Mødedato: 07.11.2024, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om værdigrundlag for Københavns Kommune og støtte til folkeoplysende foreninger

Se alle bilag

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at vende tilbage med opdatering af værdigrundlaget for Københavns Kommune, hvor centrale frihedsrettigheder og menneskeretlige værdier indgår, jf. sætning i motiveringen,
  2. at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at vende tilbage med en opdatering af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, jf. bilag 1, så det fremgår, at foreninger, der ansøger om økonomisk tilskud eller lån af offentlige faciliteter, aktivt skal erklære sig enig i, at foreningen ikke må modarbejde eller underminere demokratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

(Stillet af Venstre)

Motivering

Ad 1) I løbet af foråret har der været en debat om, hvorvidt der i Danmark er tilfælde hvor offentlige institutioner infiltreres af personer, som understøtter kriminelle og udemokratiske aktiviteter. Debatten har bl.a. taget udgangspunkt i en undersøgelse fra Sverige, der konkluderer, at kriminelle bander i Sverige benytter sig af såkaldte »möjliggörare« (muliggørere) til at infiltrere offentlige og private institutioner i Sverige. Det drejer sig blandt andet om kommunalforvaltninger.

København er langtfra i samme situation som i Sverige. Alligevel kan debatten give anledning til at genbesøge de værdier, som danner grundlag for Københavns Kommune – både som arbejdsplads og som leverandør af serviceydelser - og for København som by. Københavns Kommunes værdier fremgår nemlig af et værdigrundlag vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1998, jf. bilag 2. Værdigrundlaget tager afsæt i fire grundlæggende værdier: respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.

Selvom der måske ikke så ofte refereres direkte til Københavns Kommunes værdigrundlag, så lever det som en integreret del af forvaltningernes og byens virke. Det er fortsat et relevant fælles grundlag for såvel kommunen som byen. Samtidig er det værd at genbesøge og opdatere værdigrundlaget, så ingen kan være i tvivl om, at Københavns Kommune er – og skal være - en arbejdsplads hvis medarbejdere virker i overensstemmelse med helt centrale frihedsrettigheder og menneskeretlige værdier om, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder – uanset køn, kønsidentitet, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social samt etnisk oprindelse. Det er også værdier, som samler os som by og derfor tydeligt bør fremgå af Københavns Kommunes værdigrundlag.

 

Ad 2) For nylig har der desuden været en konkret sag i medierne om, at der er foregået forhandlinger om blodpenge i en moske i København. Moskeen drives af en forening, der er godkendt som en folkeoplysende forening, og som modtager tilskud fra Københavns Kommune.

Sagen vækker mindelse om TV-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”, som i 2016 dokumenterede, at offentlige midler flere steder blev misbrugt til at finansiere aktiviteter, som underminerede grundlæggende værdier i det danske samfund. I den forbindelse blev Folkeoplysningsloven ændret, så det nu fremgår af § 4 a., at en kommunalbestyrelse ikke kan ”yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”.

Der er ingen grund til at antage, at der er en generel problemstilling med, at Københavns Kommune yder støtte til foreninger, som modarbejder vores demokrati. Alligevel giver sagen anledning til, at Københavns Kommune gør det klart, at folkeoplysende foreninger som ansøger om økonomisk tilskud eller lån af offentlige faciliteter naturligvis ikke må modarbejde eller underminere demokratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det kunne med fordel gøres helt enkelt og ubureaukratisk, så alle foreninger, som søger om økonomisk tilskud eller lån af offentlige faciliteter fremover sætter kryds i en boks, hvoraf det fremgår, at man ikke i formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Samt at man som forening er indforstået med, at Københavns Kommune i overensstemmelse med gældende lovgivning fører tilsyn med dette, samt kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvis og fratage retten til at benytte lånte eller lejede lokaler, hvis betingelserne ikke opfyldes.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 7. november 2024

 

SF ønskede delt afstemning om 1. og 2. at-punkt

 

Medlemsforslagets 1. at-punkt blev vedtaget med 38 stemmer mod 15. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, C, F, B, V, Å, I og O.

Imod stemte: Ø.

 

Medlemsforslagets 2. at-punkt blev forkastet med 25 stemmer mod 29. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, C, V, I og O.

Imod stemte: Ø, F, B og Å.

Enhedslisten, SF og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Folkeoplysende foreninger skal ifølge loven om folkeoplysning arbejde inden for de demokratiske værdier og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det er forudsætningen for at blive godkendt som folkeoplysende forening. Opfølgning på om folkeoplysende foreninger lever op til loven er Folkeoplysningsudvalgets ansvar. Er der tvivl om en forening ikke lever op til kravet eller tvivl om, at Folkeoplysningsudvalgets kontrol er tilstrækkelig, så skal det tages op i Folkeoplysningsudvalget.

 

SF vil på baggrund af debatten i Borgerrepræsentationen rejse spørgsmålene i Folkeoplysningsudvalget.

 

SF stemmer derfor imod medlemsforslagets 2. at-punkt, da vi ikke mener, at Borgerrepræsentationen uden foregående behandling i Folkeoplysningsudvalget skal fastsætte et detaljeret kontrolsystem.”

 

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Offentlig støtte til folkeoplysning forudsætter allerede man ikke modarbejder eller underminerer demokratiet eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, hvilket man bliver gjort bekendt med, når man søger det. Derfor bidrager forslaget om yderligere papirarbejde til foreninger og forvaltning kun med mere administrativt arbejde og bureaukrati, hvilket vi i Radikale Venstre ønsker mindre af, ikke mere.”

Til top