fra Kongens
Enghave Lokaludvalg
5.b
Høringssvar af 14. marts fra
Vesterbro Lokaludvalg
6.
Løsningsmulighed
for et nyt Ungdomshus på Dortheavej 61
7.
Aftale om 'Lidt
mere Nordvest' – en plan for styrkelse af kulturlivet i København NV
8.
Samarbejdsaftale
mellem Fonden Jagtvej 69 og Ungdomshusbevægelsen
9.
Husorden for
Ungdomshuset Dortheavej 61 (Eftersendes)
10.
Dialogaftale
mellem Bispebjerg Lokaludvalg, Kulturhuset, Fonden Jagtvej 69 og
Ungdomshusbevægelsen om et Dialogforum for Ungdomshuset (afløst af bilag 13 b)
11.
Vedtægter for Fonden Jagtvej 69
12.
Notat om tilsyn
med driften af Ungdomshuset
13.
Udkast til
Kommissorium for Dialogforum (afløst af bilag 13 b)
13a Udkast til Kommissorium for Dialogforum
(afløst af bilag 13 b)
13b Udkast
til Kommissorium for Dialogforum
14. Høringssvar
fra Bispebjerg Lokaludvalg af 30. april
2008
15. Bemærkninger
til Bispebjerg Lokaludvalgs høringssvar
16. Bispebjerg
Lokaludvalgs høringssvar af 15. maj 2008
17. Bemærkninger
til Bispebjerg Lokaludvalgs høringssvar
Carsten Haurum