Kvartalsprognose I 2009
Kvartalsprognose I 2009
Borgerrådgiverudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 20. april 2009
Åbne punkter
2. Kvartalsprognose I 2009
BOR 20/2009
Indstilling om, 1. At regnskabsprognosen efter 1. kvartal 2009
godkendes |
PROBLEMSTILLING
Det
følger af Økonomiforvaltningens prognosecirkulære af 28. oktober 2008, at
forvaltningerne kvartalsvis skal indsende regnskabsprognoser, jf. bilag 1.
Det
fremgår af Økonomiforvaltningens tidsplan for 2009, at fristen for indberetning
af 1. k
vartals regnskabsprognose 2009 til Økonomiforvaltningen er den 21. april
2009, og at fristen for udvalgenes godkendelse af prognoserne er den 30. april
2009, jf. bilag 2.
Nærværende sag forudsættes derfor behandlet på udvalgsmødet den 20. april 2009.
Regnskabsprognosen
omfatter perioden januar – marts 2009, dvs. årets første tre måneder.
LØSNING
Borgerrådgiverens
bevilling i 2009 udgjorde oprindeligt 8.011 t.kr.
I
forbindelse med aflæggelsen af regnskab 2008 godkendte udvalget, at der som
svar på
indkaldelsen af ordinære overførsler anmodes om overførsel af et
mindreforbruget på i alt 895 t.kr. fra 2008 til 2009, jf. BOR 15/2009.
Den ordinære overførselssag behandles den 21. april 2009 af Økonomiudvalget og
af Borgerrepræsentationen den 7. maj 2009.
Såfremt Borgerrepræsentationen godkender den ansøgte overførsel på 895 t.kr.,
vil Borgerrådgiverens regnskabsprognose for 1. kvartal 2009 blive korrigeret i
overensstemmelse hermed.
For
god ordens skyld bemærkes, at der i 2009 er loft over serviceudgifterne.
Anvendelse af overførte midler forudsætter derfor yderligere, at
Borgerrepræsentationen beslutter at forhøje udvalgets serviceudgiftsramme.
Borgerrådgiverens bevilling er således:
Bevilling Beløb
(t.kr.)
Budget
2009 8.011
Sum 8.011
Regnskab
for de første tre måneder af 2009
Borgerrådgiveren
har i de første tre måneder af 2009 forventet et samlet forbrug på 2.123 t.kr.
fordelt på 275 t.kr. til lokaler (husleje, energiforbrug mv.) og 1.848 t.kr.
til administration (kontorhold, lønninger mv.), heraf 120 t.kr. til
Borgerrådgiverudvalgets studietur til Montreal.
Det
faktiske forbrug i de første tre måneder af 2009 udgør 1.724 t.kr. fordelt på 42
t.kr. til lokaler og 1.682 t.kr.
til administration.
Mindreforbruget i 1. kvartal 2009 beror på betalingsforskydninger – primært som
følge af, at huslejen for 1. kvartal 2009 samt ydelser fra Koncernservice –
endnu ikke ses internt afregnet og konteret – og forventes således udlignet hen
over året.
Regnskabsprognose 2009 efter de første tre måneder
Borgerrådgiveren
forventer på året som helhed et samlet forbrug på henholdsvis 1.100 t.kr.
vedrørende lokaler (husleje, energiforbrug mv.) og 6.911 t.kr. vedrørende
administration (kontorhold, lønninger mv.), dvs. i alt 8.011 t.kr., svarende
til serviceudgiftsmåltallet.
Indberetningen
af regnskabsprognosen fremgår af vedlagte regneark, jf. bilag 3, hvorved
bemærkes, at der kan bortses fra differencen i skemaet vedrørende
"finansposter", da dette beløb set på året er omkostningsneutralt og således
prognosen uvedkommende. Beløbet angår udligning af købsmoms mv.
Opfølgning på mål og resultater
Borgerrådgiverens
aktiviteter omfatter behandling af klager vedrørende kommunens sagsbehandling
og betjening. Borgerrådgiveren har desuden kompetence til at behandle sager af
egen drift, herunder foretage undersøgelser og inspektioner.
Borgerrådgiveren
har i budget 2009 indarbejdet konkrete mål og resultatkrav samt en nærmere
ydelsesbeskrivelse. Målene angår blandt andet Borgerrådgiverens kapacitet for
så vidt angår antallet af sager, som skal kunne behandles indenfor
rammebevillingen samt sagsbehandlingstiden hos Borgerrådgiveren.
Borgerrådgiveren
kan fortsat konstatere et sagspres for så vidt angår antallet af oprettede
skriftlige klagesager, som ligger væsentligt ud over den oprindeligt forudsatte
kapacitet.
Der
er ikke områder, hvor den forventede resultatopfyldelse i forhold til målene i
budget 2009 afviger væsentligt fra de fastsatte resultatkrav.
Det
henvises i øvrigt til Borgerrådgiverens forestående beretning 2008 for en
nærmere opfølgning på mål, resultatkrav og aktiviteter.
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Borgerrådgiverens
regnskabsprognose pr. 1. kvartal 2009 indgår i en samlet redegørelse for
kommunens økonomiske situation som udarbejdes af Økonomiforvaltningen til
økonomiudvalgets møde den 12. maj 2009.
BILAG
Bilag
1: Prognosecirkulære af 28.
oktober 2008
Bilag
2: Økonomiforvaltningens
tidsplan for regnskabsprognoser 2009
Bilag
3: Regneark "Bruttoficeret
budget, regnskab og afvigelser"
Regneark "opfølgning på
serviceudgifter"
Regneark "Skema til
forslag om tidlige overførsler af midler til 2009"
Johan
Busse
/Christian
Smidt Pålsson