Mødedato: 30.04.2018, kl. 16:00
Mødested: Mjølnerparken, Hothers Plads 2

Indstilling om kvartalsmæssig opfølgning på førtidspension og fleksjob 1. kvartal 2018

Se alle bilag

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager afrapporteringen for udviklingen fra 2016 til 2018, som den præsenteres i bilag 1, til efterretning.

Problemstilling

I Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets særlige aftale om førtidspension og fleksjob fra august måned 2017 indgår, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen månedligt skal afrapportere til udvalget indtil medio 2018. Beskæftigelses- og Integrationsudvalg besluttede på udvalgsmødet d. 12. marts 2018, at afrapporteringen i stedet sker i form af en kvartalsvis afrapportering.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet en afrapportering for udviklingen på området for 1. kvartal 2018, som er vedlagt i bilag 1. Afrapporteringen viser, hvordan udviklingen på området har været i 1. kvartal af 2018, sammenlignet med samme periode i 2016 og 2017.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil få forelagt den næste afrapportering på udvalgets møde d. 13. august 2018 (2. kvartal 2018).

Økonomi

Indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis indstillingen tages til efterretning, vil forvaltningen udarbejde næste afrapportering for udvikling på området, der vil blive forelagt på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde d. 13. august 2018.

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top