Mødedato: 29.03.2007, kl. 14:15

1. behandling af budget 2008

Se alle bilag

1. behandling af budget 2008

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. marts 2007

 

 

2.      1. behandling af budget 2008

      BIU 57/2007

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal aflevere sit budgetforslag for 2008 til Økonomiudvalget den 15. maj 2007 med henblik på budgetforhandlingerne i august.

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.      at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter det foreliggende budgetmateriale med henblik på endelig beslutning ved 2. behandlingen af budgetforslaget den 3. maj 2007 (bilag 1-4).

2.      at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender redegørelsen vedrørende bidrag til prioriteringsrum med henblik på fremsendelse til Økonomiudvalget (bilag 3).

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal senest den 15. maj 2007 aflevere et budgetforslag til Økonomiforvaltningen i form af et ydelseskatalog, hvor evt. interne omprioriteringer er indarbejdet. Der skal vedlægges en oversigt over udvalgets eventuelle ønsker til inddragelse i de tværgående budgetforhandlinger i august.

På udvalgets budgetseminar blev det besluttet, at udvalgets drøftelser af prioriteringsmulighederne inden for udvalgets udmeldte budget og eventuelle ønsker til budgetforhandlingerne i august skal tage afsæt i forskellige konkrete temaer og strategiske fokuspunkter for indsatsen i 2008.

Budgetforslaget skal suppleres af en redegørelse om udvalgets bidrag til det tværgående prioriteringsrum. Prioriteringsrummet på samlet 200 mill.kr. angiver en række muligheder for finansiering af de enkelte udvalgs ønsker, og andre forslag i forbindelse med forhandlingerne i august. Udvalgets bidrag til prioriteringsrummet udgør 7,1 mill.kr.

 

Løsning

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetforslag

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme for 2008 udgør 3.038 mill.kr. inkl. forsørgelsesydelser, jf. tabel 1. Denne ramme er udmøntet i det vedlagte foreløbige udkast til ydelseskatalog (bilag 1 og 2).

 

Budgetrammen er 40 mill.kr. lavere end det oprindelige måltal, udvalget fik med indkaldelsescirkulæret. Det skyldes, at skønnet over kontanthjælpsudgifter er nedjusteret.

 

Tabel 1. Overordnede budgetposte r i ydelseskataloget/budgetforslaget

 

 

 

Mill.kr.

A

Beskæftigelsesindsats – serviceudgifter:

Administrativ indsats i Jobcentre og Ydelsesservice samt løntilskud til dagpengemodtagere

425,5

B

Integrationsaktiviteter – serviceudgifter:

Puljer til (tværgående) integrationsindsats (integrationsaftale, brobygning m.v.)

38,6

C

Tværgående administration

- serviceudgifter og anlæg

IT, organisationsudvikling, styring, politisk betjening m.v.

145,9

D

Efterspørgselsstyrede overførsler - indsatsområder:

Beskæftigelses- og revalideringstilbud, danskundervisning, introduktionsprogrammer og integrationsindtægter

233,6

E

Efterspørgselsstyrede overførsler - forsørgelsesydelser:

Kontanthjælp, sygedagpenge m.v.

2.193,9

 

I alt

 

3.037,6

 

Der er mulighed for interne omprioriteringer inden for de enkelte budgetrammer og i nogen grad imellem rammerne. Dette skal afklares i de forestående budgetdrøftelser og herefter indarbejdes i ydelseskataloget før oversendelse til Økonomiudvalget. Udvalget kan ligeledes rejse ønsker til budgetforhandlingerne. Med baggrund i budgetseminaret foreslås der 4 temaer for prioriteringer og ønsker til 2008, som er uddybet i vedlagte temapapir (bilag 4):

 

Tema 1: Flere indvandrere i arbejde

Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere og har ofte langvarig ledighed bag sig. Indvandrergrupperne udgør godt 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne.

Tema 2: Aktive tilbud med mål og retning

De stigende proces- og indsatskrav kræver prioritering af ressourcer, hvis der skal opnås gode udslusningsresultater.

Tema 3: Tidlig forebyggende indsats

København har for mange borgere med langvarige sygdoms- eller ledighedsforløb. Der er behov for at se på, om særlige målgrupper kan have gavn af en fremrykket indsats.

Tema 4: Ungeindsatsen

Hver femte unge forlader folkeskolen uden at starte på en uddannelse eller falder fra under en erhvervsuddannelse. En stor del mangler faglige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Unge med indvandrerbaggrund er markant overrepræsenteret i gruppen af udsatte unge.

 

Indenfor hvert tema er der i bilag 3 peget på en række strategiske fokusområder, som kort er ridset op i nedenstående tabel.

 

Tabel 2. Strategiske fokusområder indenfor temaerne

Flere indvandrere i arbejde

·   Sammenhængende forløb fra afklaring til job.

·   Mulighed for håndholdt indsats med tilbud om jobsupport og arbejdsmarkedskørekort.

·   Indslusningsforløb på virksomheder.

·   Synliggørelse af kompetencer (kompetencekort)

Aktiv indsats med mål og retning

·   Tydelig prioritering mellem tilbud og ressourceanvendelse til forskellige målgrupper afhængig af konkrete kompetence- og motivationsmæssige udfordringer.

·   Bedre IT-understøttelse af indsatsen.

Tidlig forbyggende indsats

·   Fremrykket opfølgningsindsats på sygedag-pengeområdet.

·   Effektivisering af interne arbejdsgange.

·   Virksomhedspanel med virksomheder med mange langvarige sygemeldinger.

Ungeindsats

·   Sammenhængende forløb omkring vejen til uddannelse.

·   Samarbejdet mellem forvaltninger skal udbygges, således at risikoen for, at gruppen "tabes mellem stole" undervejs, minimeres.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bidrag til prioriteringsrummet

Udvalget skal inden for serviceudgiftsposterne A og B bidrage til det tværgående prioriteringsrum med i alt 7,1 mill.kr. Det foreslås, at bidraget tilvejebringes gennem:

 

·        Nedbringelse af sygefraværet med 1,5 dag pr. medarbejder svarende til 2,1 mill.kr.

·        Bedre indkøb og reduceret brug af konsulentydelser med 1,8 mill.kr.

·        Procesoptimering i Ydelsesservice, i alt 3,0 mill.kr.

·        Udlægning af tolkeformidlingsopgaven 0,2 mill.kr.

 

De to første punkter er tværgående forslag i kommunen, som alle udvalg skal bidrage til. De to sidste er forvaltningens egne bidrag, som principielt kan erstattes af andre forslag. Bidraget på 7,1 mill.kr. skal ikke indarbejdes i udvalgets budgetforslag, men udmøntes eventuelt undervejs i forhandlingerne i august. Bidraget er uddybet i vedlagte redegørelse til fremsendelse til Økonomiudvalget (bilag 3).

 

Økonomi

Se ovenstående

 

Videre proces

·        3. maj 2007: Budgetforslaget 2. behandles i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

·        15. maj 2007: Frist for oversendelse af budgetforslaget til Økonomiudvalget.

 

Bilag

1.      Foreløbigt udkast til Ydelseskatalog

2.      Oversigt over aktivitet og enhedspriser.

3.      og 3a. Redegørelse om bidrag til prioriteringsrummet

4.      Temapapirer for de fire temaer.

 

         Morten Binder                               /Thomas Thellersen Børner

 



 

Til top