Fremtidig organisering af eliteidrætten i København
Indstilling
Indstilling om,
- at den fremtidige organisering af arbejdet med eliteidræt i Københavns Kommune sker i form af en selvejende institution.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
Problemstilling
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. september 2021 fremlagde Kultur- og Fritidsforvaltningen fire forskellige modeller for en fremtidig organisering af eliteidrætsarbejdet i Københavns Kommune, herunder varetagelsen af samarbejdsaftalen med Team Danmark. Kultur- og Fritidsudvalget bad i den forbindelse Kultur- og Fritidsforvaltningen om at beskrive to af modellerne yderligere: Mulighederne og rammerne for at oprette en selvejende institution og at nedsætte et særligt udvalg (jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse).
Løsning
Team Copenhagen er for nuværende organiseret som en fond med et kommunalt tilskud, hvor der er fuld selvbestemmelse og uafhængighed af eksisterende kommunale politiske udvalg.
Selvejende institution
Med etableringen af en selvejende institution vil eliteidrætsområdet blive ledet af en bestyrelse i form af eksempelvis et eliteråd, og institutionen ansætter selv den ledelse og de medarbejdere, der sekretariatsbetjener bestyrelsen/rådet. Det aftaleretlige dokument mellem kommune og institution udgøres af en driftsoverenskomst, hvori de indholdsmæssige og økonomiske rammer for institutionens drift og organisering fastlægges.
Fondskonstruktionen Team Copenhagen har givet en udstrakt autonomi på eliteidrætsområdet, og arbejdet har været reguleret gennem fondens bestyrelse, elitekommuneaftalen med Team Danmark og tilskudsaftalen mellem Københavns Kommune og fonden. Autonomien fortsætter med en selvejemodel, om end der kan sikres en stærkere implementering af en politisk besluttet retning for arbejdet via klare målsætninger og prioriteter i driftsoverenskomsten.
Dertil kommer, at kommunen kan beslutte, hvilke parter der skal være repræsenteret i et eliteråd. De mest oplagte og benyttede interessenter, foruden kommunen og Team Danmark, er repræsentanter for relevante uddannelsesinstitutioner, enkelte erhvervsaktører, repræsentanter for de specialforbund, der dækker de idrætsgrene, der er prioriteret i aftalen med Team Danmark og de lokale talent- og elitemiljøer. I forhold til de sidstnævnte grupper kunne der med fordel sikres repræsentation på henholdsvis leder-, træner og udøverniveau.
Om end styringsmulighederne ved en selvejende institutionsmodel øges, er fordelene og ulemperne at sammenligne med de nuværende, hvor faglighed og en forholdsvis høj grad af uafhængighed sikres. Men som med fondsmodellen skal eventuelt divergerende synspunkter mellem den selvejende institution og Københavns Kommune forhandles gennem bestyrelsesarbejdet i institutionen.
Forvaltningen anbefaler, at der til en selvejende institution stilles krav om fortsættelse af Team Copenhagens uddannelsesaktiviteter og at støttekonceptet revideres, ligesom et styrket samarbejde mellem eliteidrætsarbejdet og forvaltningen bør indtænkes. Den selvejende institution varetager selv og afholder udgifter til fx fællesfunktioner som løn- og personaleforhold, jura, GDPR, økonomistyring, husleje, kompetenceudvikling mv.
I Aalborg har man oprettet en selvejende institution, som hedder Elitesport Aalborg. Institutionen ledes af et eliteråd bestående af ni medlemmer, hvoraf SIFA - de Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg og AaB A/S er fast repræsenteret i eliterådet. Aalborg Kommune er den største bidragyder, men den lokale idræt via SIFA er også medfinansierende. I Næstved Kommune er det kommunen, Næstved Erhvervsforening og Næstved Idræts Union, der er gået sammen om etableringen af den selvejende institution Team Næstved Eliteidræt. Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at en selvejende institution i København alene vil være på initiativ og finansieres af kommunen.
Med selvejemodellen vil Fonden Team Copenhagen skulle opløses. Det afsøges, om medarbejderne i forbindelse med etablering af en selvejende institution kan ansættes eller overdrages efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. Modellen muliggør ikke administrativ integration mellem forvaltning og institution, men bemandingen af institutionen kan gentænkes uden eksempelvis en direktør men med en anden form for daglig ledelse, hvorved der kan frigøres midler i forhold til det nuværende budget.
Særligt udvalg, jf. § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse
Konstruktionen med et særligt udvalg (et talent- og eliteråd) kendes fra musik-, scenekunst og billedkunstområdet i København og fra størstedelen af de øvrige Team Danmark elitekommuner. Modellen vægter en kombination af beslutningsmæssig armslængde og faglig uafhængighed med muligheden for at sætte en klar og overordnet politisk ramme for, hvad udvalget skal arbejde med og træffe beslutninger om.
Muligheden for armslængde i forhold til den konkrete udmøntning af støtte til idrætsforeningerne sikres via nedsættelsen af et særligt udvalg til varetagelse af talent- og eliteidrætten i Københavns Kommune. Udvalget kan bestå af både politikere, repræsentanter fra talent- og eliteidrætsmiljøerne i København og udpegede medlemmer med kompetencer indenfor de prioriterede områder i Team Danmarks elitekommunekoncept, eksempelvis relevante uddannelsesinstitutioner, erhvervsaktører og specialforbund, som indgår som prioriterede idrætter i Team Danmark-aftalen. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om sammensætningen.
Fonden Team Copenhagen opløses, og medarbejderne vil blive overdraget til Københavns Kommune efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. Den ledelsesmæssige forankring og medarbejderne på talent- og eliteområdet er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen og kan fortsat fysisk placeres i tilknytning til talent- og elitemiljøerne. Løn- og aktivitetsmidler øremærkes til talent- og eliteområdet, mens fællesfunktioner som løn- og personaleforhold, jura, GDPR, økonomistyring, husleje, kompetenceudvikling mv. bliver en integreret del af forvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen ved medarbejderne på området vil stå for betjeningen af det særlige udvalg og sikre, at de politiske prioriteringer, som fx uddannelsesaktiviteterne, fortsættes, og at støttekonceptet revideres.
Der skabes en tættere kobling til forvaltningen i hverdagen og et øget samspil med andre kommunale aktiviteter og politiske prioriteringer. For at sikre vedvarende og særskilt fokus på området, bør arbejdet organiseres i en selvstændig enhed med egen økonomi, men med entydigt ledelsesophæng i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det forventes, at der kan frigøres midler administrativt, ligesom konstruktionen ikke forudsætter en direktørstilling.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen arbejder videre i overensstemmelse med Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning. Såfremt konstruktionen for organiseringen af arbejdet med eliteidrætten i Københavns Kommune ønskes ændret, skal sagen forelægges for Borgerrepræsentationen.
Mette Touborg /Thomas Bach
Oversigt over politisk behandling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler en af de to beskrevne modeller for den fremtidige organisering af arbejdet med eliteidræt i Københavns Kommune.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. oktober 2021
Der blev begæret afstemning om et forslag om, at den fremtidige organisering af eliteidrætten sker i form af en fondskonstruktion.
Et mindretal (Jens-Kristian Lütken og Christopher Røhl Andersen) stemte for forslaget.
Et flertal (Henrik Appel Esbensen, Jonas Bjørn Jensen, Karina Vestergård Madsen, Franciska Rosenkilde og Karina Bergmann) stemte imod.
Maria Frej og Kasandra Behrndt-Eriksen undlod at stemme.
Forslaget blev således forkastet.
Der blev herefter begæret afstemning om et forslag om, at den fremtidige organisering af eliteidrætsområdet sker i form af en selvejende institution.
Et flertal (Jens-Kristian Lütken, Henrik Appel Esbensen, Jonas Bjørn Jensen, Maria Frej, Karina Bergmann og Christopher Røhl Andersen) stemte for forslaget.
Et mindretal (Karina Vestergård Madsen og Franciska Rosenkilde) stemte imod.
Kasandra Behrndt-Eriksen undlod at stemme.
Forslaget blev godkendt, og Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler således over for Borgerrepræsentationen, at den fremtidige organisering af arbejdet med eliteidræt i Københavns Kommune sker i form af en selvejende institution.
Kultur- og Fritidsforvaltningen blev anmodet om til udvalgets møde den 13. december 2021 at forelægge en konkret indstilling om den fremtidige organisering som selvejende institution.
Christopher Røhl Andersen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
”Radikale Venstre vil foretrække at fortsætte en fondskonstruktion af eliteidrætten, hvilket skaber den bedste armslængde og dermed ejerskab for eliteidrætten. Det muliggør indtægtsgivende og kommercielle samarbejder. Vi anerkender dog behovet for at udvikle området og vi mener, at det er det helt rigtige tidspunkt. Det vil i den forbindelse være oplagt at sigte efter en anden bestyrelsessammensætning med en større repræsentation af idrætten, så fokus i højere grad er på dette ligesom støttekonceptet og ambitionen for kommercielle samarbejder bør genbesøges.”
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 4. november 2021
Radikale Venstre genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) fra udvalgsbehandlingen:
”at den fremtidige organisering af eliteidrætten sker i form af en fondskonstruktion.”
Det af Radikale Venstre genfremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 34 stemmer imod 14. 5 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: B, V, O og Peter Dits Christensen (Løsgænger).
Imod stemte: A, Ø, Å, C, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Kasandra Behrndt-Eriksen (Løsgænger).
Undlod at stemme: F.
Indstillingen blev herefter godkendt med 38 stemmer mod 3. 11 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, V, Å, C, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Peter Dits Christensen (Løsgænger).
Imod stemte: O.
Undlod at stemme: Ø og Kasandra Behrndt-Eriksen (Løsgænger).
Radikale Venstre og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre og Venstre vil foretrække at fortsætte en fondskonstruktion af eliteidrætten, hvilket skaber den bedste armslængde og dermed ejerskab for eliteidrætten. Det muliggør indtægtsgivende og kommercielle samarbejder. Vi anerkender dog behovet for at udvikle området og vi mener, at det er det helt rigtige tidspunkt. Det vil i den forbindelse være oplagt at sigte efter en anden bestyrelsessammensætning med en større repræsentation af idrætten, så fokus i højere grad er på dette ligesom støttekonceptet og ambitionen for kommercielle samarbejder bør genbesøges.”