Forespørgsel til børne- og ungdomsborgmesteren om Københavns manglende evne til at sikre et tilfredsstillende fagligt udbytte af den københavnske folkeskoles undervisning blandt elever med uddannelsesfremmed baggrund

Børne- og ungdomsborgmesteren bedes redegøre for,

1. hvilke forklaringer børne- og ungdomsborgmesteren har på det meget markante fald i fagligt niveau for elever med uddannelsesfremmed baggrund?
2. hvilke konsekvenser børne- og ungdomsborgmesteren ser for unges videre færd igennem ungdomsuddannelser og videre på arbejdsmarkedet, hvis de ikke kan bestå folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik?
3. hvilken karakteristik børne- og ungdomsborgmesteren vil påhæfte indsatsen for at modvirke forstærket social ulighed i uddannelsesudbyttet i de københavnske skoler?
4. hvilke initiativer børne- og ungdomsborgmesteren vil tage for at forbedre det faglige niveau blandt elever med uddannelsesfremmed baggrund?

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

For Enhedslisten er det mest iøjnefaldende ved de københavnske resultater fra folkeskolens afgangsprøve for 2022/2023, at blot 71,8% af elever med forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, mindst har karakteren 2 i dansk og matematik. Det er iøjnefaldende af flere grunde:

• det er en nedgang fra en andel på 94,9% det foregående år
• det er over årene en større nedgang end landsgennemsnittet for elever med tilsvarende uddannelsesfremmed baggrund
• det er over årene en betydelig større nedgang end den som Århus har oplevet for elever med uddannelsesfremmed baggrund
• og - dette er især foruroligende - den københavnske nedgang i resultaterne for elever med uddannelsesfremmed baggrund er markant i sammenligning med de københavnske resultater for folkeskolens afgangsprøve i 2018/2019, hvor 80,6% af eleverne med uddannelsesfremmed baggrund tog karakteren 2 eller derover i dansk og matematik.

Se bilag 1: notat af 21/9, tabel 3 vedlagt Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden for mødet 11/10 2023: “Resultater fra folkeskolens prøver (FP9) 2023 sammenholdt med hele landet”

Mens Enhedslisten har fundet det iøjnefaldende, at der er indtruffet en markant forringelse i den københavnske folkeskoles evne til at løfte elever med uddannelsesfremmed baggrund, så har Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager bidt mærke i, at de københavnske elever klarer sig bedre end landsgennemsnittet og udtrykker kun selvros i pressemeddelelsen om resultaterne:

“Det er jo superflot, at københavner-eleverne ligger højere end resten af landet. Eleverne i København er jo med til at trække hele landsgennemsnittet op. Det er jeg stolt af.” (Se bilag 2: ‘Borgmester stolt af Københavns afgangselever: ”De trækker hele landsgennemsnittet op”’, kk.dk, pressemeddelelse 10/10 2023)

Enhedslisten finder det derfor passende at udspørge børne- og ungdomsborgmesteren om et helt centralt forhold ved resultaterne, som vi ikke er stolte af, som kræver en forklaring, og som kalder på indsatser og initiativer, der kan ændre den stærkt foruroligende retning i, hvad elever med uddannelsesfremmed baggrund får ud af at gå i skole.

At corona-nedlukninger kan have øget den sociale skævhed i elevernes udbytte af skolen, pegede forskningen allerede på efter den første lange nedlukning. Professor Lars Qvortrup sammenfattede de landsdækkende undersøgelser af første nedlukning således:

“For ca. 20 % af eleverne var billedet et helt andet. De fik ikke tilstrækkelig støtte derhjemme. De havde ikke mulighed for at dele deres svære skolesituation med nogen, der kunne hjælpe dem. Og de oplevede ikke i tilstrækkelig grad at have kontakt til skolen og lærerne. For dem var hjemmeskolen under coronakrisen en meget negativ oplevelse.” (Se Bilag 3 Forskning i unge og corona “Hvad ved vi om de ca. 20%…”, forskningsnotat til Egmontfonden 6/7 2020)

Den voksende sociale skævhed i resultaterne kan på denne måde forklares med at elever med uddannelsesfremmed baggrund har haft et meget ringere udbytte af fjernundervisning end elever med langt uddannede forældre.

Der er også andre overvejende sandsynlige forklaringer. Centralt blandt dem må stå den halvering af undervisningens forberedelse, som siden 2014 har indgået som finansiering af en forlænget skoledag med en betydelig stigning i antallet af skemalagte timer i fagene dansk og matematik. Det er tankevækkende, at følgeforskningen til 2014-reformen heller ikke inden corona-krisen kunne finde en sammenhæng mellem mange ekstra lektioner i dansk og matematik og bedre fagligt niveau. (Se bilag 4 “Folkeskolens udvikling efter reformen”, Undervisningsministeriet, ss 34-35).

De ændrede vilkår for undervisningens forberedelse har med stor sandsynlighed skadet lærernes lydhørhed i relationsarbejdet og deres mulighed for at planlægge en differentieret undervisning, der er baseret på refleksioner over, hvorledes elevernes interesser og evner kan medtænkes i timerne. Dette tab af lydhørhed vil overvejende have ramt elever med uddannelsesfremmed baggrund.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 2. november 2023

Forespørgslen blev besvaret.